Malaysia

Det siges, at Taman Negara National Park er verdens ældste tropiske regnskov? Den er 4,343 km2 stor og mere en 130 millioner år og i 1938/39 kom den officielt til at hedde Taman Negara National Park.

Vi har taget offentlig transport fra Kuala Lumpur og ankommer med båd til parken – en tur som tager 3 – 4 timer op ad floden Sungai Tempeling og går i land på en flydende kaj, som viser sig også at være en lille familie restaurant. Det viser sig senere familien kommer til at være omdrejningspunktet for vores dage i parken.

Et par uger før vores besøg i parken havde der været et frygteligt uvejr og en mindre flodbølge havde ødelagt lidt af kajområdet ved byen Kuala Tahan, som i også kan se på billedet. Vi havde planlagt at være her i 2 – 3 nætter. Den første nat boede vi i selve National Parken på (reklamelink) Hotel Taman Negara (som er på modsatte side af bredden på billedet ovenfor) og det havde vi booket på forhånd for at være sikre på at der var plads.

Vil du vide, hvordan du kommer med offentlig transport fra Kuala Lumpur til Taman Negara, så læs videre her: Transport fra Kuala Lumpur til Taman Negara

Canopy walking

Den første tur vi tog på i Taman Negara National Park var at gå fra trækrone til trækrone – canopy walking.

Fra hotel Taman Negara gik vi lige ud af vores hytte og direkte ud i national parken. Flotte malede træskilte med gule stiplede prikker guider os igennem skoven af stisystemet hen til det lille træskur, hvor vi møder den første park guide, som bliver rigtig glad for at få besøg. I gæstebogen, som jeg stolt skriver os op i, kan jeg læse, at kun en familie har været forbi tidligere den dag. Hvis man har højdeskræk spørger jeg den søde guide, hvad så. Han griner og joker og siger “der er kun en vej og det er fremad”

Vi betaler entreen og med stort mod bestiger vi den ene trappe efter den anden, som fører os til de 40 meter op over jorden, hvor starten af Canopy walking starter.

Oprindeligt blev gangbroerne lavet til forskning af dyreriget og skovens fauna, men heldigvis fandt de ud af, at det var en stor attraktion for os eventyrlystne rejsende.

Det er lige før, at eventyret bliver for meget for mig og med skælven i benene og en lang pause i en af trækronerne med en betagende udsigt, får jeg overbevist mig selv om, at jeg selvfølgelig godt kan gennemføre turen – det har dem før mig jo også gjort. Mathias fik også en mindre krise undervejs og med en længere dyb samtale gennemfører den knap 1 km lange tur.

Rapid Shooting

Vi efterlader alt derhjemme og tager kun det mest nødvendige med på udflugten Rapid shooting og med kameraet i en dry bag sejler vi afsted i højeste tempo op ad Sungai Tempeling dybere ind i national parken. Vi fortæller kaptajnen, at vi er til action og høj fart, så selvom vi har børn med, så skal han ikke tage hensyn.

Det blev den vildeste tur ad de 7 rapids og vandet sprøjter om ørerne på os og fra kant til kant ræser vi op ad floden. Langt oppe ad floden støder en anden familie til og nu bliver der kamp om, hvem der kan lave mest skumsprøjt.

I parken bor der stadigvæk to af den etniske grupper Orang Asli. Den ene gruppe bor langs floden og vi sejler hen forbi og vinker til nogle af børnene der leger. Farvestrålende klæder hænger til tørre og afskærmer for os turister til at se formeget af deres privatliv. Jeg kunne ikke lide at tage billeder af dem uden tilladelse, så jeg tog kun billede af hytterne og vasketøjet på hjemturen.

Vi er nu kommet så langt væk fra den lille by Kuala Tahan, at vi har hele floden for os selv. Floden har skiftet farve fra dyb mørk plumret vand til lys brun med stærk strøm. Solen bager ned fra en skyfri himmel og det er virkelig varmt, så vi fortæller kaptajnen, at vi mægtig gerne bade, hvis der kommer en sandbred.

Bådtur til Lata Berkoh

Er du ikke til det vilde ræs er en bådtur til Lata Berkoh op ad sidefloden Sungai Tahan anbefalesværdig.

Ved den lille kaj bookede vi en båd med en styrmand og en kaptajn.

Vi undre os lidt over, hvorfor det kræver to personer at tage på denne fredelige tur, men finder hurtigt ud af, at på visse steder bliver der så lavvande, at det kræver et skarpt øje og en teamkoordination, at føre båden sikkert igennem.

Efter en times sejlads går vi i land og vandre i skoven hen til punktet Lata Berkoh. Vi ser ingen store dyr i skoven, men vi fornemmer, at de er der inde et eller andet sted.

Taman Negara National Park

Konklusionen af besøget i Taman Negara er sikkert. Vi var vilde med naturen. Uspoleret og isoleret lever de langt væk fra storbyens travle hverdag. Parkrangerne sørger for at alle gæster skal erhverve sig et Park Pass. Forhåbentlig forbliver National parken ren, naturlig og frodig også i fremtiden.

De bedste hilsner

Bettina