Hvis du kan lide at gå marked, så skal du besøge Grand Central Market i Los Angeles.
Grand Central Market er et historiske vartegn opført i 1917 i Los Angeles, fordi her er et farveorgie af frugter, grøntsager, madboder og stemningen er helt speciel.
Hvor ligger Grand Central Market i Los Angeles
Grand Central Market ligger i hjertet af Down Town Los Angeles med 3 – 4 blokkes afstand til områderne Little Tokyo, Bunker Hill og Historic Core.
Nærmeste metro hedder Pershing Square Station eller Civic Center / Grand Park Station.
Rejser du med bus hedder stoppestedet mod vest: Hill St. & 4th St. Du kan vælge mellem bus nr. 2, 4, 10, 48, 81, 90, 91, 94 og 419.
Kommer du fra øst kan du vælge bus nr. 30, 330, 40, 45 og 745 og stoppestedet hedder: Broadway / 3rd
Find vej til Grand Central Market, som jeg har markeret i Google maps her: Google maps
Åbningstiderne
Markedet har forskellige åbningstider afhængig af ugedag, så vælg ud hvilken dag og klokkeslet der passer ind i din ferie.
Søndag – Onsdag kl. 08.00 til 18.00
Torsdag – Lørdag kl. 08.00 til 21.00
Kommer du til Grand Central Market fra Hill Street starter du med at træde ind i et område med stole og borde, hvor folk sidder og hygger sig med vennerne, kollegaer spiser frokost og de lokale unge, som gamle får deres daglige kaffe, cola eller anden lækkeri fra en af specialbutikkerne.
Det er et samlingssted med plads til alle kulturer og folkefærd og du føler dig velkommen.
Fra spiseområdet er der to trapper ned i hver sin side af markedet ned til markedsboderne. Du kan ikke undgå at se dem, idet de er malet i en dyb rød farve.
Inden du går ned at trappen, så stå lige her et øjeblik og sæt din tid på “stand-by”, fordi du vil falde i svime over den summen af liv og energi der afgives, de lysende neonskilte du kan se ud over markedshallen lokker dig i alle retninger, duftende sender signaler til din mave og hjerne om, hvor sulten eller lækkersulten du er.
Du er nu klar til at træde ned af den røde trappe – god tur
Hvad kan du købe
Du kan komme om morgenen og spise morgenmad eller til frokost, hvis det passer bedre. Her er nogle af de muligheder du kan vælge: italienske pizzaer, BBQ, china box, pasta, kaffespecialiteter, burgere, mexikansk, tacos og bor du et sted, hvor du selv kan lave mad kan du købe bagerbrød, kød, fisk, fjerkræ, grøntsager, specialoste, krydderier.
Se listen over alle forhandlerne her: Grand Central Market forhandlere
Nogle af boderne har været med fra begyndelsen og med stolthed reklamerer de over, at de har lavet mad til Los Angeles borgere siden 1917.
Jeg kunne ikke stå for denne kulturkonfrontation, hvor på den ene side har Currywurst fra Berlin serveret af en tysklignende hipster type og et par kunder i skindbukser, hvor den ene har strikhue på (det var 25 grader varmt udenfor) og solbriller og ved siden af kommer en pæn ældre herre med pressefoldede bukser gående med sin stok og en pose friske æbler, som han lige har købt i en af frugtboderne.
Grand Central Market afspejler i den grad, hvordan du kan bevare det gamle historiske, samtidig med du følger med udviklingen og giver plads til nye madtyper, iværksættere, upcoming kokke, lokale virksomheder og alle befolkningsgrupper.
Her kan du læse flere artikler om Los Angeles:
https://www.danishadventurer.dk/top-10-sights-til-en-weekend-i-los-angeles/
De bedste hilsner
Bettins