Mor er vi rige?

By Bobler fra hverdagen, Danmark

Mathias kom hjem fra skole forleden og spurgte mig: Mor er vi rige?

Hmmm, sagde jeg, og lod lige sætningen hænge i luften i nogle sekunder, fordi jeg var klar over, at det der efterfølgende ville blive sagt ville få stor betydning for Mathias opfattelse af os.

Hvad får dig til at gøre dig de tanker? Blev min første kommentar og jeg kunne lige trække min konklusion lidt længere.

Jo, mor de siger over i skolen, at vi er rige, fordi vi lige har været på vinterferie og nu skal vi ud at rejse igen til Thailand i sommerferien.

Hvem er vi?

Sagen er den, at vi er en helt almindelig familie med mor og far, børn, fjernsyn, hus og bil osv., men vi træffer nogle valg i dagligdagen sammen med nogle bevidste prioriteringer, som er medvirkende til at vi kan rejse flere gange om året.

Vi elsker at rejse.

Det ligger bare så dybt i os. Nye destinationer eller rejsemål er hele tiden i støbeskeen.

“I HAVEN’T BEEN EVERYWHERE BUT IT’S ON MY LIST” by Susan Sontag

Vi har også lavet en liste, som vi kalder drømmerejser 🙂

Prioritering

Det er et valg vi har truffet og en levemåde, at vi vil bruge vores penge på rejser fremfor produkter og andre materielle værdier. Vores ønsker og drømme er bare meget forskellige, men de fleste mennesker har lettest ved at acceptere udgifter, som skaber materielle værdier, der kan omsættes til penge end at rejse for f.eks kr. 100.000+ om året.

COLLECT MOMENTS NOT THINGS

Collect moments not things

Jeg bliver også tit spurgt om, hvordan vi får råd til at rejse så meget. Hver famile og husstand er selvfølgelig individuel, men her er et par prioriteringer vi har valgt, som du kan tænke over:

  • vi kører i en gammel Toyota, som er billig i drift
  • vi har 1 fjernsyn købt brugt
  • vi har ingen fjernsynspakke
  • vi har ingen abonnementer på noget andet end børnenes og min mobil, samt medlemsskab af DBK
  • vi laver madplaner og er meget bevidste om madforbrug og madspild
  • vi går meget i brugt tøj, som venner og familie ikke bruger mere og shopper second hand.
  • i stor udstrækning bruger vi hvad vi har og genbruger og reparerer vores ting og sager

100.000 dollars løsningen til dig…

Mit svar er meget enkelt og nu må du ikke misforstå mig, men det er et spørgsmål om prioritering, eller sagt på en anden måde.

Det, du virkelig brænder for her i livet, vil du ofte kunne få råd til, med mindre det da falder helt uden for ens økonomiske rammer.

TRAVEL IS NEVER A MATTER OF MONEY BUT OF COURAGE by Paulo Coelho

Mor er vi rige?

JA Mathias vi er sindsygt rige – vi har en samling så stor af oplevelser og hundredvis af minder fra https://www.danishadventurer.dk/bettina-arknaes-rejse-cv/ fra nær og fjern og anekdoter vi kan fortælle om fra nu af og i al evigtid. Vi har valgt, at bruge vores fritid og vores opsparrede penge på at rejse ud i verden og krydre vores hverdag med oplevelser fra andre kulturer, folkeslag og trossamfund, traditioner og mad fra fjerne egne.

Er du også rig?

Knus fra Bettina