Skal du på Road trip til USA skal du helt sikkert besøge en og sikkert flere af deres flotte nationalparker. Det koster et gebyr at besøge dem, men hvert år har nationalparkerne i USA gratis entre. Her er listen med dem der har gratis entre.
Nationalparker i USA med gratis entre i 2023
16. januar: Martin Luther King Jr. Day
22. april: Første dag af National Park Week
4. august: Great American Outdoor day
25. august: National Park Service Birthday – udgået
Jeg håber du får mulighed for den chance – ellers send oplysningen videre til dem du kender, der skal besøge nationalparkerne i USA.
America the Beautiful Passes
Der er over 400 nationalparker i USA, så det er kun din tid der sætter en begrænsning, for mulighederne er uendelige også hvad tema og størrelse angår. Jeg er overbevist om, at du kan finde en park der passer til dig.
Park Pass pris: USD 80,- som giver ubegrænset adgang for en bil og 4 voksne inkl. chaufføren. Børn på 15 år og under har gratis adgang. Dvs. i kan fylde en bil op med 4 voksne og en masse børn og alle komme ind på samme Park Pass. Navnet på Park Passet skal stemme overens med chaufføren. Chaufføren skal vise ID ved entreen af en park.
Klik på billedet og du kommer direkte til deres online butik.
Zion National Park
Zion National Park er nok den park der har efterladt flest indtryk og minder på vores road trip i USA. Parkens diversitet er enorm alt fra små vandreture på afmærkede stier til Angels Landing, hvor du går på toppen af et bjergtinde – til dem uden højdeskræk. Vi valgte vandreturen The Narrows Hike, som foregår i en kløft og det meste af tiden i vand.
Billedet her viser mine unger på vej i The Narrows i vand til livet.
Alexander den Store statue, floden Vardar, den gamle stenbro, byens bedste museums, trendy cafeer og mennesker der krydser den flotte runde plads Macedonia Square er udsigten fra vinduerne på London Bed & Breakfast.
Beliggenheden kan simpelthen ikke blive mere centralt i Skopje.
Fra London Bed & Breakfast kan du gå til alle seværdigheder i hovedstaden Skopje.
Værelsesbeskrivelse
Ale værelserne på hotel London Bed & Breakfast er pænt møbleret med moderne møbler og interiør. Væggene er pyntet i med bristiske motiver. Der er garderobeskab, skrivebord, minibar, spejl, kroge til jakker, air-condition, gratis WIFI, fladskærm med masser af kanaler, føntørrer og strygejern og toiletartikler, så dem kan du undvære at pakke med i toilettasken.
London Bed & Breakfast har flere typer af værelser fra små 2-personers standardværelser til dobbeltværelser og twin værelser med udsigt og store 3 – 4 personers værelser. Dvs. ønsker du udsigt, som på billedet taget fra mit vindue, skal du være opmærksom på, hvilket værelse du bestiller. Jeg skrev med receptionisten i forvejen, for at sikre mig værelset med udsigt over Macedonia Square. Min eneste bekymring var støj fra torvet og baren i stueplan på hotellet, men omkring midnat blev der stille og min skønhedssøvn blev ikke forstyrret.
Jeg bookede London Bed & Breakfast igennem Booking.com (reklamelink).
Det kostede kr. 2.819,- inkl. morgenmad for 3 nætter, at bo i et twin værelse med udsigt og et mindre 2-personers standardværelse.
London Bed & Breakfast bar og restaurant
Hotellet ligger så centralt i byen i en af de gammel eksisterende ejendom, at der findes ikke en masse faciliteter. De har cykler i højsæsonen, men deres største trækplaster er den engelsk look-a-like bar og tilstødende restaurant. Det er her morgenmaden serveres for hotellets gæster og det jeg allerbedst kunne lide ved baren var, at gæsterne var en blanding af lokalbefolkningen og forretningsmanden der lige kom forbi efter en kop morgenkaffe med en kollega og os. Baren har udeservering med udsigt til Macedonia Square og Hotel Marriot, hvor typisk berømtheder indkvarteres, så hold et øje med tv-vogne eller andet securitypersonale, så er der nok VIP’er i byen.
Parkering
Har du lejet en bil kan du mod et gebyr booke en parkeringsplads i et nærliggende parkeringshus. Det havde jeg også forhåndsbooket igennem receptionisten, fordi så var vi på den sikre side. Det tager 5 minutter til fods, at gå hen til parkeringshuset.
Vi havde en lejebil for en uge til kr. 1.262,- igennem Rentalcars (reklamelink).
Skopje er ikke stor og kan opleves på et par dage og derfor har jeg lavet en guide til 3 gode udflugter fra Skopje du kan kombinere og krydre storbyferien med.
Skopje er Makedoniens hovedstad og igennem den løber floden Vardar. På den ene side er der boulevarder, overdådige nye bygninger og rigtig mange statuer og skulpturer i bybilledet (måske mere end godt er) og på modsatte side af floden er tiden gået lidt i stå og måske på mange måder lidt mere autentisk med den levende bazar, små snoede brostensbelagte gader og menneskemylder.
10 minutters kørsel uden for Skopje er der en flot bevaret akvadukt, måske bygget omkring den byzantinske tid?
Akvadukten er 386 meter lang og den har 55 buer og som noget særligt har den 42 runde huller mellem nogle af buerne.
Akvadukten er ikke noget Skopje turistbureau gør meget ud af at oplyse om. Derfor var vejen dertil også dårlig skiltet og lige inden vi når frem, som en sidste finte skal man først forbi et sigøjnerområde fyldt med affald og løsgående dyr. Det var en lille smule utrygt og ingen af os havde lyst til, at forlade bilen førend vi var helt henne ved akvadukten.
Men flot er den og bestemt et besøg værd og ingen andre havde opdaget seværdigheden – vi var de eneste turister på stedet.
2. Udflugt til Millennium Cross og bjerget Vodno
13 km fra centrum af Skopje ligger bjerget Vodno og på toppen står byens 66 meter høje vartegn Millennium Cross.
Vi kørte i vores lejebil (reklamelink) derhen og parkerede bilen på den tilhørende parkeringsplads. Hvis du skal med bussen fra Skopje skal du gå hen til JSP’s busstation og tage bussen til Middle Vodno. Bussen kører hver time fra centrum kl. 08.20 og fra bjerget kører den retur igen hver time startende fra kl. 09.40.
Pris for busbillet 50 Denar. Hvis i rejser flere sammen kan det måske lige så godt betale sig, at købe en taxi for omkring 300 Denar.
Det første du møder på bjerget er en lille park med små boder og borde-bænke sæt, så man kan sidde og hygge sig. Inde i parken kan du tage kabelbanen til toppen af bjerget Vodno.
Pris: 120 makedonske denar (MKD) per person // kr. 15. Medbring kontanter.
Rigtig mange benytter byens kabelbane, så bliv ikke overrasket over, at stå i kø med både motionister, vandrefolk, familiegrupper, kærestepar og mountainbikeryttere. Nogle køber en returbillet og andre en enkeltbillet. Alle vil op på toppen.
→ Kabelbanen lukker klokken 17.00
Udsigten er smuk udover byen Skopje, landskabet og bjergene, men jeg var meget i chok over alt det affald der lå og flød. Bevares det var en weekend og stedet er meget populært blandt lokalbefolkningen, men naturoplevelsen falmer lidt, når man skal kigge efter, hvor man træder.
Har du tid til en pause er der en lille cafe, som sælger drikkevarer, snolder og is. Vi købte en is og fandt et smukt udsigtspunkt, og trods affaldet, glemte tid og sted.
3. Dagsudflugt til Matka Canyon
Det tager kun en halv time i bil eller 45 minutter med lokalbussen, at komme ud til Matka Canyon. Det første stop er parkeringspladsen og derfra er der endnu et kvarters gang til du kommer hen til St. Andrew Monastary, kajen med bådene og et lille hotel med cafe og restaurant. Et dejligt sted men populært, så du skal være heldig, at få en plads til at sidde og nyde udsigten.
Vi hopper på en båd – det koster 400 makedonske denar // kr. 50 per person og få minutter efter er vi på vej ned ad kløften.
Træerne og klipperne ændrer form og farve jo længere vi bevæger os ind i kløften og vi tænker alle sammen, at det er en helt vildt smuk natur. Solens stråler giver smukke nuancer i vandet og på bjergskråningerne. Udover bådture er her flere vandreruter. Herude på båden er der utroligt stille og roligt. Vi hører kun lyden fra vandet og os selv tale sammen. Måske skyldes roen at det er sidst på sæsonen, fordi vi er på efterårsferie.
Kan du skimte stien hugget ud i bjerget på billedet?
Stilheden forsvinder, da vi går i land for at se en af de utallige grotter, som er her i dalen. En skoleklasse er på udflugt og pludselig er grotten ikke længere interessant for børnene, da de får øje på mine børn.
Vi går ned i grotten Vrelo og det føles som om trapperne aldrig får ende.
Heldigvis er der en smule lys for trinene er våde og indimellem drypper det i hovedet på en. Vi stopper op og endnu længere nede i grotten kan vi skimte vand og vores guide fortæller os om underjordiske gange, som dykkere har fundet.
Vi vender om og går ud i lyset og nyder turen i båden tilbage.
Skopje er med sine 500.000 indbyggere Makedoniens hovedstad. Rundt om byen er der høje bjergkæder og du kan i det fjerne skimte lidt sne på toppen af en af tinderne.
I 1963 blev 80% af byen ødelagt af et stort jordskælv og for mig lignede det, som om de bygger en moderne bydel på den ene side af floden Vardar og bibeholder det gamle osmaniske centrum på modsatte side.
De to bydele står i stor kontrast til hinanden.
På den ene side af den gamle stenbro finder du et misk mask af statuer, skulpturer, kunst, kæmpe bygninger med søjler (som om de ikke kan give slip på deres græske fortid), hoteller, moderne cafeer og barer i stor kontrast til bazar med 1000-vis af sko og elektronik forlængst outdated, grøntsagsmarkedet, moskeer og den lille håndværkers hverdag.
Rejseguide til Skopje – her er 7 lokale oplevelser
Skopje er en mindre by og efter et kvarters gang bevæger du dig allerede på kanten af centrum, hvor den ene etageejendom efter den anden skyder op som høje nøgne træstammer i en skov. Et finere beboelsesområde kan du finde for foden af bjerget Vodno, som du vil komme forbi hvis du tager på udflugt til Millennium Cross.
Skopje by kan opleves på et par dage og som dansker er det rigtig billigt, at spise og drikke ude.
Her har jeg samlet mine highlights fra vores efterårsferie.
1. Den gamle stenbro over floden Vardar
2. Square Macedonia og Alexander den Store Statue
Torvet er omdrejningspunktet for hele byen. Det er herfra alt sker… samlingspunkt, mødested, TV stationernes baggrundskolisse til broadcasting. Hvis du skal ses eller opdages, så er det her det sker. Her er to næsten identiske billeder taget med 12 timers mellemrum.
3. Kunst, skulpturer og kitsch
4. Den gamle bydel
I den gamle osmaniske bydel kan man nemt fare vild ad de små smalle kringlede veje og gudskelov for det, så man kan få en på opleveren. Fra den gamle stenbro går du til det gamle Cifte Haman, et tyrkisk bad fra 15. århundrede, som er omdannet til The National Gallery of Macedonia med underafdeling i Daut Pasha Hamam og flere andre gamle bygninger har fået et nyt liv f.eks til et hotel, trods forvandlingen synes jeg stadigvæk der god autentisk energi i bydelen, når blot man vælger, at gå lidt ned af de små sidegader.
Her er gader med traditionel håndværk, te saloner ved siden af shotsbaren og mikrobryggeri, moskeer side om side med den ortodokse kirke.
Den gamle bydel bærer tydeligt præg af mange forskellige herredømmer igennem de sidste 1000 års historie, samt forskellige religioner.
Gå tilbage på den lidt større gade Bitpazarska og forenden drej ind på Kiril Percinovik, hvor det store udendørs marked ligger. Her bliver handlet ALT. Det er lidt kaotisk – det er sjovt.
Vi krydser Boulevard Krste Petkov Misirkov for at se det ottomanske klokketårn, Sultan Murat moskeen og Gazi Isa Bey’s moskeen.
5. Skopje Citadel og Kale Fortress
Resterne fra et svunden imperium. Der er lidt tilbage af bymuren fra Skopjes Citadel og et enkelt tårn fra fæstningen er blevet restaureret. Det er en fin udsigt over Skopje og byens moderne stadium med sneklædte bjerge i horisonten, mere kan jeg vist ikke sige om det sted og derfor vil jeg ikke råde andre til, at bruge tid på det sted.
6. Mother Teresas fødehjem
Mother Teresa er født i 1910 centrum af Skopje og hendes fødehjem er i dag omdannet til et lille museum. Ved siden af Mother Teresa Memorial House kan du besøge en flot katolsk kirke St. Constantine and Elena og en lille park. Du kan også gå en tur på gaden Macedonia Street, som har flere lækre cafeer og restauranter og et godt centralt sted at bo.
7. Shopping malls i Skopje
Rejser du med børn, så ved du godt, at der bliver indgået små handler for at alle bliver glade. Så shopping mall skulle også lige presses ind for at tilfredsstille vores 2 teenagere 🙂
Vi undersøgte mulighederne og fandt Capitol Mall, men det blev nedstemt til fordel for Skopje City Mall, som havde flere kendte brands!!! Et fint fleretagers shopping mall med ufattelig mange butikker, supermarked, cafeer og restauranter og selvfølgelig P-plads, så der er nemt adgang. Skopje City Mall ligger 3 – 4 kilometer fra Warrier on a Horse monumentet.
Er i til shopping i centrum så er der en masse butikker mellem Warrier on a Horse og Hotel Holday Inn Skopje.