Boka vandfald i Slovenien er mega vildt

By Slovenien, Vandreture

Boka vandfald i Slovenien er det vildeste jeg har set på tæt hold.

I Slovenien er der utroligt mange store vandfald og skønne vandreture. Ofte hænger det sådan sammen, at du først må på en kortere eller længere vandretur førend du kommer frem til vandfaldet. Boka vandfald kan du skimte fra en udsigtsplatform, men det vildste vandfald ser du fra det øverste udsigtspunkt via vandreturs loopet.

Platform tæt på vejen til fotostop

15-minutters gang fra vejen er der en udsigtsplatform. Om foråret hvor sneen smelter fra bjergene er der drøn på og om efteråret med mange regnvejrsdage er vandfaldet også kraftigt. Om sommeren bliver mange skuffet, fordi vandfaldet skrumper ind og det kan være svært at se vandfaldet på afstand fra platformen. Billedet her er taget i september en tidlig formiddag.

Udsigt fra platformen Boka vandfald

Sværhedsgraden til Boka vandfald og tid

Selve loopet tager 3 timer og det er en vandretur med meget stejl stigning og klatring fra platformen til øverste udsigtspunkt. Nedstigen er en blød kurvet sti indtil du lander på asfaltvejen og går tilbage til bilen eller går til nærmeste bus stop. Det er en krævende vandretur til det øverste udsigtspunkt af Boka vandfaldet og man skal ikke være højdeskræk. Det kræver selvsagt gode vandresko/støvler at gå loopet.

Find vej i skoven boka vandfald

Parkering af bil

Kommer du kørende i bil er der en parkeringsplads ved Hotel Boka. Den var ret booket op da vi var der, derfor fandt vi en lille parkeringsplads på modsatte hjørne. Pladsen er på grus og ikke overvåget. Her er også et par borde-bænke sæt.

Parkering boka vandfald

Med lokal bus til udgangspunktet

Der er et godt busnet i Slovenien. Busser kører ud til selv de mindste byer. Vejen her hedder 203 og er forbindelsesvejen mellem byerne Kobarid og Bovec. Bussen stopper enten ved hotel Boka eller ved restaurant Gostilna Žvikar. Se markeringerne. Strækningen koster omkring 3 euro.

Find bustider på her på Nomago. Du kan også downloade deres APP og købe billet undervejs.

bus holdeplads

Her starter vandreturen til Boka vandfald

Du går frem til udsigtsplatformen. På din venstre side er der sten og klipper og her er turens start. Du går op og op og op. Hist og pist ser du små udviskede pile eller markeringer på sten.

Stifinder boka vandfald

Iblandt bliver du lidt i tvivl om det er rigtigt det du gør og ja, der er ikke andet end at prøve sig frem. Der vil være små afmærkninger, så bliv ved med at kigge efter dem ellers må du bakke lidt. 

Den første milepæl er ved det første udsigtspunkt vi finder, hvor der er frit udsyn til Boka vandfaldet.
Som du nok kan se er jeg allerede pænt rød i hovedet af, at bestige et bjerg.

Første milepæl ad boka vandfald

Lidt senere på turen fik jeg øje på et mærke og samtidig kiggede jeg op og kunne se Boka vandfald i det fjerne med kløften i mellem. Dybet bliver faktisk mere og mere dybt med årene, fordi vandmassen er så kraftig, at det smadre og slider det nederste væk med tiden. Når vandfaldet er mest kraftigt er bredden 18 – 20 meter med 100 m3 i sekundet.

Kigger man sig tilbage får du denne smukke udsigt over dalen og floden Soca. I dalen er der fyldt med aktiviteter rafting, canyoning, zipline, cykling, vandring, heste og jeg kunne blive ved. Men intet slår den her udsigt, roen og naturen.

Vandreturens øverste udsigtspunkt

Vi er nu kommet til det yderste og højeste udsigtspunkt til et vandfald på 144 meter i alt. Det er ikke det højeste vandfald i Slovenien med det mægtigste og bredeste. Vi står nu næsten på højde med Boka vandfaldets start og kan ane udspring bagved træer og mos. Vandet kommer fra bjergkæden Kanin, som er i grænselandet mellem Italien og Slovenien.  

Hele boka vandfald i slovenien

Turen er et loop, så fra at have gået og nogle gange næsten kravlet op af bjerget på kanten af kløften, så går nedstigningen i zigzag igennem skov og over bjergstenskred.

nedstigning boka vandfald og stenskred

Og flere flotte udsigtspunkter, små landsbyer i det fjerne og bjergkæden Polovnik og floden Soca.

Udsigt til Polovnik

udsigt fra Boka vandfald bjerget

Da vi efter mange snoninger ned af bjerget endelig sætter vores fødder på asfalten er det pizzaria, som vi længe havde gået og sukket efter, lukket. Med tunge skridt begynder vi at gå den 1 1/2 km tilbage til bilen.

Men så kom TOP Rafting Center os til redning. De solgte snacks og kolde drikke i deres reception og inde i den gulde bygning var der fine toilet- og bade faciliteter. Med fornyet energi blev der lagt en ny plan om frokost i byen Bovec. En kort køretur på 10 minutter.

Top Rafting lejr og kiosk

Tip til frokost i byen Bovec

Da vi kom helt ned og hen til bilen besluttede vi at køre hen til byen Bovec. Frokosten blev indtaget i Bovec centrum ved torvet på Thisthy River brewing bar med udsigt til hvidtoppede bjerge. Her var en god puls blandet mellem lokale, mountainbikere, vandrefolk og andre sportsentusiater, som kom forbi byens torv. Et ret fedt sted med et væld af aktiviteter til den aktive ferie.

Vandretur til Boka vandfaldet 

Det var en meget udfordrende gåtur og nok en af de hårdeste og flotteste jeg endnu har gået. Ville jeg gå loopet Boka vandfald i Slovenien igen. JA, for pokker også selvom jeg bliver max rød i hovedet. Jeg håber mange vil prøve lykken med vandring i Slovenien, for her er så smukt.

Super glad bettina

De bedste hilsner

Bettina

Hele rundrejsen i Slovenien kan du læse om her: Roadtrip i Sloveniens Julianske Alper

PS. Byen Bovec og omegn er nok stedet med flest overnatningsmuligheder i nærheden af Boka vandetfladet. Jeg bookede alle overnatninger via booking.com

Booking.com

Vandreturen Camino de Ronda er en skøn tur

By Spanien, Vandreture

Vandreturen Camino de Ronda er en skøn tur

Vandreturen Camino de Ronda snoer sig forbi den ene smukke bugt efter den anden, med små fiskerbåde og sydenlandsk stemning langs havet. Vandreturen er både en rundtur via Girona og en lineær tur langs Costa Bravas kyst nord for Barcelona. Vandreturen er særligt til dig der elsker vand, hvis du vælger den liniær rute. Camino de Ronda er desuden en del af GR-92.

Dette billede er fra Cala dels Canyers.

Cala dels Canyers

Vandreturen kan gåes på et par dage langs kysten eller fra hytte til hytte på en uges tid. Det er faktisk en meget alsidig tur, hvor du også kan have en base ved kysten på den lineære rute og lave rundture enten nordom eller sydom i kombination med lokalbusserne eller en lejebil.

Du finder vandreturen Camino de Ronda et par timers kørsel nord for Barcelona i Spanien.

kort over camino de ronda

Fra Barcelona lufthavn til Camino de Ronda

Lander du i Barcelona lufthavn og lejer du bil er det 1 1/2 time ad AP-7 nordgående retning Girona og efter en times kørsel drejer du fra til højre ned til kysten mod byen Feliu de Guixols.

Et af de større skilte, som viser vej og fortæller om afstandene.

Camino de Ronda skilt

Billeje er dog slet ikke et krav for at komme til vandreturen Camino de Ronda, fordi busselskabet Sarfa har en bus nr. T1 fra Terminal 1 i Barcelona lufthavn, som kører direkte til Sant Feliu de Guixols busstation. Busturen tager 2 ½ time. Jeg rejste selv med bussen og det er en fin moderne bus, men meget populær blandt lokale, så jeg vil anbefale dig at købe busbillet og pladsreservation på forhånd på Moovit App. Det er bare at bestille et par dage forinden, for du kender jo din ankomsttid med flyet. Her er link til selskabet Mooviapp, så du kan planlægge turen med bus: https://moovitapp.com/index/en/public_transit-line-1-Barcelona-362-2153587-41258782-0

Travelhack: Der er en kiosk og kaffebod ved busserne, så der kan du lige tanke op inden busturen. 

Dette foto er med udsigt til Platja de Castell

Udsigt til Platja de Castell

Fra Girona lufthavn til Camino de Ronda

Det er bare ½ times kørsel i bil fra Girona lufthavn til starten af turen Feliu de Guixols, men i bus skal man rejse på tværs af landet og med 3 busser, så turen med offentlig transport tager næsten 4 timer. Det er ikke særlig optimalt, men det er muligt, hvis det er eneste mulighed du har.

Vandreturen Camino de Ronda på egen hånd

Jeg gik turen på egen hånd og boede lokalt sammen med min danske veninde, som til daglig er bosat i Barcelona. Havde jeg ikke haft den mulighed eller bare manglede kendskab til at rejse på egen hånd, så ville jeg nok benytte det lokale rejsebureau.

Dette foto er taget ved Platja El Cau Cala dels Gens.

Platja El Cau Cala dels Gens

Planlægning af Camino de Ronda på egen hånd. 

  • Du finder ruten på google maps eller andet kort og regner ud, hvor langt du dagligt vil gå. Her kan du finde ruten og forstørre op http://www.camideronda.com/en/home.html
  • Derefter booker du overnatning, så du ved at der er en seng, når du når frem f.eks Booking.com (Reklamelink). Eller du tager telt/liggeunderlag med og sover i det fri
  • Downloader app’en Maps.me og downloader kortet over kysten, så du har det off-line. Mange har data, men ude i skoven og langt fra telemaster kan du ikke altid regne med, at der er nogen service. Så aldrig gå ud uden et kort i hånden eller et kort off-line. Hvis du er mest til google, så kan du også i google maps forberede et off-line kort i din mobils app.
  • Du tager bussen ud til startstedet og går hen til der hvor  du ønsker ruten Cami de Ronda starter
  • Følg skiltene Cami De Ronda eller vandremærket i hvidt og rødt (øverste billede)
  • Sørg for drikkevarer, snacks, vandrestave, vandresko, solhat, solcreme, badetøj alt afhængig af årstiden. Jeg gik i maj måned og vejret var blandet sol og skyet.
  • Hav også en smule euro med i kontanter, som back-up. De fleste steder tager de kort også trådløst.

Frokost i det fri

Planlagt 2 – 3 dags lineær vandretur langs kysten

Til dig der har lyst til en forlænget weekendtur eller som del af en længere rejse kan du også vælge at booke en planlagt 2 eller 3-dags tur langs kysten.

2-dags tur koster hhv. kr 865 for basic og kr 1050 for comfort indkvartering inklusiv morgenmad og aftensmad.

3-dags turen koster hhv. 1420 for basic og kr. 1770 for comfort indkvartering inklusiv morgenmad og aftensmad.

Transport af din bagage kan tilkøbes for 32 eur per dag.

Læs mere om de planlagte vandreture og priser her på Cami de Ronda’s hjemmeside:  http://www.camideronda.com/en/rates.html

Dette foto er taget ved Barraca d’en Quico.

Barraca d'en Quico

Planlagt 8-dags hytte til hytte vandretur

Hvis du gerne vil gå hele rundturen på 140 km, så har det lokale turistkontor planlagt og tilrettelagt en hytte til hytte tur man kan bestille hjemmefra, så det hele er planlagt. http://www.camideronda.com/en/route/circular-route/circular-8-days.html

Dette foto er taget ved byen Calella de Palafrugell.

Hytte til hytte turen er planlagt med opstart i Girona og det er ikke sikkert det er hensigtsmæssigt for dig, hvis du lander i Barcelona lufthavn. Så er det bare at oplyse dem, hvor du gerne vil begynde turen. Du kan tage udgangspunkt i hvor bussen stopper – se linket højere oppe – og ønske det, som opstart. 

Pris fra kr. 4.400 for basic indkvartering og kr. 5.600 for comfort indkvartering og det er inklusiv morgenmad og aftensmad.

Transport af din bagage kan tilkøbes for 32 eur per dag. Det kan være en fordel, for nogle steder er der sten og grus, samt en del trapper. Men andre steder er det hel fladt, når du går langs strandpromenaden i de små byer, som billedet her taget med udsigt over stranden Platja de Llafranc.

Udsigt over stranden Platja de Llafranc

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg har ingen kendskab til firmaet Cami de Ronda, som jeg foreslår du kan beruge til en planlagt tur. Men deres ratings er gode, så jeg tør godt anbefale dem.

Jeg håber, du får lyst til at gå hele eller dele af vandreturen Camino de Ronda eller som der står lokalt på skiltene: Cami de Ronda.

Hvis vandring ikke er dig, så overvej en ferie i området. Det er utrolig hyggeligt med de små bugter og hvide byer, restauranter i vandkanten og sommer ved vandet.

bettina via cami de ronda

Skriv gerne en kommentar til mig eller del min artikel med en ven.

De bedste hilsner

Bettina

Powered by GetYourGuide

Vandreturer koster penge på Færøerne

By Færøerne, Vandreture

Vandreturer koster penge på Færøerne

Du troede nok, at naturen er gratis for alle, men sådan er det ikke på Færøerne. Nogle bakker det op, fordi der bliver vedligeholdt hegn og stier, men på andre ruter kan man være usikker på, hvorfor. Man føler i hvert fald ikke, at man får noget for de penge man giver i gebyr. Nogle steder er der jern gitter, hvor du kun kan komme igennem hvis du betaler med kreditkort. Det kan godt føles lidt frastødende. Andre steder er det bare en trælåge med en postkasse, hvor der står, at du skal betale for at gå igennem porten. 

Færinger skal ikke betale gebyr nogen steder, men alle vi andre skal betale flere steder for at færdes i naturen.

Jeg besøgte Færøerne i maj 2022, så det er fra min ferie på øerne, at jeg har kendskabet og priserne fra.

Jeg har delt vandreturerne op fordelt på øerne, hvilket jeg håber giver dig det bedste overblik.

Øen Vagar

Vandreturen til Drangarnir  man KUN gå med en guide og prisen er kr. 550,- per person. Du møder en låge, hvor turen starter på det yderste del af havnen i Sørvagur. Turen er en 11-12 kilomenter og tager 4-5 timer t/r.

Alternativt kan du sejle med RIB båd til kr. 650 per person for en times sejllads.

Drangarnir vandreturer koster penge på færøerne

I byen Midvagur er den berømte vandreture til Bøsdalafossur vandfaldet og Trælanípan. Men den er ret udskældt, fordi turen koster kr. 200 per person. Turen er omkring 7 km. Rigtig mange ved ikke denne tur koster penge og derfor bliver de meget skuffet. Tidligere kunne man gå her, men den er blevet spærret. Nu kan man kun gå den fra Midvagur.

Bøsdalafossur vandreturer

Dunnesdrangar er en tur på egen hånd, som ikke officielt findes. Sværhedsgraden er ikke høj, men stenformationerne Dunnesdrangar er ude i vandet, hvor bjerget slutter og du kan falde direkte i havet. Det er farligt. Der er ingen vandresti og man går på vådt mosset hede, hvor der yngles, så hvert skridt skal tages varsomt, så man ikke træder på fugleæg. Her er ikke noget gebyr for turen findes officielt ikke 🙂

Dunnesdrangar vandretur

I byen Sandavágur er den fine lille vandretur på en 15 minutters tid til Trøllkonufingur. Der er bænke opstillet til at sidde og nyde udsigten. Turen er gratis, men forbudt for køretøjer på to hjul.

Trøllkonufingur

Øen Streymoy

Mellem to store bjerge i dalen Saksun ligger der en rigtig skøn vandretur til Saksun lava strand. Turen tager omkring 2 timer t/r og kan kun gåes når det er lavvande. Derfor skal du checke tidevand inden du vælger dag og klokkeslet. Turen er lukket af med et jerngitter, som kan passeres mod gebyr kr. 75,-, som skal betales med kreditkort. Se billedet øverst i artiklen. Det er den nedre parkeringsplads ikke langt fra søen Saksunarvatn, hvor turen starter.

Fra Saksun og hen over bjerget til Tjørnuvik findes der er en længere vandrerute. Den er t/r omkring 14 – 16 km. Den kan kombineres med byen Haldarsvik, så man får en rundtur. Det vil være en dagsrejse på en 16-20 km. Der går offentlig transport med bus til Halduvik og Tjørnuvik, men ikke til Saksun.
Jeg så ingen skilte i nogen af de 3 byer med priser, så den er endnu gratis.

Halduvik og Tjørnuvik og Saksun

Øen Eysturoy

Fra Eidi finder du vandreturen til toppen Eloiskollur med udsigtpunkt til Risin og Kellingin. Turen tager mindst 2 gode timer. Jeg har ikke nogen oplysninger om den koster penge.

Færøernes højeste punkt Slættaratindur er på Eysturoy, som mange vandrer op til, da det er en ting at komme til det højeste punkt. Du skal regne med en 3 timers vandring t/r. Jeg har ikke nogen oplysninger om den koster penge.

Vandreturen i Gjogv gamle havn til udsigtspunktet koster kr. 50. Vi var virkelig begejstret for denne vandretur, som starter til venstre for havnen. Her går du langt klippesiden og ender ved et udsigtspunkt. Vi så masser af søpapegøjer langs klipperne.

Vandreturen i Gjogv

Øen Kalsoy

Kalsoy er øen, som på en gang pludselig blev verdenskendt efter James Bond dør her. Du kan i dag finde hans mindesten tæt ved det berømte fyrtårn. Jeg vil anbefale alle, at gå den smukke tur fra byen Trøllanes til Kallur Fyrtårn. Turen er i alt omkring 4 km, hvilket ikke lyder af noget, men der er stor stigning i begyndelsen af turen og det betyder også på hjemturen en rimelig stejl nedstigning, men jeg tror nu de fleste kan tage turen. Du skal bare tage dig god tid og have vandresko på. Vandreturen er pt. gratis.

En returbillet med færgen til Kalsoy koster kr 160,- med to passagerer (maj 2022). 

Kalsoy vandreturer på færøerne

Øen Vidoy

Byen Vidareidi ligger smukt i en dal mellem to store bjerge. Her er en berømt vandretur Villingardalsfjall – Enniberg, men vær opmærksom på den koster kr. 200,- i kontanter.

Villingardalsfjall kontanter færøerne

Tiderne jeg har skrevet turerne tager passer bedre til danske vandrere. Tiderne de lokale nævner lykkedes ikke os at opnå.

Kender du til vandreturer som koster penge på Færøerne eller har du en anden erfaring, så giv mig gerne besked.

De bedste hilsner

Bettina

Køretur på Engkappeleje ruterne på Færøerne

By Færøerne

På Færøerne er Margueritruten opkaldt efter blomsten Engkappeleje.

Ligesom i Danmark kan du på Færøerne køre ad Margueritruter. Færøerne har opkaldt ruterne efter deres nationalblomst Engkappeleje, som på Færøsk hedder Sóljuleiðir. Jeg fandt forøvrigt en hel masse Engkappelejer i Torshavn ved Tinganes helt ude for enden af øen ved flagstangen.

engkappelen i torshavn færøerne

13 utroligt smukke engkappeleje ruter på Færøerne

Færøerne har udpejet 13 utroligt smukke naturruter på 5 af deres 18 øer, som deres scenic routes 🙂

Hvis du har lejet en bil, så vil jeg råde dig til at planlægge dine køreture på Færøerne med udgangspunkt i Engkappeleje ruterne, fordi så får du i store træk set alt det der står i alle guidebøger du ikke må gå glip af.

Af de 13 markerede ruter kørte min mand og jeg langs de 10 ruter på vores 6-dages ferie på Færøerne i maj måned. Vi havde fast base i hovedstaden Torshavn, så ja, du kan godt regne ud, at landet ikke er særlig stort og du kommer meget langt på et par timer.

Vejr, vind og sigtbarhed spiller en stor rolle på Færøerne og om det er muligt at gennemføre turene. Så hav altid flere planer og ideer til alternative udflugter.

Soljuleidir engkappeleje

Engkappeleje vejskilte

Du vil opdage, at når du kører rundt på Færøerne, så er det de lokale navne, som fremgår på vejskiltene (se billede herover). Derfor har jeg skrevet navnet fra vejskiltene her i artiklen, samt lidt om turen. Men du kan altid genkende skiltet med den fine gule engkappeleje blomst. Googler du navnet får du meget få hits. Mange af ruterne er på strækninger, hvor vejen ender blindt og du skal samme vej tilbage. Jeg har tilføjet lidt landskabsbilleder fra Engkappeleje ruterne til inspiration.

  1. Oyggjarvegurin – turen starter fra Torshavn oppe ved hotel Føroyar og slutter ved Effo Gas Station på øen Streymoy. Halvvejs skal du gøre stop og kigge ned på Kaldbaksbotnur fjorden på din højre hånd.
  2. Gasadalsleið – turen begynder ved byen Bøur på øen Vagar og slutter i byen Gasadalur, hvor det berømte Múlafossur vandfald er et stort tilløbsstykke.

Rejseblog om Færøernne3. Saksunarleið ruten på øen Streymoy starter i byen Streymnes og slutter ved vejens ende i byen Saksun. Vejen er smal med lommer når der kommer modkørende og bugter sig igennem dalen. Der er to parkeringspladser i Saksun. Den ene er oppe i byen med udsigt igennem bjergene mod havet. Den anden ligger nedenfor byen og er den du skal bruge, hvis du skal på vandretur ud til havet.

4. Tjørnuvikarleið ruten er på øen Streymoy. Inden du kører over broen i byen Oyrarbakki, så drejer du fra til venstre ad vej 594 og kører ud, hvor vejen slutter i byen Tjørnuvik. Vejen er smal med lommer, når der kommer modkørende. Om sommeren er det populært surfsted. En ældre mand sælger kaffe og vafler fra sit hus inde i byen. Her er også udsigtspunkt til klipperne i havet Risin og Kellingin.

5. Um Eiðisskarð er strækningen, når du fortsætter over broen (som jeg omtalte i punkt 4) og drejer til venstre ad vej 62 i retning af byen Eidi på øen Eysturoy.

6. Gjaaleið er ruten fra byen Eidi rundt om bjerget Slættaratindur holder du til venstre og kører i retning Gjógv til vejen ender på øen Eysturoy. Du kan skimte vejen, som snor sig i midten af billedet.

Gjogv Færøerne

7. Funningsleið er på øen Eysturoy. Ruten er fra det sted jeg omtalte under punkt 6, hvor du holder til venstre til Gjógv, men nu skal du køre zig zag ned af bjerget, forbi Funningur på din venstre side af vejen videre rundt ad vejen med vandet på din venstre side. Når du når ned i bunden af fjorden (skibets sejlretning på billedet) er der to muligheder. Fortætte til vej nr. 10 eller dreje rundt og tage modsatte siden af fjorden, for så kører du direkte ad Engkappeleje rute nr. 8

Funningsleid Eysturoy Færøerne

8. Elduvikarleið ruten er på øen Eysturoy. Faktisk kan du kombinere den her rute med Funningsleið, Gjaaleið og Um Eiðisskarð ruten. En skøn rute, som kan anbefales. Byen Elduvik for enden af vejen har en meget gammel havn/kløft ligesom i Gjogv, men ingen omtaler den. Der er også en mikro campingplads, som gratis kan benyttes uden nogen faciliteter.

Elduvikarleid Eysturoy Færøerne

9. Mulaleið er en rute på øen Bordoy, hvor vejen slutter i den forladte by Muli. Den forladte by Muli bliver helt sikkert et tilløbsstykke, fordi flere scener fra politikrimi-serien Trom er optaget her. Jeg kan forøvigt også varmt anbefale at du ser serien Trom, fordi man kommer rundt på mange lokationer på Færøerne.

Mulaleid Bordoy Færøerne

10. Runt Agnið er en rute på den sydligste del af øen Eysturoy. Den går rundt om søen Toftir og slutter ved campingpladsen Æduvik.

Runt Agnid Eysturoy Færøerne

Her er den officielle side med afmærkning af ruterne. https://www.landsverk.fo/en-gb/weather-and-driving-conditions/tourist-routes-in-the-faroe-islands

De 3 ruter jeg ikke fik kørt Oyndarfjarðaleið på øen Eysturoy og de to ruter på øen Suduroy, håber jeg, at opleve en dag.

Webcams over vejret

Inden du begiver dig afsted på tur vil du sikkert gerne vide, hvordan vejret er i et bestemt område. Her kan du via Færøernes officielle hjemmeside følge med i vejret fra kameraer opstillet på flere af øerne: https://www.landsverk.fo/en-gb/weather-and-driving-conditions/weather-cameras

Billederne på siden er fra maj måned, hvor vejret vekslede mellem lidt gråt, en smule tåge og opklaring, samt en enkelt byge i ny og næ.

De bedste hilsner

Bettina