PRIS

Det kostede 50 USD per person for vores safari, så i alt 150 USD for min familie i en privat jeep til os 3. Vi havde en lokal park guide med, som vi betalte 10 USD i drikkepenge.

TID

Det er juli måned. Safarien i sig selv tog omkring 2 timer inde i parken. Dertil ventetid for at få tilladelse til at køre ind i parken. Det tog også sammenlagt en time fra afhentningsstedet til parken. Alt i alt 3 - 4 timer.

STED

Safarien foregik i Kaudulla National Park, som er nabo til Minneriya National Park. De to parker er kun adskilt af en landevej, jernbaneskinner, lidt sumpet landjord og en mindre landsby konstant udsat for elefantoverfald.

Safarien der druknede i masseturisme!

safari på sri lanka

Kuadulla Wela

Turen startede så fint ud med at køre gennem en dejlig grøn park fyldt med aber og fugleliv. Vi kommer ud i det fri og ser Kuadulla Wela vandreservoir. Flokke af køer der græsser og nogle kæmpe elefanter hist og pist. Vi talte om, hvor mon de hundredvis af elefanter var henne, som folk i byen havde talt om? Vi kører rundt i det flade landskab langs søens kant og pludselig rundt om et hjørne råber parkrangeren glad.
Se her er alle elefanterne!

tusindvis af mennesker på safari på sri lanka

Jeep orgie vs elefanter

Jeg får et chok.
Jeeps så langt øjet rækker. Elefanter bader, græsser og hygger sig. Det er enestående. Elefanter i deres eget habitat. Jeg får næsten helt hjertebanken af bare at skulle skrive den her artikel og se billederne igen.

Faktisk kvalme.

tusindvis af jeeps på safari på sri lanka

Safari på Sri Lanka

På mange turistdestinationer rundt om i verden er muligheden for at se eller interagere med dyr meget populært. Disse oplevelser kan være lærerige og understøtte bevarelse, samt hjælpe med lokal turisme og indtægter. Men hvor oplevelser ikke håndteres omhyggeligt, kan de bringe dyrevelfærden og give ferieoplevelsen en anden oplevelse. Sådan en oplevelse var Safari på Sri Lanka.

Safarien der druknede i masseturisme og uansvarlig turisme!

"The Gathering" er et spektakulært naturfænomen, der sker i den tørre sæson, hvor hele flokke af elefanter samles for at drikke og bade i nationalparkernes vandreserver. Minneriya National Park og Kaudulla National Park ligger i samme område med store søer, som nærmest er forbundne.

Vi havde forhørt os omkring på forhånd og alle oplyste os det er en god oplevelse og med masser af elefanter - ja, med garanti for hundrevis af elefanter.

Lige som forventet samledes elefanterne alle sammen omkring søen. De svømmede, badede, græssede i græsset og de små babyelefanter på 2-3 måneder løb rundt om moderens fødder og legede med de voksne.

Det lyder som en idyllisk oplevelse en gang i livet, og det var det. Bortset fra ekstrem masseturisme. Op og ned af elefanterne blokerede 30 -40 jeeps parkeret så tæt på elefanterne, som de kunne komme, og flere og flere jeeps blev bare ved med at komme fra begge retninger og tilføjede den uansvarlige turisme. I løbet af få minutter voksede antallet tættere på 50 jeeps. Vi sad fast i et jeep orgie, som jeg i mit liv aldrig har oplevet.

Money talks på Sri Lanka.

Jeg fejlede stort og derfor vil jeg gerne oplyse andre om, at safari på Sri Lanka er ude af kontrol og langt fra ansvarlig tursime.

Rejser du til Sri Lanka, så vil jeg håbe du fravælger safari eller stiller krav til safari udbyderen eller dit rejsebureau.

De bedste hilsner

Bettina

Vil du have lidt fakta om Sri Lanka, så læs med her: https://www.danishadventurer.dk/fakta-om-sri-lanka/

Følg Bettina på sociale medier

Send en lille hilsen i kommentarfeltet :-)