Hotelanmeldelse i Skopje: London Bed & Breakfast

By Hotelanmeldelser, Makedonien

Alexander den Store statue, floden Vardar, den gamle stenbro, byens bedste museums, trendy cafeer og mennesker der krydser den flotte runde plads Macedonia Square er udsigten fra vinduerne på London Bed & Breakfast.

Beliggenheden kan simpelthen ikke blive mere centralt i Skopje.

Fra London Bed & Breakfast kan du gå til alle seværdigheder i hovedstaden Skopje.

Værelsesbeskrivelse

Ale værelserne på hotel London Bed & Breakfast er pænt møbleret med moderne møbler og interiør. Væggene er pyntet i med bristiske motiver. Der er garderobeskab, skrivebord, minibar, spejl, kroge til jakker, air-condition, gratis WIFI, fladskærm med masser af kanaler, føntørrer og strygejern og toiletartikler, så dem kan du undvære at pakke med i toilettasken.

London Bed & Breakfast har flere typer af værelser fra små 2-personers standardværelser til dobbeltværelser og twin værelser med udsigt og store 3 – 4 personers værelser. Dvs. ønsker du udsigt, som på billedet taget fra mit vindue, skal du være opmærksom på, hvilket værelse du bestiller. Jeg skrev med receptionisten i forvejen, for at sikre mig værelset med udsigt over Macedonia Square. Min eneste bekymring var støj fra torvet og baren i stueplan på hotellet, men omkring midnat blev der stille og min skønhedssøvn blev ikke forstyrret.

Jeg bookede London Bed & Breakfast igennem Booking.com (reklamelink).

Det kostede kr. 2.819,- inkl. morgenmad for 3 nætter, at bo i et twin værelse med udsigt og et mindre 2-personers standardværelse.

London Bed & Breakfast bar og restaurant

Hotellet ligger så centralt i byen i en af de gammel eksisterende ejendom, at der findes ikke en masse faciliteter. De har cykler i højsæsonen, men deres største trækplaster er den engelsk look-a-like bar og tilstødende restaurant. Det er her morgenmaden serveres for hotellets gæster og det jeg allerbedst kunne lide ved baren var, at gæsterne var en blanding af lokalbefolkningen og forretningsmanden der lige kom forbi efter en kop morgenkaffe med en kollega og os. Baren har udeservering med udsigt til Macedonia Square og Hotel Marriot, hvor typisk berømtheder indkvarteres, så hold et øje med tv-vogne eller andet securitypersonale, så er der nok VIP’er i byen.

London B & B Bistro London
London B & B Bistro London

Parkering

Har du lejet en bil kan du mod et gebyr booke en parkeringsplads i et nærliggende parkeringshus. Det havde jeg også forhåndsbooket igennem receptionisten, fordi så var vi på den sikre side. Det tager 5 minutter til fods, at gå hen til parkeringshuset.

Vi havde en lejebil for en uge til kr. 1.262,- igennem Rentalcars (reklamelink).

De bedste hilsner

Bettina

Rejseguide: 3 gode udflugter fra Skopje i Makedonien

By Makedonien

Skopje er ikke stor og kan opleves på et par dage og derfor har jeg lavet en guide til 3 gode udflugter fra Skopje du kan kombinere og krydre storbyferien med.

Skopje er Makedoniens hovedstad og igennem den løber floden Vardar. På den ene side er der boulevarder, overdådige nye bygninger og rigtig mange statuer og skulpturer i bybilledet (måske mere end godt er) og på modsatte side af floden er tiden gået lidt i stå og måske på mange måder lidt mere autentisk med den levende bazar, små snoede brostensbelagte gader og menneskemylder.


Læs mere om oplevelser i Skopje: 7 oplevelser i byen Skopje hovedstaden i Makedonien


1. Udflugt til Skopje Akvadukt

10 minutters kørsel uden for Skopje er der en flot bevaret akvadukt, måske bygget omkring den byzantinske tid?

Akvadukten er 386 meter lang og den har 55 buer og som noget særligt har den 42 runde huller mellem nogle af buerne.

Akvadukten er ikke noget Skopje turistbureau gør meget ud af at oplyse om. Derfor var vejen dertil også dårlig skiltet og lige inden vi når frem, som en sidste finte skal man først forbi et sigøjnerområde fyldt med affald og løsgående dyr. Det var en lille smule utrygt og ingen af os havde lyst til, at forlade bilen førend vi var helt henne ved akvadukten.

Men flot er den og bestemt et besøg værd og ingen andre havde opdaget seværdigheden – vi var de eneste turister på stedet.

Skopje akvadukt
Den gamle byzantinske akvadukt i Skopje

2. Udflugt til Millennium Cross og bjerget Vodno

13 km fra centrum af Skopje ligger bjerget Vodno og på toppen står byens 66 meter høje vartegn Millennium Cross.

Vi kørte i vores lejebil (reklamelink) derhen og parkerede bilen på den tilhørende parkeringsplads. Hvis du skal med bussen fra Skopje skal du gå hen til JSP’s busstation og tage bussen til Middle Vodno. Bussen kører hver time fra centrum kl. 08.20 og fra bjerget kører den retur igen hver time startende fra kl. 09.40.

Pris for busbillet 50 Denar. Hvis i rejser flere sammen kan det måske lige så godt betale sig, at købe en taxi for omkring 300 Denar.

Det første du møder på bjerget er en lille park med små boder og borde-bænke sæt, så man kan sidde og hygge sig. Inde i parken kan du tage kabelbanen til toppen af bjerget Vodno.

Pris: 120 makedonske denar (MKD) per person // kr. 15. Medbring kontanter.

Svævebanen fra Skopje til bjerget Vodno
Svævebanen fra Skopje til bjerget Vodno og korset Millenium Cross

Rigtig mange benytter byens kabelbane, så bliv ikke overrasket over, at stå i kø med både motionister, vandrefolk, familiegrupper, kærestepar og mountainbikeryttere. Nogle køber en returbillet og andre en enkeltbillet. Alle vil op på toppen.

→ Kabelbanen lukker klokken 17.00

 
Millenium Cross
Millenium Cross på toppen af bjerget Vodno

Millennium Cross i Skopje
Millennium Cross i Skopje

Udsigten er smuk udover byen Skopje, landskabet og bjergene, men jeg var meget i chok over alt det affald der lå og flød. Bevares det var en weekend og stedet er meget populært blandt lokalbefolkningen, men naturoplevelsen falmer lidt, når man skal kigge efter, hvor man træder.

Har du tid til en pause er der en lille cafe, som sælger drikkevarer, snolder og is. Vi købte en is og fandt et smukt udsigtspunkt, og trods affaldet, glemte tid og sted.

udsigten fra Vodno bjerget
Udsigten fra Vodno bjerget

3. Dagsudflugt til Matka Canyon

Det tager kun en halv time i bil eller 45 minutter med lokalbussen, at komme ud til Matka Canyon. Det første stop er parkeringspladsen og derfra er der endnu et kvarters gang til du kommer hen til St. Andrew Monastary, kajen med bådene og et lille hotel med cafe og restaurant. Et dejligt sted men populært, så du skal være heldig, at få en plads til at sidde og nyde udsigten.

 
Matka Canyon
På Matka Canyon kan du tage en sejltur langt ind i kløften

Vi hopper på en båd – det koster 400 makedonske denar // kr. 50 per person og få minutter efter er vi på vej ned ad kløften.

Pristavle i Canyon Matka
Pristavle i Canyon Matka
 
 
Matka Canyon
Smukke farver i Matka Canyon

Træerne og klipperne ændrer form og farve jo længere vi bevæger os ind i kløften og vi tænker alle sammen, at det er en helt vildt smuk natur. Solens stråler giver smukke nuancer i vandet og på bjergskråningerne. Udover bådture er her flere vandreruter. Herude på båden er der utroligt stille og roligt. Vi hører kun lyden fra vandet og os selv tale sammen. Måske skyldes roen at det er sidst på sæsonen, fordi vi er på efterårsferie.

Kan du skimte stien hugget ud i bjerget på billedet?

 
Vandretur i Matka Canyon
Du kan også tage på vandretur i Matka Canyon

Stilheden forsvinder, da vi går i land for at se en af de utallige grotter, som er her i dalen. En skoleklasse er på udflugt og pludselig er grotten ikke længere interessant for børnene, da de får øje på mine børn.

Vi går ned i grotten Vrelo og det føles som om trapperne aldrig får ende.

Heldigvis er der en smule lys for trinene er våde og indimellem drypper det i hovedet på en. Vi stopper op og endnu længere nede i grotten kan vi skimte vand og vores guide fortæller os om underjordiske gange, som dykkere har fundet.

Vi vender om og går ud i lyset og nyder turen i båden tilbage.

Matka Canyon

De bedste hilsner

Bettina

Rejseguide til Skopje – hovedstaden i Makedonien

By Makedonien

Skopje er med sine 500.000 indbyggere Makedoniens hovedstad. Rundt om byen er der høje bjergkæder og du kan i det fjerne skimte lidt sne på toppen af en af tinderne.

I 1963 blev 80% af byen ødelagt af et stort jordskælv og for mig lignede det, som om de bygger en moderne bydel på den ene side af floden Vardar og bibeholder det gamle osmaniske centrum på modsatte side.

De to bydele står i stor kontrast til hinanden.

På den ene side af den gamle stenbro finder du et misk mask af statuer, skulpturer, kunst, kæmpe bygninger med søjler (som om de ikke kan give slip på deres græske fortid), hoteller, moderne cafeer og barer i stor kontrast til bazar med 1000-vis af sko og elektronik forlængst outdated, grøntsagsmarkedet, moskeer og den lille håndværkers hverdag.

Rejseguide til Skopje – her er 7 lokale oplevelser

Skopje er en mindre by og efter et kvarters gang bevæger du dig allerede på kanten af centrum, hvor den ene etageejendom efter den anden skyder op som høje nøgne træstammer i en skov. Et finere beboelsesområde kan du finde for foden af bjerget Vodno, som du vil komme forbi hvis du tager på udflugt til Millennium Cross.


Tips til udflugter fra Skopje: 3 gode udflugter fra Skopje i Makedonien


Skopje by kan opleves på et par dage og som dansker er det rigtig billigt, at spise og drikke ude.

Her har jeg samlet mine highlights fra vores efterårsferie.

1. Den gamle stenbro over floden Vardar

Old Stone Bridge
Den gamle stenbro “Old Stone Bridge” der adskiller den nye moderne og det ældre osmaniske centrum

2. Square Macedonia og Alexander den Store Statue

Torvet er omdrejningspunktet for hele byen. Det er herfra alt sker… samlingspunkt, mødested, TV stationernes baggrundskolisse til broadcasting. Hvis du skal ses eller opdages, så er det her det sker. Her er to næsten identiske billeder taget med 12 timers mellemrum.

Alexander den store om dagen
Alexander den store om dagen

Alexander den store om aftenen
Alexander den store om aftenen

3. Kunst, skulpturer og kitsch

Den ammende kvinde og fontainen
Den ammende kvinde og fontainen ved Makedoniens Arkæologiske Museum

Kunst i Skopje
Kunst langs floden Vardar i centrum af Skopje

4. Den gamle bydel

I den gamle osmaniske bydel kan man nemt fare vild ad de små smalle kringlede veje og gudskelov for det, så man kan få en på opleveren. Fra den gamle stenbro går du til det gamle Cifte Haman, et tyrkisk bad fra 15. århundrede, som er omdannet til The National Gallery of Macedonia med underafdeling i Daut Pasha Hamam og flere andre gamle bygninger har fået et nyt liv f.eks til et hotel, trods forvandlingen synes jeg stadigvæk der god autentisk energi i bydelen, når blot man vælger, at gå lidt ned af de små sidegader.

national gallery of macedonia
I de gamle hamam bygninger finder ligger The National Gallery of Macedonia

Den yngre mand på cykel hjælper den gamle mand
Den yngre mand på cykel hjælper den gamle mand

Butikker i den gamle bydel
Butiksgade i den gamle bydel

Her er gader med traditionel håndværk, te saloner ved siden af shotsbaren og mikrobryggeri, moskeer side om side med den ortodokse kirke.

Den gamle bydel bærer tydeligt præg af mange forskellige herredømmer igennem de sidste 1000 års historie, samt forskellige religioner.

Gå tilbage på den lidt større gade Bitpazarska og forenden drej ind på Kiril Percinovik, hvor det store udendørs marked ligger. Her bliver handlet ALT. Det er lidt kaotisk – det er sjovt.

Skopje Bazar
Skopje Bazar

Frisk granatæble på markedet i Skopje
Frisk granatæble på markedet i Skopje

Frisk tobak på markedet i Skopje
Frisk tobak på markedet i Skopje

Vi krydser Boulevard Krste Petkov Misirkov for at se det ottomanske klokketårn, Sultan Murat moskeen og Gazi Isa Bey’s moskeen.

5. Skopje Citadel og Kale Fortress

Resterne fra et svunden imperium. Der er lidt tilbage af bymuren fra Skopjes Citadel og et enkelt tårn fra fæstningen er blevet restaureret. Det er en fin udsigt over Skopje og byens moderne stadium med sneklædte bjerge i horisonten, mere kan jeg vist ikke sige om det sted og derfor vil jeg ikke råde andre til, at bruge tid på det sted.

Skopje Citadel and Skopje Fortress
Skopje Citadel og Skopje Fortress

Skopje Stadium i Makedonien
Skopje Stadium i Makedonien

6. Mother Teresas fødehjem

Mother Teresa er født i 1910 centrum af Skopje og hendes fødehjem er i dag omdannet til et lille museum. Ved siden af Mother Teresa Memorial House kan du besøge en flot katolsk kirke St. Constantine and Elena og en lille park. Du kan også gå en tur på gaden Macedonia Street, som har flere lækre cafeer og restauranter og et godt centralt sted at bo.

Mother Teresa in Skopje
Mother Teresa i Skopje foran hendes fødehjem og kirken St. Constantine and Elena

7. Shopping malls i Skopje

Rejser du med børn, så ved du godt, at der bliver indgået små handler for at alle bliver glade. Så shopping mall skulle også lige presses ind for at tilfredsstille vores 2 teenagere 🙂

Vi undersøgte mulighederne og fandt Capitol Mall, men det blev nedstemt til fordel for Skopje City Mall, som havde flere kendte brands!!! Et fint fleretagers shopping mall med ufattelig mange butikker, supermarked, cafeer og restauranter og selvfølgelig P-plads, så der er nemt adgang. Skopje City Mall ligger 3 – 4 kilometer fra Warrier on a Horse monumentet.

Er i til shopping i centrum så er der en masse butikker mellem Warrier on a Horse og Hotel Holday Inn Skopje.

Skopje City Mall
Skopje City Mall

De bedste hilsner

Bettina

Mor! Hvad skal vi lave i Makedonien i efterårsferien?

By Makedonien

Svaret er jeg ved ikke hvad skal vi lave i Makedonien?

Vores efterårsferie går til Makedonien og jeg har spurgt lidt hist og her efter rejsetips både på job og i forskellige online communities. Jeg har googlet efter bøger om Makedonien, men der er ingen trykte danske rejseguides! Der er et par ældre engelske udgaver bl.a. fra forlaget Bradt og selvfølgelig Lonely Planet, men så skal jeg bære rundt på en kæmpe klods af en bog og der står kun noget fra side 361 til 317!

Der er mindre end en uge til vi flyver til Makedonien med et direkte Wizz Air fly fra Kastrup. Det er skønt med direkte flyvninger på kortere ture. Det bliver også en debut at flyve med Wizz Air.

Det er en af de sværeste ferier jeg længe har været med til at planlægge. Hvordan kan man planlægge om noget man ikke ved noget om?

⇒ Konklusion: Vi lader være med at planlægge noget og ser tiden an!

Dog med undtagelse af to ting:

  1. En uges billeje til kr. 1.262,- igennem Rentalcars.com (Reklamelink)
  2. Et par nætter på et lækkert hotel i midtbyen med morgenmad og gratis udlån af cykler på Hotel London Bed & Breakfast (reklamelink)

Google lover at vejret er sådan en 15 – 20 grader.

Der bor lige lidt mere end 2 millioner i landet og det grænser op til Albanien, Grækenland, Bulgarien, Serbien og Kosovo.

Omtrendt 2/3 dele er ortodokse og 1/3 muslimer og så et par procenter er jøder eller romersk katolske.

Skopje, som hovedstaden hedder, skulle være fuld af statuer og monumenter af for eksempel Alexander Den Store, fordi han blev født i landet.

Naturen skulle være utrolig smuk med rigtig mange bjerge, canyons og vildt mange søer, vinmarker.

Det skal blive interessant om dette land er en skjult perle eller en nitte….

Fortsættelse følger i mine artikler her og vores oplevelser:
Rejseguide til Skopje hovedstaden i Makedonien

Rejseguide: 3 gode udflugter fra Skopje i Makedonien

De bedste hilsner

Bettina