Naturen er meget smuk ved Sloveniens største sø Bohinj. Det føles som en lille hule man træder ind i, når man ankommer til bjergsøen. Du skal se for dig, at du kommer kørende ad en snoet landevej, så kører du igennem byen Bohinjsko jezero og ankommer nu i dalen. Her åbner sig et syn med søen Bohinj og massive bjerge der omkranser søen, uanset hvor øjet kigger hen. Søren er asfalteret langs den ene bred og vandresti på den anden side. Følger du den asfalterede vej til vejens ende kommer du til parkeringspladsen ved restauranten Planinski dom Savica. Er alle pladser optaget må du vende om og køre lidt tilbage til nærmeste parkeringsplads i skoven.
Pris for lån af toilet i restauranten: 1 EUR – spiser eller køber en gang at drikke, kan du bede om en toilet kupon og gå “gratis” på toilet.
Vandfaldet falder 78 meter ned i et mosset grønt bassin inde i kløften Komarca. Den sidste del af faldet deler det sig i to. Vandet fortsætter i kløften ned af bjerget og ender i søen Bohinj.
Savica går under et af de smukkeste og højeste i Slovenien og ja, det er et meget smukt syn. Men du skal lige gå op ad 553 trappetrin, som snor sig gennem skoven og bjerget til du er helt ind i kløften og samme vej ned igen, så gode fodtøj anbefales. Vi var nok 1 1/2 – 2 timer om turen inklusiv en stor kold fadøl, frokost og gratis tissepause 🙂
Slap Virje vandfald
Slap Virje vandfaldet finder du ude på landet en 3 – 4 kilometer fra byen Bovec. Vandet kommer fra bjerget Kanin ligesom vandfaldet Boka jeg har beskrevet om andetsteds på rejsebloggen.
Virje vandfald er 20 meter højt og måske 12 meter bredt, når det er mest vandrigt. Det er meget lavere end de andre vandfald, men til gengæld kan du komme helt tæt på det. Her kan man soppe i vandkanten og hygge sig. Tage på picnic udflugt og slappe af til lyden af det brusende vandfald og det flotte blå farve og genskinnet fra den blå himmel gør det hele lidt magisk.
Fra parkeringspladsen tager det 10 minutters tid ad stisystem. Der er mindre vandreruter i området, hvis du har lyst til at udforske naturen.
Gratis entre
Parkering: 5 EUR
Slap Kozjak vandfald
Vandfaldet Slap Kozjak ligger kun 2 kilometer fra den utrolige charmerende by Kobarid. Inden stien til vandfaldet krydser du også Napoleon’s Bridge og floden Soca. Det er en bro, hvor du bare har lyst til at smelte i et med asfalten og tage 1000 billeder af. Den første del af gåturen går langs floden Soca.
Hvis du vil gå den lange tur til Slap Kozjak og nyde flodens smukke turkise farver skal du vælge parkeringspladsen Parking Kozjak tæt på campingpladsen Camp Koren på samme side som vandfaldet. Afstanden til vandfaldet er cirka 1 ½ kilometer.
Parkering: Easypark app forventet EUR 3,04 i 1 time og 39 minutter.
Vil du gerne gå en kortere distance er den tætteste p-plads er på modsatte side af floden ved broen Brv čez Sočo. Vælger du at starte fra broen er gåturen kortere og knap 1 kilometer.
Et lille stykke inde i skoven kommer du til billetlugen og derefter er der kun 300 m tilbage af gåturen. Nu starter den smukke sti igennem kløften der bliver smallere og smallere til du når ind i bunden og står få meter fra det 20 meter høje vandfald Kozjak.
Entre: 5 EUR
Helt inde hvor kløften slutter er det bygget et lille trærepos, hvor man kan stå langs kanten og se på det fine vandfald.
Fordel og ulemper ved de 3 smukke vandfald i Slovenien
Selvom afstandene er korte til Savica og Kozjak kræver det mobilitet og gode fodtøj. Et par vandrestave vil være godt for nogle. Du ved selv om du er en af dem 🙂
Virje er det eneste vandfald, hvor en kørestol kan komme frem. Det samme gælder for barnevogne og klapvogne.
Vandmængden om sommeren falder, så bliv ikke skuffet, hvis du besøger stederne i sommerferien. Billederne i artiklen fra sidste uge af september, hvor vi holdt tidlig efterårsferie.
Slap Savica
Du skal vide, at det er ikke tilladt at gå tæt på. Der er en afskærmning i form af en jernlåge, når du kommer frem. Det er dr slevfølgelig ikke alle der forstår, som du nok kan se er et par mænd kravlet over. Det ødelægger på ingen måde udsigten, men det kan godt lige ødelægge lidt helhedsbilledet. Men jeg synes det giver en tryghed for ulykker og det er vigtigst.
Slap Virje
Jeg syntes, det var et meget smukt sted og roligt sted, som ikke var særlig besøgt. Lidt overkill at skulle betale 5 EUR for parking, så langt ude på landet væk fra altid, men selvfølgelig skal der betales for vedligehold. Autocamper tror jeg var endnu dyrere i parkering.
Slap Kozjak
Helt inde i bunden af kløften foran vandfaldet er der bygget et repos i træ, som du står på og det er her jeg har taget et billede. Her klumper det lidt sammen med mennesker, fordi stien er ensrettet og alle skal samme vej ud igen. Diverse selfie stænger og andet udstyr er i brug til det perfekte moment. Det kan godt virke lidt klaustrofobisk inde i mørket.
Boka vandfald i Slovenien er det vildeste jeg har set på tæt hold.
I Slovenien er der utroligt mange store vandfald og skønne vandreture. Ofte hænger det sådan sammen, at du først må på en kortere eller længere vandretur førend du kommer frem til vandfaldet. Boka vandfald kan du skimte fra en udsigtsplatform, men det vildste vandfald ser du fra det øverste udsigtspunkt via vandreturs loopet.
Platform tæt på vejen til fotostop
15-minutters gang fra vejen er der en udsigtsplatform. Om foråret hvor sneen smelter fra bjergene er der drøn på og om efteråret med mange regnvejrsdage er vandfaldet også kraftigt. Om sommeren bliver mange skuffet, fordi vandfaldet skrumper ind og det kan være svært at se vandfaldet på afstand fra platformen. Billedet her er taget i september en tidlig formiddag.
Sværhedsgraden til Boka vandfald og tid
Selve loopet tager 3 timer og det er en vandretur med meget stejl stigning og klatring fra platformen til øverste udsigtspunkt. Nedstigen er en blød kurvet sti indtil du lander på asfaltvejen og går tilbage til bilen eller går til nærmeste bus stop. Det er en krævende vandretur til det øverste udsigtspunkt af Boka vandfaldet og man skal ikke være højdeskræk. Det kræver selvsagt gode vandresko/støvler at gå loopet.
Parkering af bil
Kommer du kørende i bil er der en parkeringsplads ved Hotel Boka. Den var ret booket op da vi var der, derfor fandt vi en lille parkeringsplads på modsatte hjørne. Pladsen er på grus og ikke overvåget. Her er også et par borde-bænke sæt.
Med lokal bus til udgangspunktet
Der er et godt busnet i Slovenien. Busser kører ud til selv de mindste byer. Vejen her hedder 203 og er forbindelsesvejen mellem byerne Kobarid og Bovec. Bussen stopper enten ved hotel Boka eller ved restaurant Gostilna Žvikar. Se markeringerne. Strækningen koster omkring 3 euro.
Find bustider på her på Nomago. Du kan også downloade deres APP og købe billet undervejs.
Her starter vandreturen til Boka vandfald
Du går frem til udsigtsplatformen. På din venstre side er der sten og klipper og her er turens start. Du går op og op og op. Hist og pist ser du små udviskede pile eller markeringer på sten.
Iblandt bliver du lidt i tvivl om det er rigtigt det du gør og ja, der er ikke andet end at prøve sig frem. Der vil være små afmærkninger, så bliv ved med at kigge efter dem ellers må du bakke lidt.
Den første milepæl er ved det første udsigtspunkt vi finder, hvor der er frit udsyn til Boka vandfaldet. Som du nok kan se er jeg allerede pænt rød i hovedet af, at bestige et bjerg.
Lidt senere på turen fik jeg øje på et mærke og samtidig kiggede jeg op og kunne se Boka vandfald i det fjerne med kløften i mellem. Dybet bliver faktisk mere og mere dybt med årene, fordi vandmassen er så kraftig, at det smadre og slider det nederste væk med tiden. Når vandfaldet er mest kraftigt er bredden 18 – 20 meter med 100 m3 i sekundet.
Kigger man sig tilbage får du denne smukke udsigt over dalen og floden Soca. I dalen er der fyldt med aktiviteter rafting, canyoning, zipline, cykling, vandring, heste og jeg kunne blive ved. Men intet slår den her udsigt, roen og naturen.
Vandreturens øverste udsigtspunkt
Vi er nu kommet til det yderste og højeste udsigtspunkt til et vandfald på 144 meter i alt. Det er ikke det højeste vandfald i Slovenien med det mægtigste og bredeste. Vi står nu næsten på højde med Boka vandfaldets start og kan ane udspring bagved træer og mos. Vandet kommer fra bjergkæden Kanin, som er i grænselandet mellem Italien og Slovenien.
Turen er et loop, så fra at have gået og nogle gange næsten kravlet op af bjerget på kanten af kløften, så går nedstigningen i zigzag igennem skov og over bjergstenskred.
Og flere flotte udsigtspunkter, små landsbyer i det fjerne og bjergkæden Polovnik og floden Soca.
Da vi efter mange snoninger ned af bjerget endelig sætter vores fødder på asfalten er det pizzaria, som vi længe havde gået og sukket efter, lukket. Med tunge skridt begynder vi at gå den 1 1/2 km tilbage til bilen.
Men så kom TOP Rafting Center os til redning. De solgte snacks og kolde drikke i deres reception og inde i den gulde bygning var der fine toilet- og bade faciliteter. Med fornyet energi blev der lagt en ny plan om frokost i byen Bovec. En kort køretur på 10 minutter.
Tip til frokost i byen Bovec
Da vi kom helt ned og hen til bilen besluttede vi at køre hen til byen Bovec. Frokosten blev indtaget i Bovec centrum ved torvet på Thisthy River brewing bar med udsigt til hvidtoppede bjerge. Her var en god puls blandet mellem lokale, mountainbikere, vandrefolk og andre sportsentusiater, som kom forbi byens torv. Et ret fedt sted med et væld af aktiviteter til den aktive ferie.
Vandretur til Boka vandfaldet
Det var en meget udfordrende gåtur og nok en af de hårdeste og flotteste jeg endnu har gået. Ville jeg gå loopet Boka vandfald i Slovenien igen. JA, for pokker også selvom jeg bliver max rød i hovedet. Jeg håber mange vil prøve lykken med vandring i Slovenien, for her er så smukt.
Sloveniens Julianske Alper er et eldorado for alle som ønsker, at rejse rundt i smuk grøn natur, høje bjerge og floder af farver det gør helt ondt – citat min kære mand Lars 🙂
Sidste uge af september rejste vi en uge rundt i Sloveniens Julianske Alper i lejet bil. En lille bitte bil, men ret handy i de små landsbyer og lige stærk nok til at kunne trække os hen over Vršič Passet og igennem de 50 hårnålesving på op og nedturen.
At planlægge ruten var ikke nemt, for jo mere jeg undersøgte af seværdigheder, vandfald, vandreture og udflugter jo længere blev listen. Det resulterede i, at vi bestilte kun den første overnatning hjemmefra. Dag for dag bookede vi overnatninger via app’en Booking.com (reklamelink) og AirBnB (reklamelink) for, at have den frihed til at ændre og tilpasse turen undervejs.
Her er et forslag til 7 dages roadtrip – tag og brug, hvad der passer til din ferie i Slovenien 🙂
Forklaringen på ruten i de Julianske Alper
Researchen for turen og temaet startede med en masse gule stjerner med vandfald, vandreture, seværdigheder og andet interesant jeg igennem tiden har samlet sammen på mit Google Maps. Dernæst prøvede jeg at inddele alle de mange steder i nogle områder, som jeg har kaldt:
Blå nederst – Idrija
Rød – Tolmin
Blå til venstre – Bovec
Rød øverst – Vršič Pass
Blå til højre – Bohinj
Rød længst til højre – Bled
⇒ Til dig der planlægger en roadtrip i Sloveniens Julianske Alper, vil jeg på baggrund af min erfaring, nok bestille i forvejen, for at få et større udbud og flere overnatnings muligheder. I nogle byer var det meget begrænset ⇐
Vi landede i Treviso lufthavn i Italien og derfor er udgangspunktet for køreturen i de Sloveniske Julianske Alper fra syd og venstre rundt om bjergtinen Triglav.
Vi henter vores udlejningsbil hurtigt og nemt i den lille lufthavn. Vi var de nummer to par i køen og efter 10 minutter er vi på vej ud for at hente vores lille bil. Vi brugte søgemaskinen Rentalcars (reklamelink) og valgte AVIS, fordi vi kunne læse, at med dem kunne vi krydse grænsen uden ekstra omkostninger eller andre problemer f.eks Corona relateret.
1 time og 40 minutte senere kørte vi over grænsen og gjorde første stop på tankstationen OMV på adressen Partizanska c. 98, 6210 Sežana, for at købe en Vignet til 15 EUR for 7 dage til at sætte på forruden.
I Slovenien er der nemlig betalingsveje.
Roadtrip dag 1
Efter en dejlig nats søvn på Hotel Grahor (reklamelink) i den lille søvnige grænseby Sezana kørte vi 15 minutter hen til Skocjan Caves. Et underjordisk netværk af huler og grotter med en flod løbende igennem i bunden af kløften. Et så særligt naturfænomen, at grotten er optaget på UNESCO’s verdensarvliste. Det er forbudt at tage billeder indenfor, så her er et billede på vej ud af grotten.
Stedet kan kun besøges med guide og turen tager 1 1/2 til 2 timer og koster 22 EUR i entre.
Jeg vil ikke anbefale turen for gangbesværede eller små børn.
Fra Skocjan Caves kørte vi videre til Predjama Castle. En tur på omkring 30 minutter, som vi valgte at køre ad små veje fremfor motorvejen.
Predjama Castle er et slot fra det 1300 århundrede bygget ind på en klippeside med hemmelige fangehuller, klippehuler og underjordiske gange. Vi ankom lige til frokosttid og indtog den på en terrasse med panoramaudsigt. Billedet har jeg taget fra vores bord på restauranten inden vores mad blev serveret. Maden var okay, men udsigten var fænomenal.
Slottets åbningstid: kl. 10.00 – 17.00. Her er et væld af aktiviteter og grotteture i tog , adventurepark m.v. et godt sted også for børn.
Efter frokost kørte vi fra Predjama Castle til minebyen Idrija på omkring en times tid (45 km).
Vi parkerede bilen ved byens centrum tæt på Anthony’s Shaft Mining Museum. Byen Idrija er verdenskendt for sin kviksølvs minedrift og hele byen er optaget på UNESCO’s verdensarv.
Vi gik en tur rundt i byen for, at se de mange huse og monumenter fra listen bl.a. Grad Gewerkenegg (slot), Kamšt (vandhjul), parkhuse, teater, arbejderboliger og sluttede af med en guided tur i Anthony’s Shaft Mining Museum. Vi fik en særlig rundvisning på engelsk af en meget entusiastik ung mand, som vidste alt om minen.
Turen tager cirka 1 til 1½ time. Entre 13€. I weekenden er der guidede ture kl. 10.00, 12.00, 15.00 og 16.00 https://www.cudhg-idrija.si/
Meningen var vi ville blive og overnatte i Idrija, men vi følte vi var færdige med den by og kørte videre til byen Tolmin med stop ved den gamle stenbro Soča most i byen Most na Soči.
Køreturen tog 50 minutter.
Aftensmaden spiste vi på Pizzeria Soca 202. Her var en god blanding af lokale og turister og menukortet var blandet lokale retter med meget lækre pizzaer.
Bagefter fik en rigtig god kop kaffe og panna cotta dessert på ART & DECO CAFÉ.
Dagen i byen Tolmin startede med et pitstop ved Soca floden og Tolmins bystrand, Nemska kostnica mindesmærke for de mange 1000 faldne tyske soldater under Første Verdens krig, samt Tolmin castle. Byen har meget mere at byde på, hvis du bliver i flere dage. Her er en komplet liste over alle monumenter i området, som hører under Tolmin. Kig eventuelt her for flere detaljer og åbningstider: http://www.tol-muzej.si/monuments
Foundations of a Roman house (ligger i byen Most na Soči)
Old village core of Breginj
Formiddagens vandretur gik til den smukke Tolmin Gorges.
En cirkulær vandretur på 1 times tid, hvor man går langs Tominka flodens smukke brusende klare bjergvand og på slutningen af gåturen går du henover Hudičev Most, Devil’s Bridge. Jeg syntes, at man kan gå turen selvom der er en del trapper. Afhængig af måned koster det 6 til 10 EUR i entre. Billet kan købes online her: https://www.soca-valley.com/en/attraction/tolmin-gorges/price-list/#menu
Parkeringsplads P1 koster 7 € og P2er gratis. Fra byen Tolmin går der en gratis shuttlebus.
Vi kørte direkte fra Tolmin Gorge til næste vandretur Slap Brinta og Gregorčičev Slap.
Slap = Slap betyder vandfald
Turen starter i den lille bitte næsten forladte faldefærdige flække Selce, som simpelthen har sin egen parkeringsplads for vandrefolk. Fra hvor jeg tager billedet er et primitivt skilt der peger i retning af vandreturens start.
Turen til Slap Brinta og Gregorčičev Slap er en 3 times svær vandretur ud og hjem samme vej. På skiltet i skoven står der et advarselsskilt med teksten “experienced hikers”. Ja, tak hvor svært kan det være? Det klarer vi. Intet anede om hvad vi var på vej ud i af udfordringer. Først går man igennem en skøn skov til floden Malenscek, drejer til venstre og klatre op over enorme store sten fra et stenskred op til Slap Brinta en tur på en 30 minutters tid.
Her kravler du ned igen tilbage til den lille flod og fortsætter på stien i omkring 1 time til Gregorčičev Slap, som ender med en ret hård stigning, hvor du med reb skal firre dig over en klippe og op ad bjergskråningen. Men udsigten belønner anstrengelserne. Turen hele vejen tilbage tog omkring 1 1 /2 timer.
Turen kræver gode vandresko.
En meget sen frokost spiste vi i byen Kobarid. En rigtig charmerende by med et hyggeligt torv, cafeer og flere restauranter at vælge imellem. Her er også en Michelin restaurant til gourmet-typen.
Kobarid er også kendt for den flotte Napoleon’s Bridge og en fodgænger bro Brv čez Sočo over floden Soca.
Dagens sidste udflugt gik til Slap Kozjak vandfaldet.
Turen tager 1 times tid ud og hjem. Fra parkeringspladsen tæt på Napoleon’s bridge er der omkring 3 km at gå tur/retur.
Åbningstiden kl. 09.00 – 18.00. Entrepris 4 EUR. På parkeringspladsen kan man betale med EasyPark app’en.
Du kan skære noget af gåturen af ved at snuppe en parkeringsplads, hvis du kører ned til hotel Kamp Lazar ved Soca floden.
Vi overnattede i en lille bjergby Dreznica.
I byen er det en en kæmpe stor smuk kirke, en lokal bar og et spisested, hvor menuen er fastlagt og ens for alle. En 3-retters menu kostede 15 EUR og en 1/2 karaffel husets vin til 5 EUR.
Trætte sov vi som små børn på det lille guesthouse vi havde fundet.
Roadtrip dag 3
Efter et solidt morgenmåltid på guesthouset kørte vi i retning Bovec til dagens første vandretur til vandfaldet Boka Slap. Det tog omkring 30 minutter at køre fra bjergbyen Dreznica til parkeringspladsen ved vandfaldet.
Boka vandfaldet er det største i Slovenien. Der er en platform en 15 minuttes gang fra turens start, hvor du på lang afstand kan se vandfaldet og tage et billede. Selve loopet tager 3 timer og det er en vandretur med meget stor stigning. Den er ret krævende og man skal ikke være højdeskræk. Det kræver gode vandresko.
Det var en meget udfordrende gåtur, men nok en af de flotteste jeg endnu har gået.
Frokosten blev indtaget i Bovec centrum ved torvet på Thisthy River brewing bar med udsigt til hvidtoppede bjerge. Her var en god puls blandet mellem lokale, mountainbikere, vandrefolk og andre sportsentusiater. Et ret fedt sted med et væld af tilbud.
Efter en god frokost pause i Bovec og en stor vaffelis besøgte vi Slap Virje vandfaldet. Det er gratis, men parkeringspladsen koster 5 EUR for 2 timer. Lidt overdrevet pris for parkering, men pyt.
Fra Bovec kørte vi først til Fort Kluže en lille tur på 10 minutter. Fortet er bygget hen over River Koritnica. I nærheden finder du også Fort Hermann, som du skal gå igennem en lille bjergsti på en 1/2 times tid for at komme til.
Og videre op i bjergene til den lille landsby Strmec na Predelu til vi nåede Fort Predel en køretur på omkring 20 minutter inklusiv et par fotostops.
Ved Predel bjergpas er man kun en spytklat fra den italiensk grænse, som igennem århundreder altid har været bevogtet, været en slagmark og inddrivningsted for skatter.
Tilbage af samme vej, men aldrig det samme at køre i modsat retning 🙂
Efter en 30 minutters tid er vi nede ved en fin mindre hængebro Velika gorita over Soča floden. Her er mange smukke udsigtspunkter og små guesthouses. Vi fortsætter ad den lille snoede vej til byen Trenta.
I alt en køretur på en 45 minutter mellem Fort Predel og byen Trenta.
Trenta er en meget lille og isoleret by, men her er en købmand, et pizzaria og et informationscenter om livet i og omkring Triglav National Park https://www.tnp.si/sl/spoznajte/
Her slår vi lejr i et lille guesthouse og spiser en af de 2 retter pizzariet havde på menukortet den aften 🙂 Ved købmanden handlede vi ind til morgenmad og sandwich til næste dag. Billedet er taget, som vi kommer ud fra købmanden med vores varer og i samme øjeblik stopper lokalbussen.
Man behøver altså ikke have bil, for at komme på roadtrip i de Julianske Alper 🙂
Roadtrip dag 4
Klokken er ikke meget mere end ni om morgenen og vi er på vej over bjergpasset Vršič. Vi passerer en lille vejkirke Cerkev Sv. Marije og en botanisk have. Fra den botaniske have er der 1,5 km til svinget, hvor parkeringspladsen for Kugy monumentet er. En god ide, at være parat til at svinge fra vejen til højre ind på den meget lille parkeringsplads, fordi de smalle veje og hårnålesving gør det vanskeligt, at vende bilen i området. Det er en statue af Julius Kugy, en mand, som viede hele sit liv til at udforske bjergene og botanikken. Hans blik vender mod bjerget Jalovec, som han elskede. Det er ikke en mand vi kender, men vigtig for lokalbefolkningen i de Julianske Alper.
Efter en 20+ hårnålesving gjorde vi et stop ved Supca udsigtspunkt. Det er ikke bare et pænt udsigtssted, men også et vigtigt punkt under Første Verdenskrig. Stedet var en mellemstation for en kabellinje, som startede helt nede fra dalen og byen Bovec og videre til byen Tenta til Supca. Herfra videre til bjergpasset Vršič og ned igen på modsatte side til området Kranjska Gora. Med cirka 2 1/2 km mellemrum var der en sektion. Kabelbanen var eneste forsyningskæde om vinteren til soldaterne på bjergpasset. En vogn kunne fragte op til 100 kg af gangen.
Der er en mindre parkeringsplads og et campingtoilet.
Der er nu kun 2,5 km tilbage til Vršič pass. Højden er 1611 meter over havet. Vršič bjergpas er sindssygt populært blandt de lokale og bjergbestigere. Det er herfra man kan gå til følgende højdepunkter:
Mala Mojstrovka (2,332 m)
Velika Mojstrovka (2,366 m)
Planja (2,453 m)
Prisojnik (2,547 m)
Razor (2,601 m)
Vi er på ingen måde bjergbestigere, så vi gik en lille rundtur på 3 km på en times tid og skrev vores navn i vandrebogen på summit Vršič inden vi begyndte nedstigningen og de sidste 24 hårnålesving af de 50 i alt.
Halvvejs nede besøgte vi det russiske kapel fra 1916 bygget til minde om de tusinder af russiske krigsfanger, som døde under Første Verdenskrig, fordi de blev sat til at bygge vejen over passet. Altså den vej vi kører på den dag i dag.
5 – 10 minutter herfra ligger en lille hyggelig cafe og restaurant Mihov dom na Vršiču. Et fint sted at lave et pittstop på turen. Nu er der kun en 10 minutter tilbage af nedstigningen af bjergpasset og det første du møder er en stor turistattaktion søen Lake Jasna i byen Kranjska Gora. Men vi valgte at køre videre. Det var lidt for crowded til vores smag.
Vi kørte videre til et mindre sted udenfor byen Zelenci Nature Reserve. Engang i en anden tidsalder var der en gletcher mellem de bjergtinder du kan se fra den gudesmukke turkisfarvet sø Zelanci. Som tiden er gået er vandet presset ned og endt her i et vådområde og herfra udspringer floden Sava. Du kan tage en kort gåtur på 5-10 minutter fra parkeringspladsen og den lille landevejscafe eller tage en lidt længere rundt i hele vådområdet. Jeg skal dog sige, at skiltningen var knap så god.
Området Kranjska Gora er populært hele året rundt af alle typer af turister og aktiviteter, særligt også de lokale elsker området.
Frokosten blev indtaget med bjerge i baggrunden på Restaurant og Pizzaria Jozica på hovedvejen ved byen Gozd Martuljek. Godt mætte efter en god frokost og lidt research fandt vi en anderledes vandretur Pokljuka gorge kun 35 minutters kørsel væk i retning Bled, som i forvejen var vores næste stop i de Julianske Alper.
Vandreturen Pokljuka gorge tog os et par timer at gå, fordi vi valgte den lange cirkulær tur på 4 km. Der er to steder udflugten kan starte. Den ene parkeringplads ligger ved at køre igennem byen Krnica ud af vejen af samme navn og følg skiltene Pokljuška soteska. Herfra tager det 15 minutter til startstedet. Det skilt missede vi…. men vi fandt et andet skilt og begyndte fra Galerije Zatrnik (som er en cafe og restaurant). Herfra tog det 20 minutter igennem skoven til startstedet. En gang løb der brusende vand igennem kløften og formede det man i dag går igennem.
Altså en udtørret kløft vild frodig, sådan regnskovs-agtig følelse. Vi gik og talte om der mon ville dukke en dinosaurus op. Senere på turen går man igennem meget høje klipper med bløde bølgende formationer fra vandet, som løb igennem. En meget vild og anderledes udflugt med flere overraskelser. Turen er for nylig blevet skiltet, så du kan vælge en længere cirkulær tur eller en kort tur, hvor du går i en slags 8-tal. Svært at forklare – du må bare opleve stedet.
Gratis entre og parkering.
Fra Pokljuka Gorge til vores Hotel Starkl (reklamelink) ved Bled sø tog det 20 minutter at køre.
Den aften gik vi langs Bled sø til centrum og spiste aftensmad på Oštarija Peglez’n.
Roadtrip dag 5
I dag startede dagen med vandreturen Vintgar Gorge. En populær udflugt kendt af og omtalt af alle der har været på ferie ved Bled sø. Jeg indrømmer, at det var en meget smuk tur langs Radovna Valley floden. Vandet havde smukke farver, kløften var dyb og dragende, træerne stråler af årstidens nuancer eller ligger på bunden af floden og skaber en særlig kulisse. Vandet er gennemsigtigt og du kan se alt der lever under vandoverfladen. På det meste af turen går man på byggede broer hæftet på klipperne. Mange turister eller ej, så skal du gå den tur.
Turen er en cirkulær tur på hhv. 1 1/2 time eller 2-3 timer.
Kløften er ensrettet og ved udgangen af kløften, vælger man enten, at gå den kortere tur venstre rundt, som tager en 45 minutter eller højre rundt, som tager en 1 1/2 time. Vi valgte højre rundt igennem skoven, Hom bjerget, kirken Sv. Katarina, henover bondemandens marker og tilbage til parkeringspladsen. Ved Sv. Katarina kirken var der en cafe med udsigt og legeplads, hvor vi lige fik indbygget en formiddagspause 🙂
Fra Vintgar Gorge til Bled Castle to det 10 minutter at køre i bil. Kør helt op til Bled Castle, hvis du kommer i bil, for der er en parkeringsplads. Parkering 3 eur.
Frokost ville vi indtage indenfor murerne på Bled Castle med udsigt over Bled sø. Men alle udsigtspladserne var optaget i cafeen og restauranten virkede lidt for clean med pressede hvide duge til os og vores store vandrestøvler, som 15 minutter forinden lige havde gået i zigzag henvoer markerne for at undgå kolorter.
Er det bare os …. eller ville du føle det sammen?
Vi gik en hurtig tur rundt på slottet, tog et par billeder og forlod stedet igen. Jeg var ikke imporeret af slottet, men udsigten er perfekt over Bled Sø.
Fra Mala Osojnica er der den flotteste panoramudsigts over søen Bled og det koster gratis til forskel fra Bled Castle. Det koster kun din tid, at gå op og ned af bakken. Midt mellem Villa Bled og Camping Bled er der skiltet, hvor vandreturen til udsigtspunktet starter. Du kan ikke undgår at se skiltene, hvis du går langs fortovet.
Efter et solidt måltid morgenmad på Hotel Starkl kørte vi fra Bled Sø igennem dalen retning Lake Bohinj og til vores første udflugt Mostnica Gorge og Slap Voje (kaldet Mostnica) vandfald. En køretur på 25 km og i tid omkring 35 minutter. Sørg for at drej til højre i landsbyen Bitnje. Turen væk fra landevejen til den lille by Stara Fužina er en stor oplevelse med gamle huse og lader, natur og bjerge.
Entre 3 EUR til Mostnica Gorge. Parkering koster 1,5 EUR per time.
Gåturen kløften tager 2 ½ time op til cafe og restaurant Koča na Vojah og retur igen. Hele vandreturen til vandfaldet Voje tager 5 timer og omkring 12 km. Vi valgte at tage den korte tur med en drikkepause/toiletbesøg på cafen iden vi vendte rundt og gik ned af stien igen. En skøn udflugt igen et meget smukt og fredfyldt sted, som jeg bestemt kan anbefale. Det gode her er, at du går langs den ene bred op og langs den anden bred nedad. Det sidste stykke inden cafeen er dog samme sti, men det gør bestemt ikke noget.
Vi kørte herfra til bunden af Lake Bohinj 10 km omkring 20 minutters kørsel – her stopper vejen – fordi det er inde i en dal omkranset af bjerge 🙂
Næste stop Slap Savica vandfaldet, men først frokost på restaurant Planinski dom Savica, som er den restaurant der ligger for foden af bjerget ved Savica vandfaldet og lige ved parkeringspladsen. Man kan besøge toilettet på restaurantet for 1 EUR. Gratis hvis man er gæst.
Turen til Savica vandfaldet er en kort tur på 1,5 km, men du skal være godt gående, fordi der er 565 trappetrin op og 565 trin ad samme vej ned igen.
3 EUR i entre. Gratis parkering, men jeg ved ikke om det var pga sæsonen.
Efter Savica vandfaldet kørte vi til kabelbanen op til Vogel, som er et skiområde og uden for sæson et vandreområde. Vi havde besluttet at tage en 5 timers vandretur, men vi fortrød efter at have gået en halv times tid. Så vi tog tilbage til liften og kørte ned igen. Hvis du skulle få lyst til turen, så er gåturen beskrevet her: https://www.slotrips.si/en/hiking-mountaineering/vogel-from-bohinj/5874,
På vej igennem Bohinj dalen og søen stoppede vi ved statuen Legend of Goldorn (Zlatorog), som er sådan et rigtig Insta-moment billede og købte en is og en kaffe i isboden Pri Cukiju. I stilhed nød vi livet på søen, roen og bjergene rundt om os.
Tilbage i Bled var vores stamsted ved søen lukket og vores afternoon-drink by the lake aflyst. Den her er fra dagen forinden, så jeg håber du forstår skuffelsen.
Så vi fik et flip af restløshed og gik en aftentur 6 km søen rundt. På turen opdagede vi det olympiske træningscenter for roning, campingpladsen Lake Bled, det lille hvide tog, Bled badeanstalt og havbad (inkl. område lavet til kørestolsbrugere) og det ultimative Instagram billede “Heart of Bled”. Turen er helt flad og kan derfor også besøges af kørestolsbrugere.
Vi står rimelig tidligt på på vores sidste dag rundt i Julianske Alper, fordi vi har 277 km til Treviso lufthavn i Italien og via betalingsveje siger google maps det tager 3 timer. Vi skal tilbagelevere udlejningsbilen og boarding er kl. 17.30.
Hvorfor vi valgte at køre rimelig tidligt var, at vi havde læst om et smukt vinområde i grænselandet mellem Slovenien og Italien. På vej derhen gjorde vi et stop ved broen Solkan Bridge, som har haft en særlig betydning både under Første og Anden Verdenskring,og så er det verdens længste stenbue jernbane bro.
Vinområdet ligger i provinsen Brda og hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg tro vi kørte rundt i vindistriket Piemonte i Italien. Den ene flotte vinmark med saftige vinranker efter den anden beplantet på terrasser op af små bjergskråninger dukker op, som vi kører. Vingårde med vinsmagninger, små landsbyer med den klassiske kirke på toppen særlig karakterisk er byen Šmartno, som er under deres kulturbeskyttelse. Her er vinruter på kryds og tværs, cykelturisme og vandreture. De var i fuld sving med at høste druerne, så man skal lige holde øje for traktorer der pludselig skal krydse vejen.
Tips til endnu flere udflugter i de Julianske Alper
Koseč Gorges kløft og Slap Sopota og Slap Krampež vandfald, en 2 1/2 time vandretur.
Slap Sopota og Slap Krampež vandfald, en 1 time time nem tur frem og tilbage.
Outdoor museum Ravelnik – 1st. Verdenskrig tunneller og mindesmærker
Koča pri izviru Soče – Soca flodens udspring, en 1 km tur i alt, men krævende
Martuljek Lower vandfald, en 2 timers vandretur, 8 km. Gratis entre.
Pericnik vandfaldet, 2 små ture på 1 time sammenlagt, gratis entre.
Visevnik cirkulær vandretur på 9,5 km og tager cirka 3,5 time. Skal gåes mod urets retning?
Rebro – Vojaško pokopališče iz 1.sv vojne – kirkegård fra første Verdenskrig
En lille oversigt over priserniveauet
Her er en lille prisoversigt på diverse mad og drikkevare, hvor jeg lige har gemt den bon.
Aperol Spritz 5,5 eur ved Bled sø
Kaffe med mælk 1,3 eur eller 1,5 eur
Espresso 1,1 eur eller 1,3 eur
Vandflaske 3,5 eur i kiosk
Pizza 8 eur
Spaghetti bolognese 9 eur
Burger 8 eur
Merlot husets vin 0,5 l 5 eur
Øl 0,3 cl 2,6 eur og 3,3 eur
By The Way session IPA 0,5 l 3,5 eur i byen Bovec
3-retters menu på landsby kro 15 eur i Dreznica
Stor iskaffe dessert 4 eur
Kaffe og kremsnita 5 eur
1 eur cola i butik
1 eur Radler i butik
Jeg var meget begejsret og overrasket over Sloveniens skove, bjerge og smukke natur. I hvertfald de Julianske Alper er fantastiske og jeg vil meget gerne anbefale området til andre. Skriv hvilken udflugt eller vandretur i kommentarfeltet du kunne tænke dig at få uddybet, så vil det blive min næste artikel 🙂
