Rejseguide: Tre dage i Singapore

By Singapore

Her er en rejseguide til tre dage i Singapore med aktuelle oplysninger om buslinier, entrépriser og generel information.

Er du på vej til Malaysia, Indonesien eller Australien eller måske et helt andet land, hvorfor så ikke lave et stop på ud- eller hjemrejsen og bruge tre dage i Singapore. Ja, det er muligvis en meget dyr by, men så må du lave nogle prioriteringer, fordi Singapore er en moderne by med stil og et besøg værd.

Læs også hvad vores rejsebudget i Singapore samlet set løb op i: https://www.danishadventurer.dk/billigt-rejsebudget-til-en-storbyferie-i-singapore/

Vi gjorde et stop i Singapore på vej hjem efter vores vinterferie i Indonesien, hvor vi ø-hoppede fra Java til Bali videre til Flores og sejlede rundt i Komodo National Park.

Vi havde ikke planlagt vores program fra dag til dag inden vi kom, men vi havde lavet en liste over “MUST see” seværdigheder og områder, som vi havde samlet sammen blandt venner og kollegaer inden afrejsen og fra de nye mennesker vi mødte i Indonesien og det kom der så denne rejseguide til Singapore ud af.

For at finde rundt i Singapore havde jeg et lille kort krøllet sammen i lommen og Google Maps offline over Singapore på mobilen.

Jeg håber, du kan finde nogle gode ideer til din storbyferie i Singapore.

Sidst i artiklen har jeg skrevet lidt praktisk information.

Rejseguide: Tre dage i Singapore

Første dag du ankommer går med at komme fra lufthavnen ind til hotellet. Tag en regular taxi eller hop på toget. Tag resten af dagen fri og udforsk nærmiljøet ved hotellet. Hvis du har ekstra tid, så tag på opdagelse i Chinatown, Little India eller Kampong Glam eller gå direkte til programmet.

Dag 1 Formiddag

Start formiddagen med en gåtur i Botanisk Have, hvor mødregrupper laver gymnastik og skolebørn er på udflugt med deres lærere og mærk stilheden i den flotte gamle have fra 1859. Det er gratis at gå rundt i den store park, som er under UNESCO bevaringsliste siden juli 2015.

Hvis du er vild med orkideer i alle regnbuensfarver og former, så foreslår jeg du køber entrebillet til National Orchid Garden, som ligger inde i haven. Der er flere ruter du kan vælge mellem og også guidede ture du kan tilmelde dig. Pris for orkidehaven SGD 5,- for voksne og gratis for børn under 12 år.

 

Klik på et billede for stort format

Dag 1 Frokost

Tag derefter bus nr. 6, 107 eller 174 fra Botanisk have til Orchard Road, som er det ultimative shopping område bestående af en 2,2 km lang shopping boulevard. Her kan du gå lidt ned af gaden eller købe dig fattig, spise lidt frokost og hygge dig.

Dag 1 Eftermiddag

Sidst på eftermiddagen er det tid til at køre videre med bus nr. 106 eller 508 til Hotel Marina Bay Sands ved Gardens By the Bay. Billedet er taget igennem foruden af bussen derfor lidt pletter hist og her 🙂

I bussen mod Hotel Marina Bay Sands
I bussen mod Hotel Marina Bay Sands

Her skal du træffe et valg enten skal du starte med at gå rundt i haven Gardens by the Bay eller tage op på toppen af Marina Bay Sands og opleve udsigten.

Vi valgte udsigten og udskød havebesøget til næste dag (se Dag 2).

Igen skal du træffe et valg for enten skal tage op på Sands Skypark. Pris til Sand Skypark er SGD 23,- og børn under 12 år SGD 17,-. Grunden til du skal vælge det er for at komme helt ud i spidsen af hotellets tagterrasse.

Gratis adgang til Marina Bay Sands

Den anden valgmulighed er, at gå ind i Tower 3 og tage elevatoren op til CÉ LA VI Skybar på 57′ etage, hvor der er gratis entré. Vi valgte CÉ LA VI Skybar, fordi det var ikke afgørende for os at komme helt ud i spidsen, men derimod at komme op og få den smukke udsigt over Singapore og Gardens by the Bay. Vi satte os bagefter i cafeen og købte en forfriskende drink. Pris SGD 65 for 2 drinks og 1 sodavand.

Klik på et billede for stort format

Dag 1 Aften

Hvis du er frisk og stadigvæk mere energi, så skal du på natsafari i Singapore Zoo. Kl. 17.18 eller 17.38 kan du hoppe på bus 133 ved Marina Bay Sands Theatre lige overfor Skybaren direkte til busstationen Ang Mo Kio. Rejsetiden er ca. 45 minutter. Ang Mo Kio er en stor busstation, hvorfra der afgår mange busser. Men der er godt skiltet, som du kan se her nedenunder og folk er meget høflige og det er nemt at finde rundt.

Bus 138 til Singapore Zoo
Bus 138 til Singapore Zoo

Her skal du skifte til bus 138, som kører direkte til Singapore Zoo. Bussen går ca. hvert 15 minut og den tager også ca. 45 minutter. Den sidste bus fra Zoo afgår kl. 00.15.
Hvis du ikke er til lokal transport, så hopper du bare ind i en taxi og kører direkte derud.

Start besøget med lidt aftensmad og orienter dig om parken og sæt dig ind i hvilken rækkefølge du skal lave de forskellige aktiviteter parken tilbyder. Billetten vi købte var inkl. togturen rundt i parken blandt dyrerne pris SGD 35 for voksne og SGD 17 for barn. Vi havde købt entrébillet på forhånd på hotellet, fordi de oplyste os, at vi så sparede penge. Billetten kan også købes online, så kan der også spares lidt og man kan slippe for lang kø.

Dag 2 Morgen

Rejs hen til metrostationen Bugis og besøg det lokale shoppingcenter Bugis Street og fortsæt derefter langs North Bridge Rd. hen til den flotte Sultan Mosque, som ligger i hjertet af området Kampong Glam (klart et af mine favoritsteder i Singapore). Hvis du er historie interesseret, så følg linket: History of Kampong Glam. Gå på opdagelse i de mange små gader, få en forfriskning i en af cafeerne og spis frokost på en af de mindre restauranter. Vi valgte japansk mad til frokost på Box n Sticks.

Klik på et billede for stort format

Gå tilbage til Bugis metro og hop på toget til Raffles Place Interchange og gå derfra hen til busstoppestedet The Sail, hvor bus nr. 400 afgår fra.

Dag 2 Eftermiddag

Rejs med bus 400 til endestationen i Garden by the Bay og start med at besøge Sustainable Singapore Gallery – det er gratis. Det er vildt lærerigt, at gå igennem de interaktive gallerier og få viden om Singapore’s bestræbelser på at passe på mijøet og være bæredygtig.

Videre herfra langs promenaden hen til naturlegepladsen for børn, husk badetøj – igen gratis entre. Det er et super lækker lege- og vandområde, som dit barn vil elske. Der er en cafe her, så i ikke dør af sult eller tørst.
Se billeder her: Children’s Garden

Når i er færdige her går turen videre til de to Dome’s som i hele tiden kunne se fra legepladsen af. Den ene er Cloud Forest og den anden Flower Dome. Her skal du planlægge, hvornår i går ind, fordi der hver anden time laves tåge inde in Cloud Forest og det giver nogle utroligt smukke effekter, når vanden falder ned igennem klippen og alle de grønne planter får et helt specielt liv. Her er også en lille kiosk, hvor du kan købe noget at drikke. Pris SGD 28 for voksne og SGD 15 for børn.
Se tiderne her: Cloud Forest Mist Timing

 

Udenfor de to Dome’s står 12 af de i alt 18 Supertree Grove (Du kan tælle dem alle på det store billede oppe i toppen af artiklen). Det er fortryllende, at gå rundt mellem træerne, som skyder op til 50 meter høje og det er endnu mere vildt efter solnedgang, hvor der er lysshow kaldet Garden Rhapsody Show. Vi blev allesammen tryllebundet af at gå rundt i dette område – både i dagslys og om aftenen.
Første show er klokken 19.45. Hele dette område er også gratis.
Se tiderne for lysshowet her: Garden Rhapsody Light Show

Når showet slutter gå da igennem Hotel Marina Bay Sands og ud på den anden side, hvor metroen afgår fra. Bare følg skiltene. Afhængigt efter humør kan du køre direkte med metro til ChinaTown eller Little India.

Dag 2 Aften

Vi valgte Chinatown Food Street, som ligger på Smith Street. Her er gaden fyldt med mange små køkkener, som tilbereder maden on the spot for meget små penge. Der er udendørsservering, men gågaden med madboderne er overdækket og nogle enkelte restauranter har også indendørsservering med air conditioning.

Prisen for 3 portioner SGD 17,50 ved Roast Duck #07. Drikkelse kommer der nogen rundt og sælger ved bordene og det kostede SGD 10.50 for en stor Tiger øl og en dåsesodavand.

Klik på et billede for stort format

Dag 3 Morgen

Rejs til Little India og far vild i de mange små gader, hvor der dufter af krydderier, kvinder handler ind i farvestålende kjoler og husene er malet i alle nuancer. Måske tror du på det er dagen du vinder i lotto, fordi så er her måske gevinst i en af de små boder. Spis din frokost i en af de indiske restauranter. Det kostede os SGD 18 for mad til 3 personer inklusiv drikkelse.

 

Dag 3 Eftermiddag

Tag bus 57 eller 131 fra The Verge Shoppingcenter (det er lukket) i Little India til det berømte luksuriøse Raffles Hotel. Det er et smukt 5 stjernet hotel og inde i den flotte koloniale bygning skal du måske have den berømte drink Singapore Sling?

Gå bagefter 1 km ned til Merlion et skulpturel springvand. Gå igennem War Memorial Park og Esplanade Park eller gå igennem Esplanaden inden du krydser Jubilee Bridge, som er for fodgængere. Merlion er Singapore’s vartegn – et løvehoved og en krop som en fisk. Gå gennem Merlion Park langs promenaden og få de flotteste motiver bl.a. Hotel Marina Bay Sands og ArtScience bygningen, hvis klokken er 16.00 kan du nyde en Happy Hour drink og mingle med kontorfolket der har fået fri fra arbejde.

På The Pelican kostede 2 drinks og 1 lille is til Mathias SGD 21,19.

Merlion
Merlion

Dag 3 Aften

Gå fra Merlion til Boat Quay, som er et historisk kaj-område, fordi her forgik størstedelen af al handelen i midten af 1800-tallet ved Singapore River. De gamle handelshuse er pænt istandsatte og gjort bevaringsværdige og i dag er dette et meget levende sted om aftenen. Her mødes forretningsfolk og får en fyraftensøl med kollegaerne samtidig med, at turisterne trænger sig på for, at få forreste række ud til floden på en af de mange restauranter. Lige bagved de små handelshuse ligger der skyskrabere en masse fra Singapore’s bank- og finansielle sektor.

Vi spiste streetfood på BK Eating House, en af de få lokale spisesteder på hjørnet af Circular Road og South Bridge Road. En hovedret kostede mellem SGD 3,5 og SGD 7. Det er virkelig mega billigt. Jeg mener vi gav SGD 1,5 for en sodavand. Mad og drikke til 3 personer kostede her det samme, som 1 fadøl længere henne ad gaden.

Bagefter købte vi en fadøl på Comptoir Pte til SGD 14 per person, men så fik vi også lov at sidde udenfor på første række 😉

Senere på aftenen bliver der temmelig livligt i de små gader.

Alternative ideer til dine tre dage i Singapore

Singapore tilbyder så mange aktiviteter og forlystelser, som du kan tilvælge alt efter tid og pengepung. Her vil jeg lige nævne et par stykker, som du kan skifte en af dagene ud med eller måske forlænge dit ophold:

  • Singapore Cable Car Sky Pass SGD 33
  • Singapore Flyer SGD 33
  • Singapore Zoo SGD 33
  • Universal Studios SGD 68
  • S.E.A. Aquarium SGD 28,8
  • Adventure Cove Waterpark SGD 32
  • Sentosa 4D Adventure Land SGD 35

Hotel anmeldelse af Ibis Budget Singapore Clarke Quay  (reklamelink)

Vi boede på et mellemklasse hotel med swimmingpool i et dobbeltværelse med plads til 3 personer i hhv. en dobbeltseng og en singleseng. Der er gratis wifi, vindue (OBS! ikke alle værelser er med vindue), køleskab, fjernsyn, føntørrer, daglig kaffe/te og vand forsyninger, air condition, badeværelse med toiletartikler & håndklæder og med pool på taget og sågar poolhåndklæder.

Ved siden af hotellet lå Cafe Killiney, hvor vi spiste vores morgenmad og til den anden side lå en lille kiosk, som på 6 km2 havde alt, hvad du måtte ønske 🙂

Vi valgte pga beliggenheden og prisen. Ibis Budget Singapore Clarke Quay (reklamelink) ligger på Hong Kong Street i gåafstand til Chinatown og livet ved floden, metroen Clarke Quay, tonsvis af busser og i gåafstand til en anden metrolinie fra Chinatown.

Pris SGD 657 for 3 nætter, hvilket svarer til ca. kr. 3.150,-. Check dagsprisen på hotellinket ovenover.

Praktisk information

Vi købte et 3-dages ubegrænset kort til bus, metro og lokaltog, men alligevel blev det til mange kilometer i benene hver dag. Det gav en god frihed til at komme omkring i storbyen.

Jeg har skrevet om hvordan du skal købe kortet her: Køb Singapore Tourist Pass og kør med offentlig transport

De bedste hilsner

Bettina

Turist scam i Mexico

By Mexico

Hold dig fra tankstationen PEMEX i Tulum det er en turist scam!

Det er en almindelig kendt scam i Mexico, at de forbytter sedler og du kan blive snydt. Vi vidste besked. Vi havde læst på lektien.

Men vi røg lige pladask i fælden. Det er typisk når du mindst forventer det, at du bliver fuppet og sådan skete det også for os.

Netop checket ud af vores hotel ved stranden i Tulum og på vej til den flotte farverige by Valladolid. Der er et par timers kørsel og vi ville gerne besøge Maya pyramidebyen Coba undervejs og måske også lave et par afstikkere, så vi tager lige en hurtig beslutning og drejer fra hovedvejen og kører ind på Pemex tankstationen for at få tanket helt op, så vi ikke skal bekymre os om, at finde tankstationer på ude på landet.

Lars checker benzinstanderen og ser til, at tankpasseren nulstiller tanken. En anden klassisk turistfælde, at man betaler også for den forrige tankning.

Vi får fyldt tanken helt op og det bliver 635 pesos.

Jeg finder mit visakort frem og taster min pinkode ind på den den trådløse maskine og træder et skridt tilbage og venter på min bon. Et øjeblik efter står han med en lille papirlap fra maskinen og oplyser mig om, at der er ikke nogen forbindelse.

“Desværre du må betale med kontanter” oplyser tankpasseren!

Mystisk tænker jeg, for en andens betaling med kort går fint igennem, men tankpasseren forsikrer mig, at det er et lokalt kreditkort og ikke et udenlandsk visakort.

Lars (min mand) finder lidt kontanter frem fra lommen og giver tankpasseren en 500 + 200 seddel.

“Det er kun en 50 + 200” siger tankpasseren!

Hmmm det hele går så hurtigt og vi bliver usikre på om det passer eller ej. Vi har kun lige været i Mexico et par dage og kender ikke forskel på sedlerne. Vi diskuterer det lidt frem og tilbage på dansk om vi bliver fuppet af det berømte mexicanske switchcaroo pengeseddel trick? Lars er ikke helt sikker på, hvilke sedler han gav, så vi ender med at finde flere kontanter, så vi kan komme videre.

Jeg er mistroisk???

Jeg føler mig narret. Ikke bare en gang men to gange!

Kan i se mønstret – vi er det perfekte offer.

2 dage senere checker jeg min netbank og et stort beløb er trukket fra Pemax benzintanken i Tulum. Hvis du tør, så læs alle de skrækkelige anmeldelser af Pemax benzintank i Tulum: https://www.google.dk/maps/tulum/Pemex

Pemex er et mexikansk statsejet olieselskab og det er den eneste tankstation du møder!

Jeg har anmeldt kreditkort fusk til min bank og anmeldt tanken i Google og prøver, at sprede oplysningen med den her artikel, så andre ikke skal få samme uheldige oplevelse. Men hvem læser lige anmeldelser af tankstationer? Jeg har aldrig haft gjort det, men i Mexico skal du huske at læse dem.

Mit råd til dig, som lejer bil i Mexico
Hav lige penge parat i kontanter og giv dem til tankpasseren, samtidig med at du siger beløbet højt. Stå ved siden af tankpasseren og se, at han nulstiller standeren og indtaster dit beløb.

De bedste hilsner

Bettina

Seværdigheder i Japan: 10 ting du skal opleve i Kyoto

By Japan, Kyoto

Her er 10 ting du skal opleve i Kyoto – en by med 1.5 millioner indbyggere og en fortid som Japan’s tidligere kejser hovedstad i mere end tusind år frem til år 1868.

Måske er dit første møde med Kyoto den store stålkollos af en banegård. Det næste du måske opdager er Kyoto Tower der rækker højt op ligesom du træder ud af banegården for at trække lidt luft.

Kyoto er opdelt i 5 distrikter og de omtales ofte (se længere nede). Du behøver ikke forholde dig til områderne i forhold til et sted at bo, men book overnatning, hvor der er en metro eller et busstop i nærheden eller endnu bedre en cykel. Det er nemlig nemt at cykle rundt i Kyoto.

I Kyoto skal du besøge en masse paladser og templer. Byen har et utal af flotte historiske bygningsværker, hvoraf 14 er på UNESCO verdensarvliste. De vigtigste steder er samlet og beskrevet med alle de praktiske oplysninger du behøver, såsom pris, parkering, hvordan finder du derhen med bus eller tog, samt åbningstider i dette link på engelsk: http://kyoto.travel/temple/worldheritage

Men for at give dig et hurtigt overblik over, hvor i Kyoto de 14 World Heritage Sites ligger, så har jeg lavet en kort liste her:

  • North Kyoto: Kinkaku-ji, Ryōan-ji, Ninna-ji, Kōzan-ji, Shimogamo Shrine, Kamigamo Shrine
  • Central Kyoto: Nijō Castle, Nishi Hongan-ji, Tō-ji
  • East Kyoto: Kiyomizu-dera, Ginkaku-ji
  • West Kyoto: Tenryū-ji, Koke-dera
  • South Kyoto: Daigo-ji

10 ting du skal opleve i Kyoto

Byen har utrolig meget at byde på, at du er nødt til at træffe nogle seriøse fravalg, fordi du kan ikke nå, at opleve det hele med mindre du flytter ind 🙂

På baggrund af mine to rejser til Kyoto har jeg udvalgt 10 ting, som jeg synes du skal prioritere:

  1. Kinkaku-ji
  2. Nijō Castle
  3. Fushimi Inari-Taisha
  4. Nishiki Market
  5. Sagano bambus skoven
  6. Sagano Romantic Train
  7. Ginkaku-ji
  8. Philosopher’s Path
  9. Gion kvarteret
  10. Cykle rundt i byen

Beskrivelse og priser af de 10 ting du skal opleve i Kyoto

Kinkaku-ji 

Stedet som i folkemunde kaldes “Golden Temple”, men faktisk var stedet oprindelig en villa. Nutidens pavillion, som bliv bygget i 50’erne med guldtaget besøges af mange på alle årstider. Det ligger i en smuk zen have og spejler sig året rundt i søen.

Besøget tager 1 – 2 timer.

Entre: 400 YEN

Kinkaku-ji Det gyldne palads
Kinkaku-ji Det gyldne palads

Nijō Castle

Nijo Castle er bygget helt tilbage i 1604, som en fæstning i Edo-perioden for beskyttelse imod fjenden. Haverne er ligeså smukke som bygningerne og anlagt, sådan at uanset årstiden du kommer vil der være noget smukt for øjet at se på, Men kommer du i april vil du se flere end 400 kirsebær træer blomstrer.

Besøget tager 2 – 3 timer

Entre: 600 YEN

Fushimi Inari-Taisha

Her kommer tilhængere af Shinto religionen og beder for en god høst, arbejdssucces, sikkerhed i deres hjem og en rask familie og opfyldelsen af alle andre ønsker. Det er det Shrine = helligdom, som nok er kendt over hele verden, som en af de mest ikoniske seværdigheder i Kyoto, og i Japan som helhed.

Der er rigtig mange festivaller året rundt, så følg linket og se om der er en, når du skal til Japan: http://inari.jp/en/rite/

Kom meget tidligt eller sent på dagen.

Gratis entre.

Nishiki Market

Kyoto’s berømte overdækkede lokale madmarked. Her sælges alle former for delikatesser i gadens mange hyggelige butikker. Butikkernes størrelser er meget varierende – nogle er nogle få kvadratmeter og andre er store, sat i 2 plan. Her kommer alle generationer og handler ind og der er en skøn livlig atmosfære. Du kan også finde et par frokostrestauranter og cafeer.

Det er det marked i Japan jeg har set flest krydderier, frugter og grøntsager. Fisk, fugle og grøntsager fermenteret, marineret eller på anden vis tilberedt på måder jeg aldrig har set før. Babyblæksprutter snacks på pinde, mikrolaver blandet med grøn peber

Forvent ikke mange der kan tale engelsk.

Åben dagligt: 9.30 – 18.00

Nishiki Market
Nishiki Market

Sagano bambus skoven

Et besøg i Kyoto er ikke fuldendt førend du har gået igennem bambusskoven. De høje bambustræer står fortryllende og svajer i vinden og med et solstrejf igennem bliver hele oplevelsen magisk. Du kan være heldig at opleve japanske forretningsfolk fremvise skoven for deres forretningsforbindelser eller et par lokale maiko’er på vej på arbejde.

Gratis entre.

Sagano Romantic Train

Det romantiske tog kører fra Saga Torokko stationen igennem skoven Arashiyama og videre igennem dalen Hozukyo langs floden Hozugowa er også et MUST, fordi det sådan et hyggeligt tog og en anderledes god oplevelse væk fra storbyerne. De skiftende årstiderne viser sig også fra den fine side i toget, særligt forår og efterår, men her er grønt hele året rundt.

Du kan ikke være sikker på plads i toget, så book i forvejen: https://www.sagano-kanko.co.jp/en

Pris: 620 YEN

Ginkaku-ji

Ginkaku-ji også omtalt som sølvpavillionen er et zen tempel, som ligger mod Higashiyama bjergene i den østlige del af Kyoto. Det er et mindre tempel som modsat the Golden Temple skulle have været belagt med sølv og deraf navnet sølvpavillionen, men sølvet kom aldrig på.

Den spøjse, men pænt anlagte japanske have har flere sandskulpturer, hvoraf den ene skulle forestille Mount Fuji, er også et besøgt værd.

Besøget tager 1 time

Entre: 500 YEN

Ginkaku-ji sølvpavillionen
Ginkaku-ji sølvpavillionen

Philosopher’s Path

Jeg gik turen en sommerdag sammen med min familie. Om sommeren er her grønt og meget fugtigt. Det bedste sted at starte er fra Ginkaku-ji templet og derfra gå langs Shirakawa kanalen i retning Heian Shrine (gratis entre) og derfra videre til Gion kvarteret.

Kommer du om foråret, hvor kirsebærtræerne blomstrer vil du få en meget smuk vandretur langs kanalen. Læs her hvornår: kirsebærtræerne blomstrer i Japan

Gion kvarteret

Her tænker du nok Geishaer og Maiko’er (lærlinge geisha), men du skal være ualmindelig heldig og møde en ægte japansk kvinde i området i den traditionelle kimono, sminket og shimada frisure. De fleste vil være kinesere, som har lejet et kostume og leder efter den bedste selfiespot. Derfor er mit bedste råd til dig, at du skal selvfølgelig gå rundt i Gion, Hanamchi, Higashiyama og på gaden Pontocho Alley på modsatte side af floden.

TIPS til gåtur: Start ved Kiyomizu-dera templet via Matsubara Dori mod Sannenzaka og Ninenzaka en tidlig morgen og nyd de smukke gamle traditionelle huse i retning Nene-no-Michi Lane.

Kinesere fylder hele gaden
Kinesere fylder hele gaden

Cykel rundt i Kyoto

Sidst men ikke mindst, så kan jeg anbefale dig at cykle rundt i Kyoto. Første gang cyklede rundt i byen var sammen med børnene og sidste gang var det en af de dage, hvor det var lidt gråt og småregnede, så børnene fik lov at hygge på hotellet, imens Lars og jeg cyklede rundt på eventyr i Gion kvarteret og jagtede ægte japanske geishas, men vi fandt kun kinesiske turister i lejede kostumer.

Cykeltur i Kyoto
Cykeltur i Kyoto

Du kan kontakte mig med dine spørgsmål, så jeg kan hjælpe dig på vej til at lave den perfekte rejse til Japan. Min rejseguide “10 ting du skal opleve i Kyoto” er baseret på mine egne rundrejser i Japan.

[contact-form][contact-field label=”Navn” type=”name” required=”true” /][contact-field label=”e-mail” type=”email” required=”true” /][contact-field label=”Webside” type=”url” /][contact-field label=”Besked” type=”textarea” /][/contact-form]

De bedste hilsner

Bettina

Flyforsinkelse og bagagen er væk ‼️

By Mexico

24 timers status på godt og ondt fra Cancun i Mexico ??!!!✈️

Flyrejsen gik rigtig godt – først en lille snack fra Billund til Amsterdam med KLM, super forplejning og gode film ombord på Delta Airlines fra Amsterdam til Atlanta.

Flyforsinkelse og bagagen er væk
Atlanta lufthavn

US Custom clearance tog nok en time – puha det var en sej omgang. Mange trippede og var bange for ikke, at nå deres connecting flight. Det var vi også lidt bekymret over, for det gik altså ufattelig langsomt. Endelig igennem med vores 3 visum og 1 Esta. Næste forhindring var et interview vi alle sammen skulle lave, for at komme ud til Delta området med fly til Mexico.

I Atlanta lufthavn sidder vi endelig klar i flyet der skal bringe os det sidste stykke til Cancun. Det bliver mere og mere varmt i kabinen. Jeg tænker egentlig ikke over det, for klokken er dansk tid 1 om natten og min krop signalerer til min hjerne, at jeg burde sove. Kristine begynder at brokke sig. Vi er efterhånden alle ret trætte.

Men så sker det.

Vi bliver simpelthen kaldt af flyet – tekniske problemer. Omkring 200+ personer begynder langsomt, at pakke deres installationer på flysæder sammen, rejser sig op og går ud af flyet.

2 timers forsinkelse. Pyt – vi overgav os til børnenes ønske og købte junkfood på MacDonald. Jeg fandt wifi og fik varslet vores B&B vært i Cancun, at vi blev et par timer forsinket. Læs hele vores rundrejse her Sommerferie i Mexico

Check!

Ny gate og nyt fly, men personalet kan jeg genkende. De er søde og hjælpsomme og jeg følte et tydelig forsøg fra hele besætningen, at de ville os godt og få os sikkert frem til destinationen. Min krop gav op og jeg døsede hen i sædet alt imens de andre fik serveret mad og drikke.

Flyforsinkelse og bagagen er væk
Lynnedslag i det fjerne

Så du lynet kalder Kristine? Næ, jeg har intet set. Jeg mærkede ikke engang vi lettede. Jeg faldt i søvn. Klokken er 3 om natten (dansk tid) og besætningen gør klar til landing.

Det går hurtigt med, at komme igennem den mexicanske turistvisum kontrol. Jeg havde dagen før afrejse udfyldt det påkrævede visum online, som er gratis og printet det ud. Nu til bagagebåndet og så manglede vi kun at hente vores bil. Kufferter er allerede begyndt at trille ind på båndet. Randen af folk omkring bagagebåndet bliver mindre og mindre og uroen begyndte hos os alle sammen.

Men vi venter og venter.

Da en Security lignende person begyndte, at aflæsse de 7 kufferter, som kørte i ring blev vi godt klar over, at vores 4 kufferter ville ikke dukke op i aften. Han fortalte os høfligt, hvor vi skulle gå hen. Vi fik helt følelsen af, at de to staff folk ved Delta Airlines skranke 3 sad klar og ventede på os. Alle fire kufferter blev nøje skrevet op med farve og mærker. Telefonnummer, mail, navn og adressen på hotellet blev noteret. Det var hurtig proces. Vi fik en PIR rapport med trackingnummer udleveret og så kunne vi gå tomhændet fra Cancun lufthavn og bare vente.

Bilens buler bliver noteret ned
Bilens buler bliver noteret ned.

Udlevering af bil gik vel godt under lokale mexikanske forhold, men hold da op det tog lang tid. Først skulle vi køres ud til deres udleveringssted, så i kø for at blive registreret og damen skulle lige prøve at sælge lidt forsikring, men nej tak, vi er dækket ind privat. Endelig kunne vi få bilnøglerne, men så skulle bilen lige vaskes!!! Amen altså tænkte vi – det kan da ikke komme som en overraskelse, når bilen er forudbestilt! Den blev klar og vi gik alle hjørner og flader efter og fik buler og skrammer noteret i dokumentet, lys og blinklys blev testet og tanken set efter om den var fuld.

Check – alt er ok ?

Næsten på autopilot kørte vi hen til vores B&B Eclipse. Vi var fuldstændig smadrede for klokken nærmede sig 23.00 lokal tid altså 06.00 dansk tid. Alt er lukket i byens gader, så vi må handle det nødvendige ind i morgen. Vi checker ind og falder omkuld.

Jetlagget indhenter os og vi sad allerede klar til morgenmad ved poolen næste morgen klokken halv ni. Kaffen smagte godt og tiltrængende og morgenmadens friske frugter er saftige. Vi går på nettet og så via trackingnummeret at kufferterne er fundet. Men ingen status om levering, så vi satte kursen mod Isla Island Shopping Mall på hoteltangen ud for Cancun. Med vores forsinket bagageforsikring har vi efter fire timers forsinkelse ret til at købe det fornødne. Der er gået 11 timer og vi handlede lidt tøj og toiletsager til os alle sammen.

Isla Island
Isla Island et shopping område på hoteltangen ved Cancun

Så gik den formiddag….

Vi ville gerne have set Cancunstranden inden vi kørte derfra, men der var fuldstændig lukket af med den ene indhegning efter den anden rundt om de enorme hotelkomplekser der ligger på hoteltangen.

Vi kørte væk fra Cancun og gjorde stop i byen Puerto Morelos en søvnig mindre kystby cirka 35 kilometer i sydlig retning. Puerto MorelosVi tuller lidt rundt og fandt heldigvis en mega hyggelig restaurant, hvor vi spiste en lækker frokost til cirka kr. 100,- per person.

Næste stop Playa del Carmen. Her var liv og glade dag. Gågaden er fyldt med masser af turister og i højtaleren spilles der en veksling mellem sommervibes og fodbold. Det blev hurtigt lidt for meget for os og vi suste videre sydpå til vores bestemmelsessted i Tulum.

Vejret er lidt gråt, men pyt vi har sommerferie sammen og vi er sunde og raske. Samme aften ankom vores 4 kufferter. De havde været på tur til Detroit.

Flyforsinkelse og mistet bagage er allerede historie ☀️

Sommerhilsen fra Bettina