Kom med DB tog til julemarked i Hamburg
Reklame for Hamburg Tourism & Marketing og NordicTB
Det bliver min debut at rejse med DB tog til julemarked i Hamburg. Den første weekend i december rejser jeg til julemarked i Hamburg. Jeg har hverken rejst med tog til Hamburg før eller været på et tysk julemarked. Faktisk har jeg aldrig været på et udendørs julemarked i december.
Jeg kan faktisk rigtig godt lide at rejse med tog – jeg føler det er lidt, som at have privatchauffør! Der er bare den lille forskel, at jeg ikke er alene, men deler den med en masse andre der også skal et sted hen 😉
Togturen med DB til Hamburg tager jeg alene, men når jeg kommer frem skal jeg mødes med 4 andre rejsebloggere Evelina fra Earth Wanderess, Sheida Tilles fra We Are Nodes, Annette fra The Nordic Escape og Marie fra Supermarie alle fra kollektivet NordicTB. NordicTB som er en sammenslutning af rejsebloggere og digitale influencers fra de nordiske lande og de har i samarbejde med Hamburg Tourism & Marketing lavet kampagnen #ChristmasInHamburg og #HolyHamburg.
Det emmer ikke ligefrem af jul i Aarhus, set med voksne øjne, med to ensomme boder på Clemens Bro og lystæppet der hænger henover strøjet eller lysinfernoet Salling Stormagasin er pakket ind i. Måske er det bare mig, men jeg synes altså ikke det er særlig julehyggeagtigt? Jeg er sikker på Hamburgs hyggelige julemarkeders helt særlige, magiske julestemning får mig i et mægtigt julehumør.
Jeg glæder mig ihvertfald, som et lille barn til juleaften, til en weekend i Hamburg med en masse juleshopping og hyggelige boder med julepynt, lys og duft af Glühwein og brændte mandler. Jeg har fået fortalt, at de europæiske julemarkeder altid er en helt særlig oplevelse.
Jeg har googlet mig frem til at der er ikke mindre end 150 juleboder fordelt mellem julemarkederne på Gerhard-Hauptmann-Platz, Spitalerstrasse, Mönckebergbrunnen, Jacobikirchhof, Weißerzauber am Jungfernstieg og ved St.-Petri-Kirche.
Kom med til julemarked i Hamburg
Jeg håber, du har lyst til at følge min tur rundt på julemarked i Hamburg på min Instagram og Facebook side under #ChristmasInHamburg og #HolyHamburg.
Kender du måske vejrudsigten for den 2. – 4. december, fordi den ultimative juletur ville være, at der faldt sne.
Har du et par gode råd til en newbee i julemarkeder?
De bedste hilsner
Bettina
Kære Betina! God tur – glæder mig til at høre om din oplevelse.
Hej Ole
Mange tak skal du have – jeg glæder mig også til at dele ud af mine oplevelser.
De bedste hilsner
Bettina
Rigtig god tur! Jeg har tidligere taget toget til Berlin og det var bestemt ikke en dårlig tur 😉
Hej Tine
Tak skal du have. Det skal blive godt, for med de sidste dages regn i Danmark skal det blive godt at komme i julehumør.
Det bliver både sjovt med julemarkeder og julegodter, havnerundfart og byvandring i UNESCOs kulturområde og besøg i den nye Elbphilharmonie.
Knus Bettina