Sådan krydser man grænsen mellem Israel og Jordan

By Israel, Jordan

Welcome to Jordan


På begge sider af grænsen bliver vi mødt med dette store skilt der byder os velkommen, som vi kommer gående der i ingenmandsland mellem Israel og Jordan til fods.

Vi krydser grænsen ved 18-tiden og det er bældragende mørkt.

Vi starter med at krydse grænsen fra Israel.

Vi kommer kørende i bil, fordi vi er på rundrejse i bil igennem Israel, og parkerer bilen på en kæmpe stor parkeringsplads beregnet til samme formål.

Der er gratis parkering.

→ Vi kan IKKE krydse grænsen i bil, fordi vi kører i en udlejningsbil, kun privatejede biler kan krydse grænsen.

Grænsen fra Israel mod Jordan
I bældragende mørke går vi i ingenmandsland mellem grænserne.

Det er let og forholdsvis hurtigt at krydse grænsen mellem Israel og Jordan, fordi vi vælger at komme uden for myldretiden.

Vi bliver mødt af både kvinder og mænd, smil og professionalisme på begge sider.

På hver side af grænsen står lokale taxachauffører ivrige efter at tjene penge og køre dig derhen du ønsker. Jeg lover dig du bliver snydt af disse pirattaxier. Men forsøg at prutte om prisen og nyd turen med et smil.

Grænseovergangen på Israels side hedder Yitzhak Rabin Terminal.
Grænseovergangen hedder Wadi Araba Crossing på den modsatte side i Jordan.

Du kan ikke krydse græsnen ind til Jordan uden at have udfyldt dette skema og fået en QR kode: https://www.gateway2jordan.gov.jo/form/

Grænsens åbningstid

Grænsen er ikke åbent hele dagen, så du skal planlægge dit besøg.

Torsdag – søndag kl. 06.30 – 20.00
Fredag – lørdag kl. 08.00 – 20.00

Check eventuelt her for ændringer i åbningstiden for grænseovergangen

Grænseovergangen kan være lukket på muslimsk nytårsaften og Yom Kippur (jødisk helligdag). 

Pris for at krydse grænsen

Kommer du fra Israel skal du betale 210 ILS for at rejse ud af landet og 40 JD for et Jordansk Visum. Dit visum er i løs papirform, som du skal bevare et sikkert sted, fordi det er også dit billet ud af Jordan igen.
Der har tidligere været ind pris for at rejse tilbage over grænsen. Den pris har jeg ikke kunnet finde, så vær blot opmærksom på der kan komme et mindre gebyr.

Læs visum reglerne her: http://international.visitjordan.com/generalinformation/entryintojordan.aspx

Beløbene skal betales kontant. Hvis du ikke har lokal valuta med dig, så medbring dollars i sedler.

Ingenmandsland fra Jordan mod Israel
Ingenmandsland fra Jordan mod Israel

Welcome to Israel


Jeg håber, artiklen har givet dig inspiration til at rejse til Israel og kombinere turen med et smut til Jordan.

Du er meget velkommen til at stille spørgsmål nedenfor i kommentarfeltet eller sende mig en personlig mail, hvis du ønsker rådgivning.

De bedste hilsener
Bettina

Opdateret 1 marts 2022.

Rundrejse budget Israel og Jordan i bil 2 voksne og 2 børn

By Israel, Jordan, Rejsebudget

Drømmer du om at tage på rundrejse til Israel?

Landet er fyldt med kontraster og oplevelser – der er smukke sandstrande, ørken så langt øjet rækker, høje bjerge med køer der græsser under olientræer på Mount Meron, grønne oaser rundt i hele landet, vinmarker, bananplantager, pulserende storbyer, pilgrimme, historiske og bibelske monumenter og mindesmærker, og 9 kulturskatte indskrevet på UNESCO verdensarvliste.

Desuden grænser Israel op til mange andre lande i Mellemøsten, så rejsen kan kombineres med et besøg i endnu et land.

Rundrejse budget Israel og Jordan i bil 2 voksne og 2 børn

Rundrejsen tager i alt 12 dage fra vi rejser fra Danmark og til vi er hjemme igen. Vi kørte i bil rundt i Israel både nord, syd, øst og vest og i 2 dage parkerede vi bilen i Eilat og krydsede grænsen til fods til Jordan, for at besøge det guddommelige smukke Petra og byen Aqaba.

Flybillet

Det er billigst at købe flybilletter i god tid. Det er min erfaring. Men på denne rejse købte vi billetterne 3 måneder før afrejsen. Vi fløj via Istanbul med Pegasus Airlines.

Pris for 4 flybilletter inkl. skatter, afgifter og konkursdækning: kr. 8.230,-

Billeje

Du skal ikke være bange for at leje bil og køre selv i Israel. Vejene er som i Europa og der er godt skiltet. Det er ikke mere farligt at køre i bil i Israel end herhjemme, så du kan trygt leje en bil og tage på rundrejse i Israel.

Vi lejede bilen ca. 2 måneder før afrejsen igennem (reklamelink) RentalCars – det er nemt – du skal kun søge 1 sted for at vælge bil og firma. Denne gang valgte vi en bil igennem firmaet Budget, fordi de havde aftenåbent i lufthavnen.

Check altid hvad tid kontoret holder åbent både i forhold til at hente bilen og bringe den tilbage. Nogle gange kommer der et ekstragebyr, hvis i afleverer bilen sent om aftenen.

Pris for 11 dages billeje med fri kilomenter mv.: kr. 2.329,-

Indkvartering

Vi havde “base” 5 steder i løbet af de 11 dage vi kørte igennem Israel og Jordan. Alle 5 steder mindre lokale mellemklasse hoteller, guesthouse og hosted i Jerusalem.

  1. Bed & Breakfast LeMazkeret (reklamelink) 1 nat inkl. morgenmad, kr. 1.170
  2. Al Qidra Hotel (reklamelink) & Suites Aqaba, Jordan, 2 nætter inkl. morgenmad, kr. 850
  3. Dead Sea View Hostel, 1 nat – kr. 935, men ejeren havde lavet en dobbeltbooking, så her stod vi med 2 børn kl. 19.30 om aftenen trætte efter at have været på udflugt igennem Dead Sea området og kørt hele dagen. Efter en times ringen rundt fandt den unge ejer et alternativ til os, hvor vi kunne sove for en nat. Jeg ved ikke hvad stedet hed – det var mørkt og næste dag stod vi op og kørte videre til Galileo.
  4. Abraham Hostel (reklamelink) Jerusalem, 4 nætter inkl. morgenmad, kr. 4.096
  5. Privat udlejning via Airbnb i området Misgav, Hararit, Galileo, 3 nætter, kr. 1.865

Samlet rejsebudget

Samlet rejsebudget for fly, billeje og overnatning for en familie på 2 voksne og 2 børn:

Kr. 18.451

Jeg håber, artiklen Rundrejse budget Israel og Jordan i bil 2 voksne og 2 børn har givet dig inspiration til at rejse til Israel.

Du er meget velkommen til at stille spørgsmål nedenfor i kommentarfeltet eller sende mig en personlig mail, hvis du ønsker rådgivning.

De bedste hilsener
Bettina