Peloponnese budget kør-selv i 14 dage 2 voksne og 2 børn

By Grækenland, Rejsebudget

Grækenland er kendt for sine ø-hop, men Grækenland har så meget mere at byde på.

Derfor købte vi (2 voksne og 2 børn) 4 flybilletter til Athen, lejede en bil i 14 dage og kørte til Peloponnes-halvøen og udforskede områderne Messenia, Lakonia, og Argolis.

Vil du se hvordan hvor vi boede og hvad vi så, så kig forbi artiklen Rejsebeskrivelse Peloponnese rundt

Jeg vil anbefale at dele rejsen til Peloponnese op i 2 halvdele enten skal du vælge at rejse rundt på den nordlige halvø eller den sydlige halvø, fordi øen er utrolig stor og ufremkommelig – ikke fordi vejene er dårlige, men der er de vildeste bjerglandskaber og naturområder, hvilket gør selv de korteste afstande til en heldagsrejse.

Flybillet

Det er billigst at købe flybilletter i god tid. Det er min erfaring.

Vi købte 4 flybilletter i februar måned. Valget blev AirBerlin med afrejse tirsdag-tirsdag fra Hamburg. Fra Aarhus til Hamburg Lufthavn er der 327 km og det tager ca. 3 timer.

Pris for 4 flybilletter alt inkluderet: kr. 4.357,-

Billeje

Vi lejer altid bilen hjemmefra igennem (reklamelink) RentalCars – jeg synes, de finder de bedste og billigste priser og jeg skal kun søge 1 sted for at vælge bil og firma efter mine ønsker. Denne gang blev det en bil igennem firmaet FireFly, som er et lavprisselskab under Hertz.

Pris for 14 dages billeje med alt inkluderet: kr. 2.521,-

Indkvartering

Vi havde “base” 4 steder i løbet af de 14 dage. Alle 4 steder små lokale mellemklasse hoteller/lejligheder. Alle 4 steder reserverede jeg i forvejen hjemmefra igennem Booking.com med mulighed for at afbestille dem igen.

  1. Il Villagio, Chrani  (reklamelink) – 5 nætter inkl. morgenmad kr. 2.918,-
  2. Elarion, Elafonisos (reklamelink) – 2 nætter kr. 1.269,-
  3. Skalidas, Tolon (reklamelink) – 5 nætter kr. 2.575,-
  4. Athens Oscar Hotel, Athen (reklamelink) – 2 nætter inkl. morgenmad kr. 955,-

Samlet Peloponnese budget kør-selv i 14 dage 2 voksne og 2 børn

Samlet rejsebudget for fly, billeje og overnatning for en familie på 2 voksne og 2 børn i 14 dage

Kr. 14.595

Jeg håber artiklen Peloponnese budget kør-selv i 14 dage 2 voksne og 2 børn har givet dig inspiration til at komme en tur til Peloponnese.

Du er meget velkommen til at stille spørgsmål nedenfor i kommentarfeltet eller skriv til mig.

De bedste hilsener

Bettina

Glem stjernerne og tag på Hollywood Farmers Market

By Markeder, USA

Alle kender Hollywood og hvem har ikke allerede set stjernerne i fortovet på Hollywood Blvd i fjernsynet eller på det store lærred derfor glem stjernerne og tag på Hollywood Farmers Market.

Glem stjernerne og tag på Hollywood Farmers Market

Det sker kun 1 gang om ugen – hver søndag – kl. 08.00 til kl. 13.00 mellem Hollywood Blvd og Selma Avenue.

Har du bil med kan den parkeres for 5 dollars i parkeringshuset; blot følg skiltene. Det er jo USA du kan ikke køre forkert eller tag den røde metro linie til Hollywood/Vine.

Menneskemylder på markedet
Menneskemylder allerede tidligt om morgenen

Man skulle ikke tro det er så tidligt på dagen, men det myldrer med mennesker på Hollywood Farmers’ Market og der er mange interessante måder at bringe sine indkøb hjem på.

Fancy indkøbsstativ der kan stå selv
Fancy indkøbsstativ der kan stå selv

Det er et udendørs marked, hvor lokale landmænd, små producenter og ranchers har en bod og sælger – missionen er bæredygtig økonomi.

Det er her du møder de rigtige stjerner i LA!

Det er friske frugter og grøntsager, stort set økologisk. Det er alskens krydderier, masser af oste og friske æg, fisk, kød og nyskårne blomster eller planter til hjemmet – der er ene lækkerier både for øjet og for ganen.

Friske rosenkål

Der var et lille band der spille musik og underholdt, samt en stander med information om markedets formål og mission, hvor du kan støtte projektet ved at købe et indkøbsnet, en kaffekop og nogle andre gadgets.

Aebleskriver
Æbleskriver med syltetøj

Du kan finde sjove boder og foodtrucks. Hvad med morgenmad i Arne’s æbleskiver fra Solvang, frokost i den asiatiske bod eller en Big Ass Burrito.

Big Ass Burrito
Big Ass Burrito

Jeg lod mærke til at mange af de handlende købte mad fra boderne og tog med sig hjem – så skal de jo heller tænke på at lave mad til dem selv den næste uge.

Få tips om andre sights i LA.

Del gerne dine tips med os om andre markeder i Los Angeles i kommentarfeltet nedenunder.

De bedste hilsner

Bettina

Japan Rail Pass

By Japan, Japanske rejsetips, Rejsebudget

En fantastisk måde at se et større område af Japan er ved at rejse med tog – og Japan Rail Pass er et must.

Japan Rail Pass er kun for udenlandske gæster og kan ikke købes i Japan!

Derfor skal du forberede og planlægge din rundrejse med tog hjemmefra og når du har gennemtænkt turens forløb og varighed skal du købe passet i dit eget land. Udover Google kan jeg anbefale en anden god guide til planlægning, den hedder Hyperdia.

Et Japan Rail Pass er gyldigt i 7, 14 eller 21 dage.

Grunden til du skal købe et Japan Rail Pass er, fordi den giver dig ubegrænset rejse med tog i Japan. Selv med det berømte højhastighedstog Shinkansen (enkelte undtagelser). Det er billigere, hvis du skal rejse til flere steder i Japan, at købe et Pass end at købe enkelte togbilletter i Japan.

Et 7 dages Japan Rail Pass ordinary til en voksen koster EUR 321 (2024) og til sammenligning koster en enkelt billet Tokyo Station – Kyoto Station koster ca. YEN 13.970 svarende til kr. 645,- (februar 2024 kurs).

Er det ikke vildt, at turen på knap 500 km kun tager 2 t 8 minutter med Shinkansen!!

Et 14 dages Japan Rail Pass koster 513 EUR (2024).

Klik på linket her for at købe et Japan Rail Pass: https://www.jrpass.com/

OBS!!! Siden 1/10-23 er prisen på et Japan Rail Pass steget eksplosivt. Det er derfor ikke sikkert det kan betale sig for dig. Kontakt mig gerne for en vurdering.

Se her hvordan du gør

Du kan reservere siddepladser og det er en gratis service. Det er en stor fordel, hvis du rejser med børn ligesom jeg gjorde. Vi rejste 2 voksne og 3 børn og det betød at vi kunne sidde sammen på de lange togture og nyde rejsen. Vi undgik at stresse efter at finde siddepladser i forskellige vogne. Og med alle de mennesker der kan proppes i japanske toge ville jeg nødigt have undværet den luksus.

Japan Rail Pass Exchange Ticket Counter
Den søde og hjælpsomme engelsk-talende billetdame på Tokyo Station
Voucher for Japan Rail Pass
Voucheren du skal medbringe til Japan Rail Pass Exchange Ticket Counteren
forsiden og bagsiden af dit Pass
Dette er forsiden og bagsiden af togpasset, som du skal medbringe under togrejsen
Hygge i japans tog
Totalt hygge og underholdning i toget
JR Sagano Line
På dette kort kan du se JR Sagano Line i Kyoto, hvor du bl.a kan bruge passet

Vi gjorde følgende for at få maximal udnyttelse af vores 7 dages Japan Rail Pass:

  • Først boede vi 5 dage i Tokyo
  • En af dagene indløste vi vores Japan Rail Pass på Tokyo Station og reserverede siddepladser til alle togrejserne
  • På dag 1. rejste vi med Shinkansen til Nagano og videre til Matsumoto
  • Lejede en bil og krydsede de japanske Alper med stop i Matsumoto, Hodakasa, Tagayama, Hida, Shirakawa
  • Afleverede bilen i Kanazawa og rejste igen med Shinkansen til Kyoto
  • I Kyoto tog vi Shinkansen til Nagoya t/r for at se en berømt Sumo kamp
  • Vi brugte passet til at komme rundt i Kyoto
  • På den 7’ende dag rejste vi med Shinkansen til Atami og derfra med lokaltog til Shimoda på Izu halvøen

Se hvad vores rejsebudget til Japan for 2 voksne og 3 børn kostede

På Izu halvøen holdt vi badeferie i 4 dage nær byen Shimoda inden vi rejste med tog tilbage til Tokyo og sluttede af i Disneyland inden rejsen tilbage til Danmark. Denne togbillet købte vi på den lokale banegård, imens vi var i Shimoda.

Følg med når jeg næste gang fortæller om at leje bil i Japan og hvordan det er at køre rundt i de japanske alper med 3 børn på bagsædet.

Har du spørgsmål til Japan Rail Pass, så kan du altid kontakte mig. 

De bedste hilsner

Bettina

Opdateret februar 2024

Cykeltur i Kyoto

By Cykelture, Japan, Kyoto, Udflugter

Japans gamle hovedstad Kyoto skal du opleve på en cykeltur!
Der er så mange små spændende og mystiske gader i Kyoto du kan cykle rundt i. Det er også et rigtig godt afbræk fra alle templerne og shinto-helligdommene du skal rundt og se. Jeg kan på det varmeste anbefale, at leje en cykel og tage en cykeltur rundt i byen.

Hvad koster en cykeltur i Kyoto?

Jeg var heldig, at der hvor vi boede, Piece Hostel Kyoto (reklamelink) kunne vi for ca. 25 kr. leje en cykel for 1 hel dag. Kan du ikke leje cykel der hvor du bor, så spørg personalet i receptionen, så vil de kan henvise dig til det nærmeste sted. I Japan kører de i venstre side, så de første 5 minutter er lidt halsbrækkende, fordi man skal lige have sine vaner omvendt. Du skal ikke være bange for at cykle, jeg cyklede med mine børn på 9 og 12 år. I Japan cykler rigtig mange og kører meget diplomatisk. De store veje har cykelstier og gode lyskryds.

børnene cykler

Gion-kvarteret

Jeg har ved at tabe kamera og styrte på cyklen, fordi jeg ikke kunne styre min nysgerringhed og fordi jeg så gerne ville tage billeder af de smukke Geisha kvinder i Gion-kvarteret. Perfekt sted at cykle og få en på opleveren. I denne historiske del af Kyoto er der fyldt med spændende templer og stier, som du ikke ser ude fra de store veje, hvor alle de andre færdes.

var ved at tabe kameraet

God tur!

De bedste hilsner

Bettina