Godt skjult ligger fæstningen 400 meter oppe på et enkeltstående plateau med ru, stejle sandklipper på alle sider og med storslående udsigt over Det Døde Hav.

Før vandreturen op ad Snake Path skal du sørge for masser af solcreme, solhat og flasker med vand i rygsækken. Vi måtte gøre et par stop og søge skygge, fordi mine børn måtte lige samle kræfter i skyggen. Selv i påsken var der varmt og på trods af solcreme fik Kristine lidt solskoldning på skulderne.

Snake Path falling stones

Drikkepause MasadaRekonstruktion af Masada

Terrænet op til Masada

Porten til Masada

Det er ikke en svær vandretur op ad bjerget, men det kræver gode sko, fordi stien er grus og små sten og støvet i varmen gør dig snavset. Jeg er helt sikker på, du kan klare udfordringen. Hvis du fortryder at gå ned, så kan du købe en billet med svævebanen.

Svævebane ved Masada

Vi valgte udfordringen og gik op med børnene og tog kun svævebanen ned igen. Vi sluttede opholdet ved at spise frokost inde i skyggen, og derefter tog vi bilen ned til havet for en svømmetur i Det Døde Hav.

Overnatning ved Masada

Med vores lejebil arrangerede vi selv turen til Masada. Bilen gjorde det muligt for os at bo lidt tilbage i bjergene i en lille by Arad en 1/2 times kørsel fra Masada. Det betød en væsentlig faktor på overnatningsprisen.

Se efter ledige B & B i Arad her (reklamelink) Overnatning i Arad

Her er et link til en hjemmeside, hvis ud hellere vil bo ved Det Døde Hav: Overnatning ved Det Døde Hav

Vi planlagde besøget, sådan at vi ankom til området om eftermiddagen, hvor vi svømmede i Det Døde Hav, hvorefter vi kørte op til byen Arad. Her checkede vi ind på det lille B & B og spiste med de lokale på byens berømte restaurant. Næste morgen kunne vi stå tidligt op og være ved Masada fra åbningstid og undgå at stå i kø både ved indgangen og på vandreturen.

Hvor lang tid skal du sætte af til at besøge Masada

Vi tilbragte 4-5 timer ved Masada.
Vi gik op ad Snake Path, derefter rundt i alle afkrogene på plateauet og ned igen med svævebanen.

I Israel skal du bestige Masada

Hvis du bor i Jerusalem kan dit hotel eller hostel arrangere turen for dig. Vi boede på (reklamelink) Abraham Hostel i Jerusalem, og deres ture er meget berømte for deres kvalitet. Tag et kig på deres hjemmeside og bliv inspireret http://abrahamtours.com/. Jeg kan varmt anbefale at bo der og bruge deres udflugter.

Du kan altid kontakte mig og få hjælp eller vejledning.

De bedste hilsner

Bettina Arknaes

4 Comments

  • Hej Bettina.
    Jeg ved ikke, om du kan huske det, men vi talte om, at jeg skal til Jerusalem snart 😉 Vi bor i det centrale Jerusalem, og vil vældig gerne på en dagstur til Det døde hav – og også gerne Masada.
    Er det problemfrit selv at leje bil og køre fra Jerusalem til Masada/Det døde hav? Og hvis ja – har du så et godt sted, hvor vi kan dyppe kroppen i saltvandet?

    Kh
    Betina.

    • Hej Betina
      Jeg husker godt vi talte om det i Kolding.
      Vi havde selv lejebil, så det kan jeg godt anbefale. Mange som kommer fra jerusalem tager til Kalia Beach.
      Men vi kom fra Eilat og besteg først Masada og derefter vandfaldet ved Ein David og David vandfaldet og det var der i nærheden vi badede.
      Jeg håber det kan hjælpe dig til at planlægge hvad i skal.
      Havde vi ikke haft bil havde jeg nok købt en udflugt igennem Abraham hostels i Jerusalem.

      Glæd dig og rigtig god tur.
      De bedste hilsner Bettina

    • Jeg kan varmt anbefale dig, at rejse til Jerusalem. En by med flere religioner, krige og herredømmer vel næsten end noget andet sted i verden. Et MUST see efter min mening. Jeg ønsker helt sikkert at komme tilbage der til igen en dag og Masada er kun en times kørsel derfra afhængig af trafikken.

Send en lille hilsen i kommentarfeltet :-)