Gravlev sø rundt og panoramaudsigt fra Rebild Bakker
14 km rundtur om den genskabte Gravlev sø med en afstikker til toppen af Rebild Bakker. En skøn vandretur i klassisk dansk natur kombineret med en af landets smukkeste panoramaudsigt over Gravlev Ådal. Og ikke mindst de mange naturlige kilder.
Rebild Bakker kender de fleste af os, men Gravlev sø hvem har hørt om den?
Nok ikke ret mange andre end lodsejerne, som dyrkede jorden frem til 2009, hvor Gravlev sø blev genskabt efter at have været tørlangt siden 1834.
Store Blåkilde er også blevet kendt de sidste par år og billeder florere på tværs af medier, men Gravlev Kilde, hvem har mon hørt om den?
Billede af Gravlev kilde, som er en mini udgave af Store Blåkilde
Der er faktisk 6 kilder i området Kovadsbæk, Ravnkilde, Lille Blåkilde, Gravlev Kilde, Egebæk Kilde og Skillingbro Kilde. Store Blåkilde, som også går under Rebild Porten ligger 15 km syd for området.
Gravlev sø rundt
Vi startede rundturen fra den krystal blå Gravlev Kilde. Kilden menes at være årsag til kirken blev opført, fordi kilder i fortiden var hellige og tempel for nordiske guder. Flot snor kilden sig ud i Gravlav sø (øverste billede på siden).
Første del af turen går på en lang grussti til venstre for søen ud af Gravlevvej. Til højre for os på de bløde bakker græsser nogle nysgerrige skotsk højlandskvæg. Søen forsvinder og vi begynder at kunne se Lindenborg Å.
Vi kommer til et skilt mod Lille Blåkilde, så hvis du vil korte turen af kan du krydse over her. Men vi fortsætter langs stien og kommer ind i skoven Buderupholm. Stien ender i krydset Buderupholmvej og Porthusvej, hvor vores kort viser os vej til ødekirken Buderup Kirke fra omkring 11-1200, men efter en lille votering i krydset blev vi enige om at det måtte blive en anden gang vi kigger på kirker 🙂
De næste 500 meter går vi i grøftekanten langs en rimelig trafikeret vej forbi Buderupholm Fiskesøer. Tempoet er ret højt her for hurtigt at komme ind på vandrestien igen, som er lige efter man krydser Lindenborg Å. Her er bom, hvor stien begynder, men man gerne gå på stien, som fører ind i Bjergeskov.
Efter et par kilometer tager vi stien til venstre og går hen til en lille sø i skoven. Her er bord/bænke sæt, p-pladser og ret hyggeligt, så vi slår os ned og holder en fortjent pause.
Næste seværdighed på turen er Lille Blåkilde. Området er fredet og der er bygget stier over kildens udløb, så man ikke generer eller ødelægger naturen i området.
Vi går videre ad Bundgårdens Kirkevej, fordi gården Bundgården holder du til højre og fortsætter ad stien Ravnkildevej. Langs denne strækning kan vi se både Gravlev sø længst ude og Lindenborg Å tættest på.
Næste seværdighed er den fredede Ravnkilde. Skovdistriktet har fint anlagt trædesten, så man kan krydse området uden at trampe i sumpen og ødelægge kilden. Der er nu ingen garanti for dine sko ikke bliver mundrede, så lad de fine hvide kondisko blive stående hjemme eller i bilen 😉
Panoramaudsigt fra Rebild Bakker
Nu skal du kun gå et par få hundred meter før et lille skilt kommer til syne med en hvid pil til venstre. En stejl stigning begynder til du står midt i Rebild bakker med hele Gravlev ådal for dine fødder og Gravlev kirke ude i det fjerne. Et smukt område selv en kold vinterdag. Havde det været slut august ville du bevæge dig rundt i det smukkeste lyng landskab.
Vi følger den hvide sti ned til Krybskytten Lars Kjærs hus og videre ned til den store sti, hvor vi holder til højre. Vi er nu tilbage på stien Ravnkildevej. Her går vi kun meget kort stykke førend vi krydser over ådalen først forbi Kovadsbæk og bagefter Lindenborg Å til vi er tilbage på “fastland”. Her går langs Volbjerg til Egebæk Kilde og tilbage på Gravlevvej, hvor turen begyndte sidst på formiddagen.
Hvor lang tid tager turen
Vi gik de 14 km på 4 timer med mange små pauser og tid til nydelse og fordybelse.
Parkeringspladser
Bilen parkerede vi på grus parkeringspladsen foran huset på Gravlevvej 16B i Gravlev by. Ejeren gik og ordnede noget i indkørslen og vi spurgte om det var tilladt at stille bilen der, fordi der var ingen skilte og det måtte vi gerne.
Kort over Gravlev sø og Rebild bakker med p-pladser, toilet, spisesteder, informationsskilte.
Dansk Ornitologisk Forening har registreret 130 fuglearter efter genskabelsen og langsomt genskabes plantelivet og dyrelivet med bl.a odder, vandstær, isfugl og bjergvipstjert. Er du fugle interesseret, så læs her på side 7 https://www.dettabteland.dk/nordjylland/gravlev.pdf
Jeg håber beskrivelsen af Gravlev Sø rundt har skabt lidt interesse for området nær Rebild bakker, fordi der er meget andet end lyng i Rebild 🙂
For nogle år siden satte jeg mig et mål om, at besøge 300 UNESCO seværdigheder rundt omkring i verden. Der er pt. 1199 (september 2023) steder på verdensarvlisten https://whc.unesco.org/en/list/. Hvert år kan der komme nye steder til listen og andre kan risikere er blevet slettet.
Nogle seværdigheder er verdensberømte og andre seværdigheder handler det om, at bevare naturen, en særlig kultur. en madret, en tidsperiode, en danseart, en bygning osv.
Her i artiklen har jeg lavet en lille fotoreportage fra UNESCO stederne jeg besøgte i 2021.
Mit motiv
For at lære om verdens historie, natur og kultursteder optaget på kulturarvlisten, så tilvælger jeg altid at besøge et UNESCO sted på mine rejser. At besøge bevaringsværdige kulturseværdigheder er noget særligt og det har jeg valgt altid, at prioriterer ind i rejseplanlægningen. For at udbrede kendskabet til vores kulturarv, så forsøger jeg at lærer mine børn og familie om stederne ved at tage dem med, samt at dele det med dig der læser med på bloggen.
UNESCO World Heritage 2021
I 2021 besøgte jeg 6 UNESCO kulturarvsteder i Europa. Året startede med nedlukning efterfulgt af en påskeferie, hvor hele familien lå syg med Corona. Den planlagte ferie i april til Færøerne blev derfor udskudt til 2022. I slutningen af maj rejste jeg alene til Catalonien i Spanien. Sommerferien tilbragte hele familien i 14 dage i Kroatien, samt af en uge på Lolland/Falster/Møn. Efterårsferien gik til Slovenien og dens smukke bjerge og natur. Og vi sluttede året af med at skyde nytåret ind i Estlands hovedstad Tallinn og dens prægtige gamle by. Her er min komplette UNESCO World Heritage 2021 liste og et af mine billeder fra hvert sted.
For nogle år siden satte jeg mig et mål om, at besøge 200 UNESCO seværdigheder rundt omkring i verden – NYT mål 300 per 1. september 2023. Der er pt. 1199 (september 2023) steder på verdensarvlisten https://whc.unesco.org/en/list/. Hvert år kan der komme nye steder til listen og andre kan risikere er blevet slettet.
Nogle seværdigheder er verdensberømte og andre seværdigheder handler det om, at bevare naturen, en særlig kultur. en madret, en tidsperiode, en danseart, en bygning osv.
Her i artiklen har jeg lavet en lille fotoreportage med en kort beskrivelse sammen med et af mine billeder fra UNESCO stederne jeg besøgte i 2020.
Mit motiv
For at lære om verdens historie, natur og kultursteder optaget på kulturarvlisten, så tilvælger jeg altid at besøge et sted på mine udflugter og rejser. At besøge bevaringsværdige kulturseværdigheder er noget særligt og det har jeg valgt altid at prioriterer ind i rejseplanlægningen. For at udbrede kendskabet til vores kulturarv, så forsøger jeg at lærer mine børn og familie om stederne ved at tage dem med, samt at dele det med dig der læser med på bloggen.
UNESCO World Heritage 2020
I 2020 besøgte jeg 8 UNESCO kulturarvsteder rundt om i Europa. I Vinterferien rejste vi rundt i Andalusien, hvor vejret er lunt og der er rigt på kultur og skønt mad. Sommerferien skulle have været en 3-ugers rundrejse på Sri Lanka, men en Corona pandami kom i vejen. Det medførte et par meget impulsive rejser til øen Cypern i juli og Slovakiet i september. Her er min komplette liste UNESCO World Heritage 2020 og et af mine udvalgte billeder.
God fornøjelse og tak fordi du kigger med.
Alhambra, Spanien
Antequera Dolmens Site, Spanien
Brødremenigheden i Christiansfeld, Danmark
Cordobas’s historiske centrum, Spanien
Jellingestenene, Danmark
Paphos, Cypern
Spišský Hrad, Slovakiet
Wooden Church of the Slovak part of the Carpathian Mountain Area, Slovakiet
Alhambra i Spanien
Antequera Dolmens Site, Spanien
Brødremenigheden i Christiansfeld, Danmark
Cordobas’s historiske centrum, Spanien
Jellingestenene, Danmark
Paphos, Cypern
Spišský Hrad i Slovakiet
Wooden Church of the Slovak part of the Carpathian Mountain Area, Slovakiet
Sloveniens Julianske Alper er et eldorado for alle som ønsker, at rejse rundt i smuk grøn natur, høje bjerge og floder af farver det gør helt ondt – citat min kære mand Lars 🙂
Sidste uge af september rejste vi en uge rundt i Sloveniens Julianske Alper i lejet bil. En lille bitte bil, men ret handy i de små landsbyer og lige stærk nok til at kunne trække os hen over Vršič Passet og igennem de 50 hårnålesving på op og nedturen.
At planlægge ruten var ikke nemt, for jo mere jeg undersøgte af seværdigheder, vandfald, vandreture og udflugter jo længere blev listen. Det resulterede i, at vi bestilte kun den første overnatning hjemmefra. Dag for dag bookede vi overnatninger via app’en Booking.com (reklamelink) og AirBnB (reklamelink) for, at have den frihed til at ændre og tilpasse turen undervejs.
Her er et forslag til 7 dages roadtrip – tag og brug, hvad der passer til din ferie i Slovenien 🙂
Forklaringen på ruten i de Julianske Alper
Researchen for turen og temaet startede med en masse gule stjerner med vandfald, vandreture, seværdigheder og andet interesant jeg igennem tiden har samlet sammen på mit Google Maps. Dernæst prøvede jeg at inddele alle de mange steder i nogle områder, som jeg har kaldt:
Blå nederst – Idrija
Rød – Tolmin
Blå til venstre – Bovec
Rød øverst – Vršič Pass
Blå til højre – Bohinj
Rød længst til højre – Bled
⇒ Til dig der planlægger en roadtrip i Sloveniens Julianske Alper, vil jeg på baggrund af min erfaring, nok bestille i forvejen, for at få et større udbud og flere overnatnings muligheder. I nogle byer var det meget begrænset ⇐
Vi landede i Treviso lufthavn i Italien og derfor er udgangspunktet for køreturen i de Sloveniske Julianske Alper fra syd og venstre rundt om bjergtinen Triglav.
Vi henter vores udlejningsbil hurtigt og nemt i den lille lufthavn. Vi var de nummer to par i køen og efter 10 minutter er vi på vej ud for at hente vores lille bil. Vi brugte søgemaskinen Rentalcars (reklamelink) og valgte AVIS, fordi vi kunne læse, at med dem kunne vi krydse grænsen uden ekstra omkostninger eller andre problemer f.eks Corona relateret.
1 time og 40 minutte senere kørte vi over grænsen og gjorde første stop på tankstationen OMV på adressen Partizanska c. 98, 6210 Sežana, for at købe en Vignet til 15 EUR for 7 dage til at sætte på forruden.
I Slovenien er der nemlig betalingsveje.
Roadtrip dag 1
Efter en dejlig nats søvn på Hotel Grahor (reklamelink) i den lille søvnige grænseby Sezana kørte vi 15 minutter hen til Skocjan Caves. Et underjordisk netværk af huler og grotter med en flod løbende igennem i bunden af kløften. Et så særligt naturfænomen, at grotten er optaget på UNESCO’s verdensarvliste. Det er forbudt at tage billeder indenfor, så her er et billede på vej ud af grotten.
Stedet kan kun besøges med guide og turen tager 1 1/2 til 2 timer og koster 22 EUR i entre.
Jeg vil ikke anbefale turen for gangbesværede eller små børn.
Fra Skocjan Caves kørte vi videre til Predjama Castle. En tur på omkring 30 minutter, som vi valgte at køre ad små veje fremfor motorvejen.
Predjama Castle er et slot fra det 1300 århundrede bygget ind på en klippeside med hemmelige fangehuller, klippehuler og underjordiske gange. Vi ankom lige til frokosttid og indtog den på en terrasse med panoramaudsigt. Billedet har jeg taget fra vores bord på restauranten inden vores mad blev serveret. Maden var okay, men udsigten var fænomenal.
Slottets åbningstid: kl. 10.00 – 17.00. Her er et væld af aktiviteter og grotteture i tog , adventurepark m.v. et godt sted også for børn.
Efter frokost kørte vi fra Predjama Castle til minebyen Idrija på omkring en times tid (45 km).
Vi parkerede bilen ved byens centrum tæt på Anthony’s Shaft Mining Museum. Byen Idrija er verdenskendt for sin kviksølvs minedrift og hele byen er optaget på UNESCO’s verdensarv.
Vi gik en tur rundt i byen for, at se de mange huse og monumenter fra listen bl.a. Grad Gewerkenegg (slot), Kamšt (vandhjul), parkhuse, teater, arbejderboliger og sluttede af med en guided tur i Anthony’s Shaft Mining Museum. Vi fik en særlig rundvisning på engelsk af en meget entusiastik ung mand, som vidste alt om minen.
Turen tager cirka 1 til 1½ time. Entre 13€. I weekenden er der guidede ture kl. 10.00, 12.00, 15.00 og 16.00 https://www.cudhg-idrija.si/
Meningen var vi ville blive og overnatte i Idrija, men vi følte vi var færdige med den by og kørte videre til byen Tolmin med stop ved den gamle stenbro Soča most i byen Most na Soči.
Køreturen tog 50 minutter.
Aftensmaden spiste vi på Pizzeria Soca 202. Her var en god blanding af lokale og turister og menukortet var blandet lokale retter med meget lækre pizzaer.
Bagefter fik en rigtig god kop kaffe og panna cotta dessert på ART & DECO CAFÉ.
Dagen i byen Tolmin startede med et pitstop ved Soca floden og Tolmins bystrand, Nemska kostnica mindesmærke for de mange 1000 faldne tyske soldater under Første Verdens krig, samt Tolmin castle. Byen har meget mere at byde på, hvis du bliver i flere dage. Her er en komplet liste over alle monumenter i området, som hører under Tolmin. Kig eventuelt her for flere detaljer og åbningstider: http://www.tol-muzej.si/monuments
Foundations of a Roman house (ligger i byen Most na Soči)
Old village core of Breginj
Formiddagens vandretur gik til den smukke Tolmin Gorges.
En cirkulær vandretur på 1 times tid, hvor man går langs Tominka flodens smukke brusende klare bjergvand og på slutningen af gåturen går du henover Hudičev Most, Devil’s Bridge. Jeg syntes, at man kan gå turen selvom der er en del trapper. Afhængig af måned koster det 6 til 10 EUR i entre. Billet kan købes online her: https://www.soca-valley.com/en/attraction/tolmin-gorges/price-list/#menu
Parkeringsplads P1 koster 7 € og P2er gratis. Fra byen Tolmin går der en gratis shuttlebus.
Vi kørte direkte fra Tolmin Gorge til næste vandretur Slap Brinta og Gregorčičev Slap.
Slap = Slap betyder vandfald
Turen starter i den lille bitte næsten forladte faldefærdige flække Selce, som simpelthen har sin egen parkeringsplads for vandrefolk. Fra hvor jeg tager billedet er et primitivt skilt der peger i retning af vandreturens start.
Turen til Slap Brinta og Gregorčičev Slap er en 3 times svær vandretur ud og hjem samme vej. På skiltet i skoven står der et advarselsskilt med teksten “experienced hikers”. Ja, tak hvor svært kan det være? Det klarer vi. Intet anede om hvad vi var på vej ud i af udfordringer. Først går man igennem en skøn skov til floden Malenscek, drejer til venstre og klatre op over enorme store sten fra et stenskred op til Slap Brinta en tur på en 30 minutters tid.
Her kravler du ned igen tilbage til den lille flod og fortsætter på stien i omkring 1 time til Gregorčičev Slap, som ender med en ret hård stigning, hvor du med reb skal firre dig over en klippe og op ad bjergskråningen. Men udsigten belønner anstrengelserne. Turen hele vejen tilbage tog omkring 1 1 /2 timer.
Turen kræver gode vandresko.
En meget sen frokost spiste vi i byen Kobarid. En rigtig charmerende by med et hyggeligt torv, cafeer og flere restauranter at vælge imellem. Her er også en Michelin restaurant til gourmet-typen.
Kobarid er også kendt for den flotte Napoleon’s Bridge og en fodgænger bro Brv čez Sočo over floden Soca.
Dagens sidste udflugt gik til Slap Kozjak vandfaldet.
Turen tager 1 times tid ud og hjem. Fra parkeringspladsen tæt på Napoleon’s bridge er der omkring 3 km at gå tur/retur.
Åbningstiden kl. 09.00 – 18.00. Entrepris 4 EUR. På parkeringspladsen kan man betale med EasyPark app’en.
Du kan skære noget af gåturen af ved at snuppe en parkeringsplads, hvis du kører ned til hotel Kamp Lazar ved Soca floden.
Vi overnattede i en lille bjergby Dreznica.
I byen er det en en kæmpe stor smuk kirke, en lokal bar og et spisested, hvor menuen er fastlagt og ens for alle. En 3-retters menu kostede 15 EUR og en 1/2 karaffel husets vin til 5 EUR.
Trætte sov vi som små børn på det lille guesthouse vi havde fundet.
Roadtrip dag 3
Efter et solidt morgenmåltid på guesthouset kørte vi i retning Bovec til dagens første vandretur til vandfaldet Boka Slap. Det tog omkring 30 minutter at køre fra bjergbyen Dreznica til parkeringspladsen ved vandfaldet.
Boka vandfaldet er det største i Slovenien. Der er en platform en 15 minuttes gang fra turens start, hvor du på lang afstand kan se vandfaldet og tage et billede. Selve loopet tager 3 timer og det er en vandretur med meget stor stigning. Den er ret krævende og man skal ikke være højdeskræk. Det kræver gode vandresko.
Det var en meget udfordrende gåtur, men nok en af de flotteste jeg endnu har gået.
Frokosten blev indtaget i Bovec centrum ved torvet på Thisthy River brewing bar med udsigt til hvidtoppede bjerge. Her var en god puls blandet mellem lokale, mountainbikere, vandrefolk og andre sportsentusiater. Et ret fedt sted med et væld af tilbud.
Efter en god frokost pause i Bovec og en stor vaffelis besøgte vi Slap Virje vandfaldet. Det er gratis, men parkeringspladsen koster 5 EUR for 2 timer. Lidt overdrevet pris for parkering, men pyt.
Fra Bovec kørte vi først til Fort Kluže en lille tur på 10 minutter. Fortet er bygget hen over River Koritnica. I nærheden finder du også Fort Hermann, som du skal gå igennem en lille bjergsti på en 1/2 times tid for at komme til.
Og videre op i bjergene til den lille landsby Strmec na Predelu til vi nåede Fort Predel en køretur på omkring 20 minutter inklusiv et par fotostops.
Ved Predel bjergpas er man kun en spytklat fra den italiensk grænse, som igennem århundreder altid har været bevogtet, været en slagmark og inddrivningsted for skatter.
Tilbage af samme vej, men aldrig det samme at køre i modsat retning 🙂
Efter en 30 minutters tid er vi nede ved en fin mindre hængebro Velika gorita over Soča floden. Her er mange smukke udsigtspunkter og små guesthouses. Vi fortsætter ad den lille snoede vej til byen Trenta.
I alt en køretur på en 45 minutter mellem Fort Predel og byen Trenta.
Trenta er en meget lille og isoleret by, men her er en købmand, et pizzaria og et informationscenter om livet i og omkring Triglav National Park https://www.tnp.si/sl/spoznajte/
Her slår vi lejr i et lille guesthouse og spiser en af de 2 retter pizzariet havde på menukortet den aften 🙂 Ved købmanden handlede vi ind til morgenmad og sandwich til næste dag. Billedet er taget, som vi kommer ud fra købmanden med vores varer og i samme øjeblik stopper lokalbussen.
Man behøver altså ikke have bil, for at komme på roadtrip i de Julianske Alper 🙂
Roadtrip dag 4
Klokken er ikke meget mere end ni om morgenen og vi er på vej over bjergpasset Vršič. Vi passerer en lille vejkirke Cerkev Sv. Marije og en botanisk have. Fra den botaniske have er der 1,5 km til svinget, hvor parkeringspladsen for Kugy monumentet er. En god ide, at være parat til at svinge fra vejen til højre ind på den meget lille parkeringsplads, fordi de smalle veje og hårnålesving gør det vanskeligt, at vende bilen i området. Det er en statue af Julius Kugy, en mand, som viede hele sit liv til at udforske bjergene og botanikken. Hans blik vender mod bjerget Jalovec, som han elskede. Det er ikke en mand vi kender, men vigtig for lokalbefolkningen i de Julianske Alper.
Efter en 20+ hårnålesving gjorde vi et stop ved Supca udsigtspunkt. Det er ikke bare et pænt udsigtssted, men også et vigtigt punkt under Første Verdenskrig. Stedet var en mellemstation for en kabellinje, som startede helt nede fra dalen og byen Bovec og videre til byen Tenta til Supca. Herfra videre til bjergpasset Vršič og ned igen på modsatte side til området Kranjska Gora. Med cirka 2 1/2 km mellemrum var der en sektion. Kabelbanen var eneste forsyningskæde om vinteren til soldaterne på bjergpasset. En vogn kunne fragte op til 100 kg af gangen.
Der er en mindre parkeringsplads og et campingtoilet.
Der er nu kun 2,5 km tilbage til Vršič pass. Højden er 1611 meter over havet. Vršič bjergpas er sindssygt populært blandt de lokale og bjergbestigere. Det er herfra man kan gå til følgende højdepunkter:
Mala Mojstrovka (2,332 m)
Velika Mojstrovka (2,366 m)
Planja (2,453 m)
Prisojnik (2,547 m)
Razor (2,601 m)
Vi er på ingen måde bjergbestigere, så vi gik en lille rundtur på 3 km på en times tid og skrev vores navn i vandrebogen på summit Vršič inden vi begyndte nedstigningen og de sidste 24 hårnålesving af de 50 i alt.
Halvvejs nede besøgte vi det russiske kapel fra 1916 bygget til minde om de tusinder af russiske krigsfanger, som døde under Første Verdenskrig, fordi de blev sat til at bygge vejen over passet. Altså den vej vi kører på den dag i dag.
5 – 10 minutter herfra ligger en lille hyggelig cafe og restaurant Mihov dom na Vršiču. Et fint sted at lave et pittstop på turen. Nu er der kun en 10 minutter tilbage af nedstigningen af bjergpasset og det første du møder er en stor turistattaktion søen Lake Jasna i byen Kranjska Gora. Men vi valgte at køre videre. Det var lidt for crowded til vores smag.
Vi kørte videre til et mindre sted udenfor byen Zelenci Nature Reserve. Engang i en anden tidsalder var der en gletcher mellem de bjergtinder du kan se fra den gudesmukke turkisfarvet sø Zelanci. Som tiden er gået er vandet presset ned og endt her i et vådområde og herfra udspringer floden Sava. Du kan tage en kort gåtur på 5-10 minutter fra parkeringspladsen og den lille landevejscafe eller tage en lidt længere rundt i hele vådområdet. Jeg skal dog sige, at skiltningen var knap så god.
Området Kranjska Gora er populært hele året rundt af alle typer af turister og aktiviteter, særligt også de lokale elsker området.
Frokosten blev indtaget med bjerge i baggrunden på Restaurant og Pizzaria Jozica på hovedvejen ved byen Gozd Martuljek. Godt mætte efter en god frokost og lidt research fandt vi en anderledes vandretur Pokljuka gorge kun 35 minutters kørsel væk i retning Bled, som i forvejen var vores næste stop i de Julianske Alper.
Vandreturen Pokljuka gorge tog os et par timer at gå, fordi vi valgte den lange cirkulær tur på 4 km. Der er to steder udflugten kan starte. Den ene parkeringplads ligger ved at køre igennem byen Krnica ud af vejen af samme navn og følg skiltene Pokljuška soteska. Herfra tager det 15 minutter til startstedet. Det skilt missede vi…. men vi fandt et andet skilt og begyndte fra Galerije Zatrnik (som er en cafe og restaurant). Herfra tog det 20 minutter igennem skoven til startstedet. En gang løb der brusende vand igennem kløften og formede det man i dag går igennem.
Altså en udtørret kløft vild frodig, sådan regnskovs-agtig følelse. Vi gik og talte om der mon ville dukke en dinosaurus op. Senere på turen går man igennem meget høje klipper med bløde bølgende formationer fra vandet, som løb igennem. En meget vild og anderledes udflugt med flere overraskelser. Turen er for nylig blevet skiltet, så du kan vælge en længere cirkulær tur eller en kort tur, hvor du går i en slags 8-tal. Svært at forklare – du må bare opleve stedet.
Gratis entre og parkering.
Fra Pokljuka Gorge til vores Hotel Starkl (reklamelink) ved Bled sø tog det 20 minutter at køre.
Den aften gik vi langs Bled sø til centrum og spiste aftensmad på Oštarija Peglez’n.
Roadtrip dag 5
I dag startede dagen med vandreturen Vintgar Gorge. En populær udflugt kendt af og omtalt af alle der har været på ferie ved Bled sø. Jeg indrømmer, at det var en meget smuk tur langs Radovna Valley floden. Vandet havde smukke farver, kløften var dyb og dragende, træerne stråler af årstidens nuancer eller ligger på bunden af floden og skaber en særlig kulisse. Vandet er gennemsigtigt og du kan se alt der lever under vandoverfladen. På det meste af turen går man på byggede broer hæftet på klipperne. Mange turister eller ej, så skal du gå den tur.
Turen er en cirkulær tur på hhv. 1 1/2 time eller 2-3 timer.
Kløften er ensrettet og ved udgangen af kløften, vælger man enten, at gå den kortere tur venstre rundt, som tager en 45 minutter eller højre rundt, som tager en 1 1/2 time. Vi valgte højre rundt igennem skoven, Hom bjerget, kirken Sv. Katarina, henover bondemandens marker og tilbage til parkeringspladsen. Ved Sv. Katarina kirken var der en cafe med udsigt og legeplads, hvor vi lige fik indbygget en formiddagspause 🙂
Fra Vintgar Gorge til Bled Castle to det 10 minutter at køre i bil. Kør helt op til Bled Castle, hvis du kommer i bil, for der er en parkeringsplads. Parkering 3 eur.
Frokost ville vi indtage indenfor murerne på Bled Castle med udsigt over Bled sø. Men alle udsigtspladserne var optaget i cafeen og restauranten virkede lidt for clean med pressede hvide duge til os og vores store vandrestøvler, som 15 minutter forinden lige havde gået i zigzag henvoer markerne for at undgå kolorter.
Er det bare os …. eller ville du føle det sammen?
Vi gik en hurtig tur rundt på slottet, tog et par billeder og forlod stedet igen. Jeg var ikke imporeret af slottet, men udsigten er perfekt over Bled Sø.
Fra Mala Osojnica er der den flotteste panoramudsigts over søen Bled og det koster gratis til forskel fra Bled Castle. Det koster kun din tid, at gå op og ned af bakken. Midt mellem Villa Bled og Camping Bled er der skiltet, hvor vandreturen til udsigtspunktet starter. Du kan ikke undgår at se skiltene, hvis du går langs fortovet.
Efter et solidt måltid morgenmad på Hotel Starkl kørte vi fra Bled Sø igennem dalen retning Lake Bohinj og til vores første udflugt Mostnica Gorge og Slap Voje (kaldet Mostnica) vandfald. En køretur på 25 km og i tid omkring 35 minutter. Sørg for at drej til højre i landsbyen Bitnje. Turen væk fra landevejen til den lille by Stara Fužina er en stor oplevelse med gamle huse og lader, natur og bjerge.
Entre 3 EUR til Mostnica Gorge. Parkering koster 1,5 EUR per time.
Gåturen kløften tager 2 ½ time op til cafe og restaurant Koča na Vojah og retur igen. Hele vandreturen til vandfaldet Voje tager 5 timer og omkring 12 km. Vi valgte at tage den korte tur med en drikkepause/toiletbesøg på cafen iden vi vendte rundt og gik ned af stien igen. En skøn udflugt igen et meget smukt og fredfyldt sted, som jeg bestemt kan anbefale. Det gode her er, at du går langs den ene bred op og langs den anden bred nedad. Det sidste stykke inden cafeen er dog samme sti, men det gør bestemt ikke noget.
Vi kørte herfra til bunden af Lake Bohinj 10 km omkring 20 minutters kørsel – her stopper vejen – fordi det er inde i en dal omkranset af bjerge 🙂
Næste stop Slap Savica vandfaldet, men først frokost på restaurant Planinski dom Savica, som er den restaurant der ligger for foden af bjerget ved Savica vandfaldet og lige ved parkeringspladsen. Man kan besøge toilettet på restaurantet for 1 EUR. Gratis hvis man er gæst.
Turen til Savica vandfaldet er en kort tur på 1,5 km, men du skal være godt gående, fordi der er 565 trappetrin op og 565 trin ad samme vej ned igen.
3 EUR i entre. Gratis parkering, men jeg ved ikke om det var pga sæsonen.
Efter Savica vandfaldet kørte vi til kabelbanen op til Vogel, som er et skiområde og uden for sæson et vandreområde. Vi havde besluttet at tage en 5 timers vandretur, men vi fortrød efter at have gået en halv times tid. Så vi tog tilbage til liften og kørte ned igen. Hvis du skulle få lyst til turen, så er gåturen beskrevet her: https://www.slotrips.si/en/hiking-mountaineering/vogel-from-bohinj/5874,
På vej igennem Bohinj dalen og søen stoppede vi ved statuen Legend of Goldorn (Zlatorog), som er sådan et rigtig Insta-moment billede og købte en is og en kaffe i isboden Pri Cukiju. I stilhed nød vi livet på søen, roen og bjergene rundt om os.
Tilbage i Bled var vores stamsted ved søen lukket og vores afternoon-drink by the lake aflyst. Den her er fra dagen forinden, så jeg håber du forstår skuffelsen.
Så vi fik et flip af restløshed og gik en aftentur 6 km søen rundt. På turen opdagede vi det olympiske træningscenter for roning, campingpladsen Lake Bled, det lille hvide tog, Bled badeanstalt og havbad (inkl. område lavet til kørestolsbrugere) og det ultimative Instagram billede “Heart of Bled”. Turen er helt flad og kan derfor også besøges af kørestolsbrugere.
Vi står rimelig tidligt på på vores sidste dag rundt i Julianske Alper, fordi vi har 277 km til Treviso lufthavn i Italien og via betalingsveje siger google maps det tager 3 timer. Vi skal tilbagelevere udlejningsbilen og boarding er kl. 17.30.
Hvorfor vi valgte at køre rimelig tidligt var, at vi havde læst om et smukt vinområde i grænselandet mellem Slovenien og Italien. På vej derhen gjorde vi et stop ved broen Solkan Bridge, som har haft en særlig betydning både under Første og Anden Verdenskring,og så er det verdens længste stenbue jernbane bro.
Vinområdet ligger i provinsen Brda og hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg tro vi kørte rundt i vindistriket Piemonte i Italien. Den ene flotte vinmark med saftige vinranker efter den anden beplantet på terrasser op af små bjergskråninger dukker op, som vi kører. Vingårde med vinsmagninger, små landsbyer med den klassiske kirke på toppen særlig karakterisk er byen Šmartno, som er under deres kulturbeskyttelse. Her er vinruter på kryds og tværs, cykelturisme og vandreture. De var i fuld sving med at høste druerne, så man skal lige holde øje for traktorer der pludselig skal krydse vejen.
Tips til endnu flere udflugter i de Julianske Alper
Koseč Gorges kløft og Slap Sopota og Slap Krampež vandfald, en 2 1/2 time vandretur.
Slap Sopota og Slap Krampež vandfald, en 1 time time nem tur frem og tilbage.
Outdoor museum Ravelnik – 1st. Verdenskrig tunneller og mindesmærker
Koča pri izviru Soče – Soca flodens udspring, en 1 km tur i alt, men krævende
Martuljek Lower vandfald, en 2 timers vandretur, 8 km. Gratis entre.
Pericnik vandfaldet, 2 små ture på 1 time sammenlagt, gratis entre.
Visevnik cirkulær vandretur på 9,5 km og tager cirka 3,5 time. Skal gåes mod urets retning?
Rebro – Vojaško pokopališče iz 1.sv vojne – kirkegård fra første Verdenskrig
En lille oversigt over priserniveauet
Her er en lille prisoversigt på diverse mad og drikkevare, hvor jeg lige har gemt den bon.
Aperol Spritz 5,5 eur ved Bled sø
Kaffe med mælk 1,3 eur eller 1,5 eur
Espresso 1,1 eur eller 1,3 eur
Vandflaske 3,5 eur i kiosk
Pizza 8 eur
Spaghetti bolognese 9 eur
Burger 8 eur
Merlot husets vin 0,5 l 5 eur
Øl 0,3 cl 2,6 eur og 3,3 eur
By The Way session IPA 0,5 l 3,5 eur i byen Bovec
3-retters menu på landsby kro 15 eur i Dreznica
Stor iskaffe dessert 4 eur
Kaffe og kremsnita 5 eur
1 eur cola i butik
1 eur Radler i butik
Jeg var meget begejsret og overrasket over Sloveniens skove, bjerge og smukke natur. I hvertfald de Julianske Alper er fantastiske og jeg vil meget gerne anbefale området til andre. Skriv hvilken udflugt eller vandretur i kommentarfeltet du kunne tænke dig at få uddybet, så vil det blive min næste artikel 🙂
