Hotelanmeldelse i Skopje: London Bed & Breakfast

By Hotelanmeldelser, Makedonien

Alexander den Store statue, floden Vardar, den gamle stenbro, byens bedste museums, trendy cafeer og mennesker der krydser den flotte runde plads Macedonia Square er udsigten fra vinduerne på London Bed & Breakfast.

Beliggenheden kan simpelthen ikke blive mere centralt i Skopje.

Fra London Bed & Breakfast kan du gå til alle seværdigheder i hovedstaden Skopje.

Værelsesbeskrivelse

Ale værelserne på hotel London Bed & Breakfast er pænt møbleret med moderne møbler og interiør. Væggene er pyntet i med bristiske motiver. Der er garderobeskab, skrivebord, minibar, spejl, kroge til jakker, air-condition, gratis WIFI, fladskærm med masser af kanaler, føntørrer og strygejern og toiletartikler, så dem kan du undvære at pakke med i toilettasken.

London Bed & Breakfast har flere typer af værelser fra små 2-personers standardværelser til dobbeltværelser og twin værelser med udsigt og store 3 – 4 personers værelser. Dvs. ønsker du udsigt, som på billedet taget fra mit vindue, skal du være opmærksom på, hvilket værelse du bestiller. Jeg skrev med receptionisten i forvejen, for at sikre mig værelset med udsigt over Macedonia Square. Min eneste bekymring var støj fra torvet og baren i stueplan på hotellet, men omkring midnat blev der stille og min skønhedssøvn blev ikke forstyrret.

Jeg bookede London Bed & Breakfast igennem Booking.com (reklamelink).

Det kostede kr. 2.819,- inkl. morgenmad for 3 nætter, at bo i et twin værelse med udsigt og et mindre 2-personers standardværelse.

London Bed & Breakfast bar og restaurant

Hotellet ligger så centralt i byen i en af de gammel eksisterende ejendom, at der findes ikke en masse faciliteter. De har cykler i højsæsonen, men deres største trækplaster er den engelsk look-a-like bar og tilstødende restaurant. Det er her morgenmaden serveres for hotellets gæster og det jeg allerbedst kunne lide ved baren var, at gæsterne var en blanding af lokalbefolkningen og forretningsmanden der lige kom forbi efter en kop morgenkaffe med en kollega og os. Baren har udeservering med udsigt til Macedonia Square og Hotel Marriot, hvor typisk berømtheder indkvarteres, så hold et øje med tv-vogne eller andet securitypersonale, så er der nok VIP’er i byen.

London B & B Bistro London
London B & B Bistro London

Parkering

Har du lejet en bil kan du mod et gebyr booke en parkeringsplads i et nærliggende parkeringshus. Det havde jeg også forhåndsbooket igennem receptionisten, fordi så var vi på den sikre side. Det tager 5 minutter til fods, at gå hen til parkeringshuset.

Vi havde en lejebil for en uge til kr. 1.262,- igennem Rentalcars (reklamelink).

De bedste hilsner

Bettina

Hotelanmeldelse i Hollywood: Magic Castle Hotel

By Hotelanmeldelser, USA

Vil du gerne bo på hotel i Hollywood, hvor dine børn ikke vil hjem fra, så book et værelse på Magic Castle Hotel.

Magic Castle Hotel (reklamelink) er en kæmpe villa omdannet til 40 mindre lejligheder med helårs opvarmet pool centralt beliggende i midten af hotellet, som en lille hule.

Ved poolen er den magiske Popsicle hotline istelefon.

POPSicle Hotline telefon

Du ringer op og få minutter efter står en personale med is serveret på sølvfad. Spørg lige om Mathias han var solgt. Om eftermiddagen har de en ismaskine de kører frem og i receptionen kan du hele dagen forsyne dig med nødder, chokolade og sodavand og friskt drikkevand.

NÅ tænker nogle – det er da usundt og det vil vi ikke være med til. Det er okay – det har jeg fuld respekt for 🙂

En sådan usund afvigelse fra hvedagen tillader ikke alle, men vores ferie var en familieferie på roadtrip i USA med mange lange strækninger i bil på de voksnes præmisser, at vi følte der også skulle være et par dage uden så mange regler og begrænsninger.

Når regnskabet gøres op var det faktisk begrænset, hvad de spiste og drak, men det var mere det at muligheden var tilstede.

Børnene elskede stedet.

Det perfekte hyggelige hotel i Hollywood

Magic Castle Hotel værelser og beliggenhed

Lejlighederne har et eller to soveværelser med køkken og spiseplads, opholdsrum, badekåber og tøfler, shampoo mv. på badeværelset, wifi, gratis kontinental morgenmad, 24 timers service i receptionen og gratis vasketøjsservice – den bedste feature for en mor på ferie.

Det er ikke et 4* hotel – det må du ikke forvente. Magic Castle Hotel er kendetegnet på, at der findes hoteller, som er hyggelige og hvor personalet kan lide at yde en super service. Der var lækre poolhåndklæder, legeredskaber, liggestole og cafeborde til at sidde og hygge sig ved ude ved poolen.

Mine unger elskede, at de måtte bade stort set hele dagen.

Er du til tryllekunst kan det være du er heldig at opleve en ægte tryllekunstner ved poolområdet under jeres ophold.

Nyvasket garderobe

Fakta om Magic Castle Hotel

En familie på 2 voksne og 3 børn kan bo i et One-bedroom suite med 2 dobbeltsenge 🙂

Prisen er med morgenmad, wifi, opvarmet pool og en masse ekstra services som ismaskine, snacks, sodavand og vasketøjsservice. Se hvad prisen vil være for din familie på booking.com. (reklamelink)

Afstand til de vigtigste udflugter tæt på Hollywood:

  • Walk of Fame og Hollywood Boulevard ligger en gade væk cirka 5 -10 minutters gang.
  • Chinese Theater ligger 8 minutters gang væk
  • Universal Studio’s ligger 15 min. kørsel væk i bil eller et stop med metroen (som ligger 10 minutters gang væk). De har gratis shuttlebus mellem metroen og Universal Studio indgangen.
  • Griffith Observatory 15 – 20 minutter i bil.
  • Hollywood skiltet 17 – 20 minutter i bil.
  • Downtown LA kører den røde linie med metroen også direkte til ca. 15 minutter
  • Venice Beach eller Santa Monica Beach tager 30 – 45 minutter i bil afhængigt af trafik

De bedste hilsner

Bettina

Hotelanmeldelse i Las Vegas: Stratosphere Hotel med udsigt til The Strip

By Hotelanmeldelser, USA

Skal du til Las Vegas og ønsker du et hotel med udsigt til The Strip uden at blive flået på pengepungen, så er men et sted til at betale sig fra, så er Stratosphere Hotel et godt alternativet. Det er til at betale sig fra uden at gå på kompromis med komfort og faciliteter.

Når du ser værelsesprisen på de store flotte resorts på The Strip skal du være opmærksom på, hvad der er indregnet i prisen.

Følgende punkter skal du checke efter for at finde den endelige slutpris:

  • Hvad koster Resort fee
  • Er den lokale turistskat på 13.38% inkluderet
  • Hvad koster morgenmad
  • Hvad koster udsigt til The Strip
  • Hvad koster parkering

Resort fee kan være meget varierende i pris alt fra 20 til 50 USD per nat per værelser.

Nogle hoteller indregner den lokale turistskat på 13.38%, men andre opkræver den først ved afrejse.

De fleste resorts har ikke morgenmad i prisen, men de tilbyder alle sammen servicen, som du i så fald kan tilkøbe, når du booker eller ved tilkøbe ved ankomsten. Nogle resort har en morgenmadsrestaurant andre steder får man en voucher, som kan indløses på en cafe i hotelområdet og andre hoteller laver morgenmadsposer, som skal afhentes på en cafe.

Hvis udsigt til The Strip er et kriterie fra dig, så skal det stå på værelsesbeskrivelsen du vælger ellers får du det ikke. Intet i Las Vegas er gratis 🙂

Parkering har egentlig været et gratis gode, men desværre er dette de fleste steder blevet lavet til betaling. Det vil sige du skal i udgangspunktet betale for parkering med mindre der står gratis parkering.

Stratosphere hotel

Stratosphere Hotel

Vi valgte, at bo lidt væk fra The Strip “mylderet” og bookede os ind på Stratosphere Hotel (reklamelink).

Grunden til vi valgte at bo på Stratosphere Hotel var for at få den fantastiske The Strip udsigt fra værelset (Elite Premier View), lækker pool, skybar og gratis parkering. Her er også Adults only pool, hvilket jeg synes er lidt fedt, hvis du rejser uden børn.

En anden grund var beliggenheden tættere på Las Vegas Downtown og Las Vegas Premium Outlets (husk vi rejste med 2 teenagere). Ligeså vildt det er at gå på The Strip ligeså sindsygt er Freedom Street Experience i Downtown.

For at komme rundt i Las Vegas går bussen kaldet The Deuse 24/7 og de har stoppested lige foran hotellet ellers er der 10-15 minutters gang hen til Monorail Station. Du kan også nemt køre rundt og betale parkering fra sted til sted.

Prisen spillede også en væsentlig faktor, fordi der er plads til 4 personer på et værelse og vi rejste 2 voksne og 3 børn syntes vi simpelthen det blev for dyrt for os, at bo i hjertet af The Strip.

På Stratosphere Hotel kunne vi bo i to værelser på en af de øverste etager med den bedste udsigt uden at gå ned på faciliteter. Børnene var trygge på deres værelse og de voksne kunne nyde en cocktail i Skybaren på 107 etage 🙂

Tip til din rundrejse: Hvis ruten ikke helt er fastlagt endnu kan du finde inspiration fra vores Rundrejse i USA

Fakta om Stratosphere Hotel

Resortfee per nat US$ 32.99

Lokal turistskat US$ 13.38

Brunch US$ 16.99

Priseksempel den 10. juli koster en nat kr. 405 i et Elite Premier View værelse med udsigt og 2 store dobbeltsenge.
2 børn under 11 år kan bo gratis og hvis børnene er ældre eller voksne koster det kun US$ 15 per person i tillæg, som du afregner i receptionen.

(Prisen har jeg fundet på booking.com den 7. marts 2018) Reklamelink.

De bedste hilsner

Bettina

Hotelanmeldelse Motel One Hamburg am Michael

By Hotelanmeldelser, Tyskland

Motel One Hamburg am Michael ligger 350 meter fra St. Pauli U-bahn, 8 minutter til Reeperbahn, 20 minutter til det nye berømte Elbphilharmonie i Hafencity igennem det hyggelige portugisiske kvarter med den danske sømandskirke og 10 minutter til shoppinggaderne i midtbyen og kunstmuseerne.

Det er et centralt beliggende nyt koncept hotel med parkeringskælder mod betaling og cykeludlejning.

Facaden er temmelig gyselig, men værelserne og interiøret er det stik modsatte 🙂

Receptionen betjenes 24/7 af et venligt personale, hvor der gives en høflig betjening.

Morgenmadsrestauranten er integreret med en lounge og et bar område i blå / brune nuancer, som gør dette store rum til et opholdsted for hotellets gæster. For nogle kan det virke lidt støjende, men jeg følte lige det modsatte. Fremfor de typisk gabende tomme lokaler, når morgenmaden slutter blev dette område til et hyggeligt uformelt mødested.

Pæne små værelser med en skøn seng, blød dyne og masser af puder, mange stikkontakter ved sengegærdet og et dejligt lille badeværelse med forholdsvis stor brusekabine med håndsæbe og shampoo. På værelset er der et lille bord og en pæn lænestol. Farverne her går igen i blå / brune nuancer. Ved siden af sengen er der indbyggede hylder til at lægge dit tøj og andet på og ved entreen et stort spejl med bøjler, gratis WIFI, fjernsyn, lydisolerende vinduer og A/C.

Min bedømmelse af Motel One Hamburg am Michael, er at det er et funktionelt hotel med et lille værelse med gode praktiske detaljer perfekt til en weekend i Hamburg eller et par dages forretningsmøder.

Jeg lægger især mærke til deres stillingtagen til, at hotellet har valgt at have økologiske morgenmadsprodukter i restauranten og organiske sæber på hotelværelserne.

Prisen på et dobbeltværelse er kr. 715,-
Prisen for et enkeltværelse er kr. 604,-
Morgenmad koster kr. 71,-

Se efter ledigt værelse her: http://www.booking.com/hotel/de/motel-one-hamburg-am-michel.html (Reklamelink)

Facaden til Motel One Hamburg – den sælger ikke ligefrem hotellet 😉

Motel One Hamburg am Michael

De bedste hilsner

Bettina