Leder du efter en naturoplevelse i Krabi-området, hvad så med at leje en tuk tuk med privat chauffør for en dag?
Du slipper for ansvaret for, at være chauffør og kan i stedet nyde friheden på bagsædet med dem du rejser sammen med. I kan snakke og hygge jer – win-win.
Bed din chauffør om, at køre hen til Tha Pom Klong Song Nam “de to vandkanaler”. Igennem Tha Pom skoven og Choompuu træernes rødder løber den smalle å med det klareste vand. Vandet kommer fra limestensbjergene og på et tidspunkt bliver den så bred, at den munder ud i Andamanhavet.
Bjergenes rige indhold af calcium carbonate gør, at indholdet i vandet falder til bunden og vandet bliver i helt gennemsigtigt og emerald grøn. Vandet ser magisk ud og forfædrerne til de lokale i området var da også af den overbevisning, at vandet var magisk og udførte derfor særlige ritualer.
Det er et rigtig dejligt natur økosystem de lokale har fået etableret og for bedre bevaring af stedet har de lavet en gangbro af træ på stolper der snor sig igennem dalen.
Et område af turen kan du bade i det kolde kildevand, så medbring badetøj i turtasken. Og pludselig kom der en regnbyge (det er juli måned og regntid….), men det holdt os ikke fra at hoppe i det kolde kildevand.
Du møder ikke mange vestlige turister her, men det er et populært udflugtsmål for de lokale – særligt i weekenden.
På vej derhen kan i køre forbi det lokale marked: Local Market Ban Naisra og se på grøntsager, frugter, stegte kyllingevinger og alt muligt andet du ikke kan forestille dig.
Du kan ikke rigtig finde dette marked nogle steder på nettet, fordi det er off the beaten track. Men da jeg har været der, vidste jeg lige præcis, hvor på google, jeg skulle søge og her fandt jeg alle de her billeder:
Den mystiske Ryugu grotte og sandbakke er et kunstværk skabt af vind og bølger fra havet!
“Ryugu Sea Cave” er en naturlig hjerteformet grotte i byen Touji, som ligger cirka 20 minutters kørsel syd for byen Shimoda på Izu-halvøen.
Det er juli måned og det er højsæson og udover en anden familie ser vi ikke andre end en tudsegammel krumbøjet kone komme gående ned af bakken. Stedet er beskyttet af Izu Peninsula Geopark og der er skilte med information på både japansk og engelsk. Der er ingen entréafgift.
Vi står på toppen af bakken og går ind i bjerget og ned ad en meget stejl stentrappe for at komme ned til bunden af grotten. Det er mørkt, fugtigt og det føles lidt underligt. På få sekunder er vi helt nede og står nu på bunden og kan se lys. Sollyset strømmer ned fra himlen igennem hullet ned til grotten. I bunden af hulen er der en lille åbning ud til havet og vi kan høre havets brusen og bølgerne der slår ind mod klipperne på den anden side. Hullet ud til havet er dragene. Bunden er næsten dækket af sten og lava og virker næsten helt levende. Krabber gemmer sig i sprækkerne og løber skræmte fra sten til sten og bittesmå fisk pibler rundt i vandoverfladen.
Grotten er fuld af mos og planter, ja nærmest træer vokser op ad siderne.
At stå her på bunden af en grotte og kigger op i himlen med lyset i øjnene er magisk og skaber en mystisk atmosfære.
Hvorfor Ryugu grotten er hjerteformet?
Efter et undersøisk vulkan udbrud er lagene igennem tiden smuldret væk og delt sig i to retninger, som igennem tiden er blevet til et hjerteformet hul. Grotten havde et loft, men det kollapsede på grund af nedbrydningen over tid og har skabt det, de kalder et tagvindue. Du kan ikke fornemme, at grotten er hjerteformet, når du står på bunden og kigger op. Derfor skal du afslutte besøget med at gå en tur rundt på bjerget. Gå efter skiltet “Heart view spot”, hvor du tydeligt kan se, at Ryugu grotten er hjerteformet.
Sand Ski Area
Kun 5 minutters gang længere op ad bakken venter et andet mystisk naturfænomen. Her er der en naturlig sandbakke. Bakken har en hældning på 30% og er 100 meter bred. Japanerne er vilde med at suse ned af bakken på kælk eller ski. Det er squ lidt skørt. Et par familier har slået lejr ved stranden og vi undre os om det er for stranden eller bakken de er på lejr?
I højsæson kan du leje kælke og andet udstyr til at glide ned ad den sandede skråning.
Den mystiske grotte Ryugu og sandbakken er bare 2 af de utroligt mange naturoplevelser du kan få på Izu-halvøen.
De bedste hilsner
Bettina
Tips og tricks
Ryugu grotten og den naturlige sandbakke i Touji er en fem minutters gang fra Touji busstoppestedet. Det tager omkring 20 minutter fra Izukyu-Shimoda Station til Touji (田 牛). Bus nr. 2 kører kun få gange om dagen.
Vi valgte, at tage en taxi til Touji og vandrede fra strand til strand. Indtil vi kom retur på hovedvejen og hoppede på en bus retur til Shimoda.
Jeg vil med denne beskrivelse fortælle, hvordan du bestiger Mount ljen på Java på en dag og hvad skal du medbringe. Det er nogle af de punkter jeg vil komme ind på her, så det er nemt for dig at tilrettelægge din tur.
Mount Ijen udtales “ijen” – så ved du det 🙂
Banyuwangi
Nej, det er ikke en tyggegummipakke en af børnene plager om i Netto – det er byen du skal kende, fordi det er destinationen, som er udgangspunktet for turen til bjerget Mount ljen. Der er virkelig ikke ret mange der kender byen Banyuwangi, fordi de fleste bliver kørt direkte til Mount ljen og væk igen. Det er en livagtig stor by med ca. 1.6 mil mennesker, færgetrafik, togstation, bymidte, menneskemylder, dag- og natmarkeder og en masse autencitet.
Jeg vil altså opfordre dig til at gøre et stop her, fordi byen har flere aktiviteter at tilbyde bl.a
G-Land ved Plekung Beach – verdensberømt surfer paradis for advanced surfers
Taman Nasional Alas Purwo – stor national park med savanne, mangrove og regnskov. Meget dyrerigt med hjorte, køer, tyre, aber, påfugle og skildpadder og hinduistiske templer. Køretøj er påkrævet og husk madpakke og drikkelse.
Air Terjun Jagir vandfaldet
Pulau Merah Beach – lokal strand et par timers kørsel syd for Banyuwangi
Sukamade stranden i Meru Betiri National Park, hvor uddøende skildpadders æg udklækkes – 5 timers kørsel syd for Banywangi.
Indkvartering i Banyuwangi
Her er du altså lidt off og ikke i et område, som er udviklet til turisme endnu, men der er nogle pæne hoteller med eller uden pool og flere lokale hoteller inde i midtbyen, samt en del homestay, hvis du er til det helt primitive sammen med de lokale.
Vi valgte at opgradere vores hotelstandard og boede på Ketapang Indah Hotel for IDR 449.000 = DKK 225 per nat for 3 personer inklusiv morgenmad. Vi trængte til en god seng uden fugtige vægge, fordi dagen forinden besøgte vi Mount Bromo.
Hjemmefra havde jeg læst op på Hotel Ketapang Indah og de reklamerede med, at de kunne arrangere turen til Mount ljen for os, hvilket de også bekræftede i en mail, som jeg havde sendt til dem. Men så var det lige vi havde en lille afvigelse fra deres faste udflugtsprogram og det kunne deres unge søde receptionist ikke helt finde ud af at håndtere….
Hurtigt checkede jeg udflugter til Mount ljen på Tripadvisor og fandt firmaet Blueflame Tour – et lokalt bureau. Vi hoppede ind i en taxi og bad ham køre os derhen. De 8 kilometer derhen føltes lidt længere væk end vi lige havde forventet, fordi vi kom virkelig ud af nogle meget små gader dybt inde i Banyuwangi og i mørket var adressen svær at finde, men efter et par stop med hjælpe fra nogle lokale og et par omveje fandt vi kontoret, som var lukket!
Øv
Nå men pyt vores flinke taxichauffør ringede til BlueFlame Tours og aftalte et møde med os et par timer senere i receptionen på vores hotel. Vi kørte ud efter aftensmad og hoppede i poolen og præcist, som aftalt klokken 20.30 sad Tony og ventede på os. På 10 minutter fik vi vendt hele verdensituationen og tilrettelagt vores Mount ljen program, ligesom vi kunne tænke os det.
Hvordan bestiger du Mount ljen på Java
Der er 3 typer ture jeg vil foreslå, fordi der er ikke kun en slags tur til Mount ljen
Blueflame tur – se det blå lys fra søen og svovlen midt om natten. Afgang kl. 01.00
Solopgang. Afgang kl. 04.00
På egen hånd – find en chauffør og kør derudad 🙂
Klokken er 04.00 om morgenen og vores guide Denish står smilende sammen med chaufføren og tager imod os. Vi har lige checket ud fra Ketapang Indah Hotel og kommer slæbende med vores kufferter og en masse plastikposer med take-away madpakker og drikkelse fra hotellet, som kompensation for morgenmad i restauranten, hvilken luksus.
Vi kører derudad og vi kan ikke se andet end en smal vej i forlygtens skær og vi kan mærke en bil der kører i et meget lavt gear for det går op ad bakke. En enkelt scooter kører imod os, men ellers er der ingen andre på vores vej. Det tager en lille time at køre til Pal Tuding, som er mødestedet og indgangen til parken. Her er et parkkontor, en cafe og lidt butikker og en lille primitiv camp.
Det er lidt småkoldt, men vi vælger ikke at tage for meget tøj på. Rygsækken bliver pakket med madpakkerne, juice og vand fra hotellet, samt karameller og chokoladekiks til senere. Denish har også sin rygsæk pakket med vand, gasmasker og en snack til os alle.
Vi starter det første stykke på stien i tusmørke og her er stien flad, men det varer kun i 10 minutter, så begynder stien at snævre sig ind og opstigningen begynder. Vi er friske og går i pænt tempo selvom stigningen er 8 – 15 grader.
Efter en 20 minutters vandring holder en lille udsigtspause og spiser lidt morgenmad.
Næste pause er Post Bundar.
Her samledes minearbejderne med deres trækvogne og kurve, drikker lidt kaffe og ryger en cigaret og snakken går lystigt trods deres sindsygt hårde erhverv.
Der er et lille skur, som sælger nudelsuppe, kaffe, te. Vi slår os ned på en ledig bænk og får et lille break. Vi hilser på et japansk par og morer os over nogle kattekillinger løber rundt og leger. Vi har gået en 35 – 40 minutter af de 70 minutter, som de 3 km tager at gå hele vejen.
Næste etape af stien er meget stejl og til tider meget smal, hvor vi gående kan lige krydse hinanden. Vi hører en knirke lyd og nedefra kommer en af minearbejderne gående i gummistøvler med sin tomme trækvogn. Vi lader ham komme forbi og straks efter kommer der 2 minearbejdere oppefra – den ene i bar overkrop bærende sine 100 kg i to kurve og den anden med sin trækvogn. Vi stopper og kiler vi os helt op ad bjergvæggen og giver plads.
Det er deres arbejdsplads.
De tager turen op og ned 2 gange på en dag. Det er reglen!
Vegetation ændrer sig fra et frodigt grønt tæppe af buske og træer til et tørt afsvedet bart landskab uden træer.
Denish instruerer os i brugen af gasmaskerne og vi hænger dem om halsen klar til at tage i brug, fordi lugten af rådne æg afslører, at vi er meget tæt på toppen af bjerget og kanten af krateret.
Et par minutter senere drejer vi rundt om et hjørne og vi har nået toppen – adrenalinen pumper rundt i mine årer – jeg kan mærke det i hele kroppen. Minearbejderne, de mange kurve og vognene, lugten, vinden, den nøgne jord – det hele er bare så vild en oplevelse.
Vi går på et plateau langs kanten af bjerget hen til et stort advarselsskilt beskrivende, at det er forbudt at gå ned til kratersøen, men vi går bare forbi det. Ingen siger noget, hvorfor ved jeg egentlig ikke? Jeg ved bare, at jeg har ikke tænkt mig at stoppe her – vi skal hele vejen og det er vi alle tre enige om.
Nedstigningen går meget langsomt, fordi vi går på det der skulle forestille sig at være en sti, men det er løse sten og vinden blæser med gasser fra svovlsyrerhullet ved søen op mod os, men gasmaskerne holder luften ren for os og vi går videre ned. Halvvejs nede står solen så højt på himlen, at den kigger ind over kraterkanten, og lyser hele området op og vandet i søen forvandles til den smukkeste mælkeblå farve.
Det er så smuk en solopgang og så tragisk på samme tid, at se hvordan minearbejderne slider sig ihjel.
Her står vi som små brikker i et puslespil og alt omkring os står stille. Vi er i nogle øjeblikke helt fortryllet af omgivelserne, stemningen, luften og lydene – alle sanserne er på arbejde.
Stilheden brydes af vores guide Denish, som siger vi skal begynde opstigningen, for det blæser op og det vil være for farligt at blive. Vi kan høre nede fra dybet, hvordan minearbejderne hoster og hoster. Vi går op med vores gasmaske på, men minearbejderne de fortsætter deres arbejde uden masker.
En minearbejder tjener IDR 1000 = 50 øre per kilo og på 2 turer fragter han op til 200 kg dvs. hans dagsløn er næsten 100 kr.
Det tager os mindre end en time at komme hele vejen ned af bjerget og ud til mødestedet Pal Tuding, hvor vores chauffør tålmodigt har ventet i bilen og straks han ser os springer ud og høfligt åbner dørerne for os.
Vi kører derfra ned af bjerget igennem et utroligt smukt grønt område og nede i lavlandet kører vi igennem kaffeplantager, skove af gummitræer og grøntsagsmarker. Vi kommer igennem nogle små landsbyer, hvor livet leves langs vejkanten og dem vi får øjenkontakt med råber “hallo” og smiler og vinker med hele kroppen. Klokken nærmer sig 10.00 om morgenen og solen står højt på himlen. Jeg vil tro temperaturen nærmer sig 30 grader og vores næste stop er vandfaldet Air Terjun Jagir.
Et tiltrængt forfriskende stop og kaffepause til de voksne 🙂
3 kopper kaffe og 1 sodavand IDR 15.000 = DKK 7.5
Jeg gav den søde dame 20.000 og sagde tak for kaffen og gik.
Den sidste halve time af dagens køretur gik igennem udkanten af byen Banyuwangi til Blimbingsari Airport byens lufthavn, som jeg nok nærmere vil kalde en flyveplads, her fortsætter vores rundrejse til byen Yogyakarta. Her skal vi se en masse templer. Mere om det i en anden fortælling senere.
Tak for at du læser med – jeg glæder mig til at høre din mening i kommentarerne nedenunder.
Godt skjult ligger fæstningen 400 meter oppe på et enkeltstående plateau med ru, stejle sandklipper på alle sider og med storslående udsigt over Det Døde Hav.
Før vandreturen op ad Snake Path skal du sørge for masser af solcreme, solhat og flasker med vand i rygsækken. Vi måtte gøre et par stop og søge skygge, fordi mine børn måtte lige samle kræfter i skyggen. Selv i påsken var der varmt og på trods af solcreme fik Kristine lidt solskoldning på skulderne.
Terrænet op til Masada
Det er ikke en svær vandretur op ad bjerget, men det kræver gode sko, fordi stien er grus og små sten og støvet i varmen gør dig snavset. Jeg er helt sikker på, du kan klare udfordringen. Hvis du fortryder at gå ned, så kan du købe en billet med svævebanen.
Vi valgte udfordringen og gik op med børnene og tog kun svævebanen ned igen. Vi sluttede opholdet ved at spise frokost inde i skyggen, og derefter tog vi bilen ned til havet for en svømmetur i Det Døde Hav.
Overnatning ved Masada
Med vores lejebil arrangerede vi selv turen til Masada. Bilen gjorde det muligt for os at bo lidt tilbage i bjergene i en lille by Arad en 1/2 times kørsel fra Masada. Det betød en væsentlig faktor på overnatningsprisen.
Vi planlagde besøget, sådan at vi ankom til området om eftermiddagen, hvor vi svømmede i Det Døde Hav, hvorefter vi kørte op til byen Arad. Her checkede vi ind på det lille B & B og spiste med de lokale på byens berømte restaurant. Næste morgen kunne vi stå tidligt op og være ved Masada fra åbningstid og undgå at stå i kø både ved indgangen og på vandreturen.
Hvor lang tid skal du sætte af til at besøge Masada
Vi tilbragte 4-5 timer ved Masada. Vi gik op ad Snake Path, derefter rundt i alle afkrogene på plateauet og ned igen med svævebanen.
I Israel skal du bestige Masada
Hvis du bor i Jerusalem kan dit hotel eller hostel arrangere turen for dig. Vi boede på (reklamelink) Abraham Hostel i Jerusalem, og deres ture er meget berømte for deres kvalitet. Tag et kig på deres hjemmeside og bliv inspireret http://abrahamtours.com/. Jeg kan varmt anbefale at bo der og bruge deres udflugter.
Du kan altid kontakte mig og få hjælp eller vejledning.