Rejseforslag – Iran road trip i 14 dage

By Iran, Rejsebudget

I mit Rejseforslag – Iran road trip i 14 dage, vil du opleve metropolen Teheran, det historiske hydraulik system i byen Shushtar optaget på UNESCO’s verdensarvliste i 2009 – en af femten steder i Iran. Følge de gamle karavaneveje over golde sletter og bjerge. Indleve dig i den gamle historie i Persepolis, moskeer, kunsthuse og paladser rundt i landet, fornemme stemningen i de lange bazargange i byerne Shiraz of Esfahan og opdage hvorfor Iran er et af det folkerigste lande i Mellemøsten.

Du vil rejse hjem med en følelse af – her har jeg lyst til at vende tilbage til 🙂

Iran road trip i 14 dage

Dag 1 – 2 – 3
By: Teheran
Overnatning: See You In Iran hostel.
Seværdigheder:
– Golestan Palace
– Grand Bazaar
– Milad Tower
– Azadi Tower
– Tabiat Bridge

Dag 4 – 5
By: Shushtar
Overnatning: Privat overnatning
Seværdigheder:
– Susa
– Apadana Castle
– Shush Castle
– Chogha Zanbil
– Salasel Castle
– Historical Hydraulic System

Dag 6 – 7
Besøg Karun-3 Dam og Karun-4 Dam via Loregan i retning Yasuj
Overnatning: Privat nomade familie
Besøge Margoon Waterfall på vej til Shiraz

Skoleudflugt til Persepolis
Skoleudflugt til Persepolis

Dag 8 – 9 – 10
By: Shiraz
Overnatning:
http://sadrahotel.ir/en/ – det var her vi boede i et familieværelse
http://en.niayeshhotels.com/home
http://iranhostels.ir/seven-hostel-shiraz-prices
Seværdigheder:
– Persepolis
– Naqsh Rostam
– Pasargadae
– Shah cheragh Mosque
– Nasir al-Mulk Mosque
– Karim Khan Citadel
– Hafez Tomb
– Vakil bazar and Vakil Mosque
– Eram Garden

Esfahan bazar
Esfahan bazar

Dag 11 – 12 -13
By: Isfahan
Overnatning: Privat indkvartering
http://iranhostels.ir/
Seværdigheder:
– Si o Seh Pol Bridge
– Joui Bridge
– Khaju Bridge
– Jolfa district
– Vank Cathedral
– Flower Garden
– Chehelsotoon Palace
– Qeysarie Gate
– Hasht Behesht Palace and Garden
– Jame Mosque of Isfahan
– The Persian Qanat
– Isfahan city center
– Sofeh kabelbane

Seværdigheder udenfor byen
– Ghutan Citadel
– Varzaneh (Læs om de hvide kvinders by Varzaneh)
– Varzaneh Sand Hills Safari

Dag 14

Sidste dag drager du tidligt ud af byen Esfahan for at besøge Abyaneh inden du stopper i Kashan. Afhængig af tid kan du besøge UNESCO haven Bagh-e Fin, bazaaren, Soltan Bath House eller ørkenen Maranjab inden du kører direkte til lufthavnen i Teheran. Dette var vores plan, men vi droppede det og sov længe. Hyggede os med vores vært og tog bussen sidst på eftermiddagen til lufthavnen med VIP-bus.

Flyve hjem fra Teheran sen aften/midnat

Rejsebudget 14 dage i Iran:

kr. 650,- parkering Billund
kr. 9.000,- for 3 flybilletter Billund – Teheran t/r
kr. 1.500,- for 3 flybilletter Teheran – Ahwaz
kr. 15.000,- for mad, drikke, ophold, udflugter og lokale transporter
kr. 26.150,- samlet rejsebudget for 3 personer i 14 dage.

→ Jeg har en del kontakter i Iran, så send mig en besked, hvis du ønsker at bo privat.

Denne rejseplan tager udgangspunkt i min egen “Iran road trip i 14 dage” jeg foretog i påskeferien for en del år siden.

Læs også vores rejseplan her: Påskeferien går til Iran

Gå ikke glip af mine rejsetips for førstegangsbesøgende: Rejseguide 30 praktiske råd til førstegangsrejsende til Iran

De bedste hilsner

Bettina

Hvad sker der, når ens bil bryder sammen i ingenmandsland i Iran

By Iran

Vi er i det sydlige Iran i byen Shushtar, hvor vi bor hjemme ved vores nye couchsurferven Nima. Formålet med besøget er vandet under hele byen der strømmer fra huler og tunneller i Irans Shushtar Historical Hydraulic System bygget i det 3. århundrede e. Kr. og en del af UNESCO.

Efter et par dage i byen ønsker vi at følge vandet, som er fra floden Karun og køre henover bjergene i Khuzistan. Vi vil køre forbi de store dæmninger Karun-3 Dam og Karun-4 Dam, kraftværkerne, finde Qashqai’erne i byerne Dehdez eller  Loregan til Yasuj og vandfaldet Margoon.

Fra Shustar til Yasuj
Fra Shustar til Yasuj

Den stærke hesterace

Nima er i gang med at hygge lidt om den gamle sorte Samand ude på gårdspladsen. Den bliver udstyret med vinduesvisker og lidt benzin fra en dunk og så er vi klar til afgang. Bilen er bygget af IKCO den iranske bilproducent Iran Khodro. Samand betyder forøvrigt den stærke hesterace… hmmm den lader vi lige stå åben til debat!

Næsten ude af byen begynder de første sygdomstegn på bilen og vi finder et tilfældigt værksted langs hovedvejen, hvor den lige checkes efter og en halv time efter drøner vi ud af byen. I en sky af støv forsvinder Shustar bag os. Solen er brudt igennem og det er varmt, men vi fik lige handlet lidt drikke og snolder ved den lille købmand ved siden af værkstedet.

Jorden brænder

Hurtigt tynder det ud af huse og vi kører igennem et meget fladt og øde landskab. Inde på marken langs vejen er der ført gasrør. Det er ikke noget vi tænker nærmere over førend vi kommer til en landsby, hvor gassen simpelthen står op af jorden. Luften den er ikke god. Nima fortæller, at landsbyerne er forbudte men de bor der alligevel, for at skaffe sig en levevej. Det er fuldstændig vildt, at køre igennem et landskab der brænder. Vi passerer flere gasanlæg og store industrivirksomheder – jeg fandt efterfølgende ud af at området er det sted i Iran der udvindes mest gas Khuzestan provinsen er derfor den tredie rigeste.

Iran’s energikilde

Floden Karun er 850 kilometer lang og Karun-3 dæmningen er Iran’s helt store energikilde.

Bjerglandskabet med vandet ude i horisonten
Bjerglandskabet med vandet ude i horisonten

Rundt om er der mindre byer og de lokale benytter sig af færgeoverfarten frem for at køre hele vejen rundt og over de mange broer. Der er omtrendt plads til ligeså mange biler og passagerer på færgen, som på Snaptun-Hjarnø færgen.

Den lokale færgetransport på floden Karun
Den lokale færgetransport på floden Karun

Sammen med en anden familie og deres datter lejer vi en mindre båd og sejler rundt på floden ud til de kroge du ikke kan komme til oppe fra vejen og bjergsiderne.

En sejltur på floden Karun
En sejltur på floden Karun

Kølervæske og te på termokande

Et eller andet sted mellem Karun-3 dæmningen og Dehdez går motoren mere og mere trægt. Nima begynder at jamrer sig lidt på førersædet. Vi er alle sammen klar over, at vi kommer ikke op af den her bakke med alle de lamper der lyser i bilens instrumentpanel.

Det er noget lort, når ens bil bryder sammen i ingenmandsland i Iran, troede vi!!!

Lars og Nima roder lidt ude foran med motoren. Lars fortæller, at han tror at toppakningen er gået og vi kommer ikke videre. De to mænd diskuterer livligt, imens de virker meget professionelle der foran motoren, men de får ikke lige koordineret med hinanden, hvad de hver især piller i og pludselig skriger Lars, fordi Nima åbner dækslet for kølervæske og den eksploderer og sprøjter op på Lars. Hold nu fast vi blev bange, men der skete ikke noget andet end Lars blev smurt ind i en gullig lugtende kølervæske.

Der gik vel ikke meget mere end 10-15 minutter førend den første bil stoppede. Chaufføren bød os straks på te fra sin termokande han lige fiskede ud af bagagerummet. Der blev snakket frem og tilbage og inden vi fik set os om gik turen videre med en mand, som vi hverken kendte eller kunne tale med. Nima blev tilbage på vejen ved bilen. Vores nye chauffør smilede og nikkede til os bag rettet, som om alt er godt.

Qashqai familierne

Vores chauffør kørte os til en rigtig sød familie i landsbyen Dehdez, som boede i deres eget hus. Huset havde en meget stor stue med et meget stort fjernsyn, 2 værelser og en halvmur ud til det åbne køkken og badeværelse i gården. Plantegningen kunne have været et hus i Danmark, men der er bare ingen møbler. møblerne bestod af flotte tæpper, et par pudder op af væggen, en potteplante og et TV.

Vi starter med en kop te og venter.

Imens vi venter kommer den ene efter den frem bagved det brune gardin og kigger på os. De smiler og siger “hello” og forsvinder væk.

Vi får en ny kop te og venter.

Jeg bryder stilheden og sætter mig hen til dem og giver dem mit visitkort og viser dem mit navn. Den unge piger ved siden af mig helt i sort tøj på billedet er kvik, Hun opfanger hurtigt, hvor jeg vil hen og vi begynder “at samtale”. Jeg finder min blok frem og vi lærer alle hinandens navne at kende, alder, arbejde og familierelation. Vi kigger billeder i fotoalbummet på mobilen.

Pigen med den pink t-shirt har uro i kroppen og hun vil så gerne sige en hel masse, men hun kan ikke et ord engelsk. Til sidst tager hun mig i hånden og vi går ud. En hær af børn løber efter os og de skal alle holde mig i hånden.

Tepause hos en lokal familie
Tepause hos en lokal familie

Vi er på vej til pigens hus.

Hun vil gerne vise mig deres folkedragt og 1- 2- 3 er jeg iklædt familiens flotte gule Qashqai folkedragt og så skal der poseres og tages billeder.

Stolte piger viser lokaldragten frem for den fremmede dansker
Stolte piger viser lokaldragten frem for den fremmede dansker

Alt imens jeg er væk på mit eget eventyr er Nima kommet tilbage og bilen er kommet på værksted. Bilen bliver først klar om 3 – 4 dage, men alt er godt, fordi vi skal sove hos nogle nye af Nima’s venner og en ny chauffør kommer og henter os.

Men først skal vi lige købe to kyllinger til familien, som gave, så vi kan lave barbecue.

Det bliver barbecue under åben himmel på det fine røde håndlavet tæppe og en kop te.

Chaufføren viser sig at være lokalpolitikker og ven af huset og den første vi møder i mange dage, som taler godt engelsk. Det er interessant, at drøfte lokalpolitik. Det er nogle andre emner end hvad vi arbejder med i Danmark.

Barbecue under stjernerne
Barbecue under stjernerne

Morgenstilhed

Jeg ligger på gulvet i det ene værelse. Vi fik nogle tynde madrasser til natten og bløde tæpper til at have over os. Der er stille og jeg lister op, for at gå ud i gården for at tisse i skuret. Der i portåbningen står konen i huset. Jeg tror, hun snakker med naboerne, men jeg kan kun høre en stille hvisken. Jeg lister ind og finder mit kamera for at tage et billede af dette øjeblik. Jeg elsker dette øjeblik – hver vores familier ligger og sover og vi er begge listet ud. Hun er på hjemmebane og jeg er på udebane.

Morgenhygge i porten
Morgenhygge i porten

Naboerne tager afsked med os
Naboerne tager afsked med os

Vi er på vej videre og tager afsked med alle.

Nima bliver ved familien, mens bilen er på værksted og vi får et nyt lift til byen Lordegan. I Lordegan venter en ny chauffør på os, som skal køre os til Yasuj, sammenlagt en køretur på 3 1/2 time.

Jeg er glad for vores bil bryder sammen i ingenmandsland i Iran, fordi hvis ikke det var sket havde jeg ikke lært alle disse dejlige familier, at kende og fået så mange nye venner og oplevelser.

De bedste hilsner

Bettina

Highlights i Isfahan

By Iran

Jeg er meget betaget af byen Isfahan, fordi byen er simpelthen bare smuk. Her er mange boulevarder med høje grønne træer, store paladser med fantastiske udsmykninger, en labyrintiske overdækket bazar, frodige haver, torve og pladser med springvand, overdådige moskeer, parker med blomster og kunst og så ligger byen ved floden Zayandeh Rud.

Isfahan er den 3. største by i Iran med ca. 1.6 milioner indbyggere.

De vigtigste highlights i Isfahan

Her er en oversigt over de absolut vigtigste highlights i Isfahan, som er et MUST see. For nemheds skyld har jeg pinnet dem på et google kort du kan dele med dig selv eller andre.

  • Naqsh-e Jahan Square
  • Imam moskeen
  • Bazaren i Isfahan
  • Masjed-e Jāmé fredagsmoskeen
  • Chahar bagh Boulevard
  • Ali Qapu paladset
  • Hasht Behesht paladset
  • Chehel Sotoun paladset
  • Broerne Si-o-Seh Pol, Pol-e Shahrestan og Pol-e Khaju – læs om broerne langs floden Zayandeh
  • Det armeniske kvarter Jolfa og Vank Katedralen
  • Sofeh bjerget og kabelbanen
  • Duetårne – læs min oplevelse om Tårne fulde af duelort i Iran
  • Varzaneh – læs om mit besøgt i De hvide kvinders by Varzaneh i Iran

Naqsh-e Jahan Square

Naqsh-e Jahan Square også kaldet Imam Square er det næststørste torv i verden. Det er 160 m bredt og 560 m langt. Det store torv er opført omkring år 1600 af Shah Abbas, fordi han valgte at flytte hovedstaden til Isfahan. Mod nord ligger den store Bazar, Sheikh Lotf Allah moskeen mod øst, Imam moskeen mod syd og Ali Qapu paladset mod vest. Oprindeligt var torvet til markedsboder, hvor handlende kunne leje en stand og sælge deres varer eller til højtider f.eks nytår kunne der holdes folkefest.

Isfahan var centrum på Silkevejen og handlende kom hertil fra alle verdenshjørner.

I dag er torvet en grøn smuk oase med springvand, handelsboderne er der stadigvæk hele vejen rundt, familier og venner mødes og hygger sig på den grønne plæne. Nogle kører med hestevogn rundt om det store bassin, børnene smider skoene og sopper rundt i bassinet, imens andre går tur for at handle i Bazaren eller besøge moskeerne eller Ali Qapu paladset.

REJSETIPS: Du skal nok sætte det meste af en dag af her, så du også kan besøge moskeerne, paladset og Bazaren.

Imam moskeen

Imam moskeen er bygget i Safavid perioden. Den har helt utrolig smukke farvestrålende mosaikfliser og kalligrafiske indskrifter og tilhører rækken af de største arkitektoniske mesterværker i den persiske kultur.

REJSETIPS: Besøget i moskeen tager en times tid.

Entre: 200,000 rials = kr. 40

Bazaren i Isfahan

Bazaren er et helt kapitel for sig selv. Bazaren i Isfahan har i dag hovedindgang fra Imam-pladsen. Bazaren er den længste overdækkede bazar i hele verden. Med passende mellemrum i det stenhvælvet loft er der indbygget lysskakter, så der bliver aldrig helt mørkt i gaderne. Når solen står højest på himlen og lyset rammer lige ned igennem lysskakterne og støvet fra livet i Bazaren blandes bliver det fuldstændig magisk at gå derinde. Der er alt sammen en mening med butikkernes beliggenhed, forgreningernes udformning, åbne torve, karavanseraier, små bedesteder, bade mv.

Guldbazargaden i Isfahan
Guldbazargaden i Isfahan

Bazaren er mere end bare boder og købmænd. Det er også et magtcentrum i Iran, fordi her er alle faktorerne tilstede i følge deres kultur: Boder, penge, moske og bade.
Her er en utrolig detaljeret beskrivelse af bazaren i Isfahan: http://www.bazaar_of_isfahan

Masjed-e Jāmé fredagsmoskeen

Fredagsmoskeen Masjed-e Jāmé ligger nord for Naqsh-e Jahan Square i det gamle kvarter af Isfahan. Moskeen er nærmest en hel lille by, fordi det oprindelige blev bygget i 842 e. Kr. og siden har de regerende shaher bygget på og udvidet moskeen med bibliotek, to store domes, gårdsplads, enorme bederum med flotte søjler, to minareter, fontaine mv.

Besøget i moskeen tager en times tid.

Entre: 200,000 rials = kr. 40

REJSETIP: Det er en super god gåtur at gå fra tovet Naqsh-e Jahan Square ind ad Qeysarie Gate langt den 1 1/2 kilometer lange gade i Bazaren op til moskeen. Du kan nemt fare vild, men så spørger du bare om vej 🙂

Chahar bagh Boulevard

Chahar bagh Boulevard er den ældste gade i Isfahan og bygget på cirka samme tid som Naqsh-e Jahan Square af Shah Abbas. Dengang var den 6 kilomenter lang og fire haver (deraf navnet) stødte op til. Gaden var kendt udover landegrænsen og var inspiration til Champs Elysee i Paris. På et tidspunkt blev træerne fældet og solgt og storheden forsvandt.

I dag er boulevarden fra det persiske imperium genskabt med træer og på begge sider er der store modehuse, koncept stores, butiksarkader, cafeer og restauranter.

REJSETIP: Perfekt til en shoppetur i byen.

Ali Qapu paladset

Ali Qapu paladset er et kongepalads bygget i begyndelsen af det 17. århundrede. Det ligger på vestsiden på torvet Naqsh-e Jahan Square. Paladset er 48 m højt med 7 etager og det er noget kringlet af smalle spiraltrapper at komme fra den ene etage til den næste. På 6. etage er der er meget specielt musik rum med indbygget akustik. Men det fedeste er nok udsigten over torvet.

Besøget i paladset tager cirka en times tid.

Entre: 200,000 rials = kr. 40

REJSETIP: Du får det bedste billedmotiv af Naqsh-e Jahan Square fra paladsets balkonen.

Ali Qapu paladset
Ali Qapu paladset

Hasht Behesht paladset

Et fint lille palads bygget i 1669. Måske bygget til kongens harem. Gå en tur igennem den flotte og velanlagte have er åben, som er tilgængelig for alle og tag et kig på paladset.

Chehel Sotoun paladset

Chehel Sotoun et et stort og imponerende palads med 20 kæmpe trækolonner. Chehel Sotun betyder 40 kolonner. Sådan går sagnet, at de 20 kolonner blev til 40 kolonner, fordi de sejler sig i bassinet foran. Det kunne jeg altså ikke helt fremtrylle af min fantasi, men haven er en dejlig grøn oase og et klassisk eksempel på en persisk have og for nylig indskrevet i Unesco World Heritage. Pavillionen er smuk udsmykket med freskoer og vægmalerier.

Entre: 200,000 rials = kr. 40

Broerne Si-o-Seh Pol, Pol-e Shahrestan og Pol-e Khaju

Broerne i Isfahan er smukke, fulde at liv og glad mennesker. De er bygget i perioden 1400 – 1600 århundrede. Du kan vælge at køre fra sted til sted og tage et billede og køre videre. Men jeg vil anbefale dig, at gå turen langs floden og nyde stedet. Jeg fortrød ikke et sekund den lange gå tur og de oplevelser vi fik med på turen.

Læs om gåturen her: broerne langs floden Zayandeh

Det armeniske kvarter Jolfa og Vank Katedralen

Vank Katedralen
Vank Katedralen

For snart 400 år siden fik en gruppe kristne armeniere lov til at komme til Isfahan af Shah Abbas (den samme Shah, som tidligere omtalt). Nogle få tusinde efterkommere bor her fortsat. I alt bor der ca. 1% kristne armenere fordelt over hele landet. Det armeniske kvarter Jolfa minder meget om resten af byen Isfahan, hvis ikke det havde været for de mange kirker der ligger i kvarteret. Den største og mest kendte af de 13 fungerende kristne kirker er Vank Katedralen. Meget inspireret af den arabiske moskeers opbygning har Vank en dome med et kors på toppen. Hele katedralen og området er sandfarvet og gemt bagved en stor murvold. Der er en meget fin og elegant gårdsplads rundt om katedralen og kristne såvel, som gæster med anden religion går rundt og hygger sig eller sidder og småsnakker på en skyggeplads. Inde i kirken er der fuld knald på de kristne skrifter på væggene og flotte billedemotiver fra både Det Nye og Det Gamle Testamente. Alt herinde står på armensk, men de har lavet gode plancher der guider dig på engelsk.

Entre: 200,000 rials = kr. 40

Udsmykningen i Vank Katedralen
Udsmykningen i Vank Katedralen

Sofeh bjerget og kabelbanen

Et par kilometer syd for byen ligger Mount Sofeh og med en højde på 2257 kan det ses på lang afstand. Der er en fantastisk udsigt fra bjerget og med kabelbanen kan du se hele Isfahan og floden Zayander Rud, som slanger sig igennem landskabet. Der er anlagte vandre- og bjergbestigningsruter, så du kan gå op og se solopgangen. Der er også et mindre forlystelsesområde med ting man kan prøve, bowlingbane, springvand og en skøn park til picnic-turen. Her er altid mange mennesker.

De elsker at tage herud og hygge sig.

Derudover er der selvfølgelig en hel masse andre highlights i Isfahan såsom små hyggelige cafeer, spisesteder, udsigtspunkter, paladser ombygget til smukke restauranter mv. Men det skal du selv udforske og finde på din rejse 🙂

De bedste hilsner

Bettina

Rejseguide – 30 praktiske råd til førstegangsrejsende til Iran

By Iran

Her er 30 praktiske råd til førstegangsrejsende til Iran. Rådene spænder fra mad og drikke til påklædning og høflig etikette. Det er en rejseguide der hurtigt giver dig gode og praktiske råd, så du er bedre klædt på :-).

Måske skal du ikke til Iran, men er bare lidt nysgerrig efter, at lære lidt om forskellene?

Uanset din baggrund, så er artiklen her med de praktiske råd til førstegangsrejsende til Iran lavet på baggrund af mine egne rejseerfaring foretaget i foråret 2017. Jeg har rigtig mange kontakter, så hvis du har noget specifikt du har brug for at vide eller lære om, så tøv ikke med at kontakte mig.

Punkterne er i korte vendinger og nogle kræver måske en dybere forklaring, så tager vi den sammen 🙂

  1. De spiser 3 x så mange ris til et måltid end vi er vant til
  2. De spiser primært kebab lam og lidt kylling
  3. De drikker te 8-10 gange om dagen
  4. De elsker søde kager og meget sure pickles
  5. De spiser altid rå løg og brød til et måltid
  6. De drikker yoghurt med krydderurter i til deres mad
  7. Safran er ligeså almindelig, som salt og peber er for os
  8. De spiser meget med fingerne, så husk god håndhygiejne
  9. De sidder på gulvet og spiser i skrædderstilling, hvis du inviteres hjem privat, så øv din smidighed inden du rejser
  10. De elsker at tage på picnic med venner og familie – igen her skal du øve din smidighed, så du kan sidde i skrædderstilling
  11. De sover på gulvet på tynde madrasser, hvis du skal bo lokalt ude på landet
  12. De har et rejsekort der gælder til bus, metro og taxier
  13. Du kan betale med kreditkort i selv den mindste bazaarbutik eller kebabkiosk – men det gælder dog kun iranske kreditkort…. Du skal derfor have alle penge med hjemmefra for hele rejsen. Det gælder uanset om det er for mad og drikke, hotel eller indenrigsbilletter til bus, tog eller fly.
  14. Den officielle valuta hedder Rials, men Toman hedder den valuta der bruges i hverdagen, når du handler. 100.000 Toman er ca. kr. 20,-
  15. De elsker at se billeder af familie og hvor du bor, at tage billeder og selfies
  16. De har alle en stor smartphone, men sociale medier og mange websider er officielt forbudt, men alle har adgang. For at du også kan få adgang, så skal du have installeret en VPN, for at bruge de fleste af dine APP’s og funktioner på din mobil
  17. Som kvinde skal du bære tørklæde, gå med langærmede overdel der også skal hænge løst ned under bagdelen og bukser eller nederdel helst til anklen.
  18. Som mand eller dreng skal du gå i bukser til anklen, men en mand må gerne gå i kortærmede t-shirts og skjorte
  19. I bussen sidder mænd forrest og kvinder bagest, men er i gift må i gerne sidde sammen dog kun forrest i bussen
  20. I metroen er der særskilte vogne til kvinder, men er i gift må i gerne følges ad og gå i samme vogn og følges ad, men kun i kupeen for mænd. Mænd må aldrig gå i kvindekupeen.
  21. De holder ikke hinanden i hånden eller kysser offentligt, men du kan godt opleve at se to mænd holde hinanden i hånden, men det er fordi de er gode venner
  22. Som udgangspunkt giver mænd ikke hånden til kvinder med mindre de er venner eller i familie med hinanden
  23. Iran er det land i verden kvinder får lavet flest næsekorrektioner – og med stolthed bærer de deres hvide bandage på næsen rundt i byen sammen med veninder. Mange mænd får også lavet skønhedsoperationen. Prisen er fra kr. 18.500.
  24. Vielsesringen sidder altid på deres venstre hånd, fordi det er tættest på hjertet
  25. Cirka 1/4 biler kører på naturgas, idet det er næsten dobbelt så dyrt at køre på benzin. Stort set alle biler er hvide og alle udenlandske biler er produceret på licens i Iran. Det virker som om 50 % af bilerne er en hvid Peugeot 405. Trafikken er halsbrækkende, så lad være med at lej en bil.
  26. Nikker du med hovedet op og ned betyder det nej, hvor det betyder ja for os
  27. Når du tæller til 3 med fingerne i Iran, så starter de først med lillefingeren, dernæst ringfingeren osv. vigtig viden, når du med tegnsprog skal forsøge at fortælle, hvormange af en slags du ønsker at købe
  28. De holder frokostlukket i butikker, storcentre og malls mellem kl. 13.00 – 17.00
  29. For € 75, et rejseforsikringscertifikat fra din forsikringsselskab på engelsk og pas uden israelsk stempel kan du få visum i lufthavnen ved ankomst. Det kaldes også VOA = Visa on arrival
  30. Du skal kende til begrebet Tarof, fordi det er betegnelsen for gensidig respekt, høflighed, ydmyghed og at vise anerkendelse overfor andre. Ordet “befarmayeen” vil du typisk høre i den sammenhæng. Se videoen og du vil forstå hvad jeg mener 🙂

Har du et råd til førstegangsrejsende til Iran, så må du gerne kontakte mig, så listen kan blive endnu bedre.

De bedste hilsner

Bettina