Elefant safari på Sri Lanka og ingen ansvarlig turisme

By Sri Lanka

PRIS

Det kostede 50 USD per person for vores safari, så i alt 150 USD for min familie i en privat jeep til os 3. Vi havde en lokal park guide med, som vi betalte 10 USD i drikkepenge.

TID

Det er juli måned. Safarien i sig selv tog omkring 2 timer inde i parken. Dertil ventetid for at få tilladelse til at køre ind i parken. Det tog også sammenlagt en time fra afhentningsstedet til parken. Alt i alt 3 - 4 timer.

STED

Safarien foregik i Kaudulla National Park, som er nabo til Minneriya National Park. De to parker er kun adskilt af en landevej, jernbaneskinner, lidt sumpet landjord og en mindre landsby konstant udsat for elefantoverfald.

Safarien der druknede i masseturisme!

safari på sri lanka

Kuadulla Wela

Turen startede så fint ud med at køre gennem en dejlig grøn park fyldt med aber og fugleliv. Vi kommer ud i det fri og ser Kuadulla Wela vandreservoir. Flokke af køer der græsser og nogle kæmpe elefanter hist og pist. Vi talte om, hvor mon de hundredvis af elefanter var henne, som folk i byen havde talt om? Vi kører rundt i det flade landskab langs søens kant og pludselig rundt om et hjørne råber parkrangeren glad.
Se her er alle elefanterne!

tusindvis af mennesker på safari på sri lanka

Jeep orgie vs elefanter

Jeg får et chok.
Jeeps så langt øjet rækker. Elefanter bader, græsser og hygger sig. Det er enestående. Elefanter i deres eget habitat. Jeg får næsten helt hjertebanken af bare at skulle skrive den her artikel og se billederne igen.

Faktisk kvalme.

tusindvis af jeeps på safari på sri lanka

Safari på Sri Lanka

På mange turistdestinationer rundt om i verden er muligheden for at se eller interagere med dyr meget populært. Disse oplevelser kan være lærerige og understøtte bevarelse, samt hjælpe med lokal turisme og indtægter. Men hvor oplevelser ikke håndteres omhyggeligt, kan de bringe dyrevelfærden og give ferieoplevelsen en anden oplevelse. Sådan en oplevelse var Safari på Sri Lanka.

Safarien der druknede i masseturisme og uansvarlig turisme!

"The Gathering" er et spektakulært naturfænomen, der sker i den tørre sæson, hvor hele flokke af elefanter samles for at drikke og bade i nationalparkernes vandreserver. Minneriya National Park og Kaudulla National Park ligger i samme område med store søer, som nærmest er forbundne.

Vi havde forhørt os omkring på forhånd og alle oplyste os det er en god oplevelse og med masser af elefanter - ja, med garanti for hundrevis af elefanter.

Lige som forventet samledes elefanterne alle sammen omkring søen. De svømmede, badede, græssede i græsset og de små babyelefanter på 2-3 måneder løb rundt om moderens fødder og legede med de voksne.

Det lyder som en idyllisk oplevelse en gang i livet, og det var det. Bortset fra ekstrem masseturisme. Op og ned af elefanterne blokerede 30 -40 jeeps parkeret så tæt på elefanterne, som de kunne komme, og flere og flere jeeps blev bare ved med at komme fra begge retninger og tilføjede den uansvarlige turisme. I løbet af få minutter voksede antallet tættere på 50 jeeps. Vi sad fast i et jeep orgie, som jeg i mit liv aldrig har oplevet.

Money talks på Sri Lanka.

Jeg fejlede stort og derfor vil jeg gerne oplyse andre om, at safari på Sri Lanka er ude af kontrol og langt fra ansvarlig tursime.

Rejser du til Sri Lanka, så vil jeg håbe du fravælger safari eller stiller krav til safari udbyderen eller dit rejsebureau.

De bedste hilsner

Bettina

Vil du have lidt fakta om Sri Lanka, så læs med her: https://www.danishadventurer.dk/fakta-om-sri-lanka/

Følg Bettina på sociale medier

Fakta om Sri Lanka – autentiske og sjove informationer

By Sri Lanka

Fakta om Sri Lanka – autentiske og sjove informationer

  1. Srilankanere spiser deres mad med fingrene.
  2. De spiser Rice & Curry hver dag og ofte flere gange dagligt. 
  3. I gennemsnit spiser en srilankaner 107 kg ris om året.
  4. Får de gæster til middag, så får gæsterne først mad og bagefter spiser de selv. fakta om sri lanka rice and curry
  5. De kører i venstre side af vejen.
  6. Der findes 1,2 millioner Tuk-Tuk’er på vejene.
  7. De har engelsk strømstik type g, som består af tre flade ben. 
  8. Deres lokale brændevin hedder Arrack og er lavet af blomster fra kokospalmer. 
  9. Alkohol sælges kun i specialbutikker med bevilling til at sælge alkohol.
  10. Elefanter lever både frit og i nationalparker, så i visse områder på øen, må man ikke færdes til fods og slet ikke efter mørkets frembrud.
  11. Der er omkring 7000 elefanter på Sri Lanka og der dør i gennemsnit 1 om dagen.
  12. Der er 650 kilometer elektrisk elefant hegn rundt på øen og 1000 kilometer mere skal opføres. Hegnet er for at beskytte landets indbyggere på landet. Hegnet støder, men udgør ikke en fare for elefanten.
  13. 70% er buddhister.fakta om sri lanka buddism
  14. Det tager 24 timer fra teen bliver plukket på marken til at den er færdigproduceret.
  15. Man må ikke fotografere mennesker med ryggen mod en Buddha.
  16. En 4 timers togrejse kan koste mindre en 3 kroner.
  17. Volleyball er Sri Lankas national sport.
  18. På Sri Lanka er der brødbiler overalt, som starter hver morgen klokken 04.30 til sen aften. De kører ud til hver en afkrog og over hele øen, samtidig med at den spiller Für Elise af Mozart meget højt.
  19. Der går køer frit omkring, men de er ikke hellige.
  20. Der er herreløse hunde overalt.
  21. Sri Lanka er den 2. største producent af te i hele verden.
  22. Skolebørn går i skoleuniform og piger og drenge går i skole hver for sig.
  23. Fuldmåne kaldes Poya og betragtes som en helligdag for buddhister, hvor de opsøger deres tempel klædt i hvidt.
  24. Landet har 8 steder på UNESCO verdensarv liste. 
  25. Sri Lanka blev først selvstændigt i 1948.
  26. Kanel vokser naturligt på Sri Lanka og næsten 90% af verdens kanel kommer fra Sri Lanka.
  27. Verdens ældste træ Sri Maha Bodhi plantet af et menneske for 2000+ år siden gror på Sri Lanka.fakta om sri lanka landets hellige træ
  28. Sri Lanka’s svar på risengrød hedder Kiribath “milk rice” og serveres til morgenmad eller ved særlige lejligheder sammen med en løgchutney og chilier.
  29. Når en buddhistisk srilankaner dør bærer de den døde ud med benene først, da de ellers tror den dødes ånd vender tilbage til huset.
  30. Hovedstaden hedder Sri Jayawardenapura-Kotte, men Colombo er øens største by.
  31. Der bor omkring 22 millioner på hele øen.

Der findes mange flere fakta om Sri Lanka, men nu er du ihvertfald godt forberedt og oplyst om stort og småt om landet Sri Lanka, verdens syvende største ø.

fakta om sri lanka helligt tempel

Med venlig hilsen

Bettina