Kongebyen Ayutthaya er i dag “bare” en thailandsk by halvanden time nord for hovedstaden Bangkok, men under Siam fra 1350 – 1767 var Ayutthaya Thailands hovedstad. Byen er et tilløbsstykke med sine mange storslåede templer og buddhaer og et ophold her har mine varmeste anbefalinger.

Her ser du den liggende Buddha: Phra Buddha Sai Yat.

Liggende buddha i kongebyen Ayutthaya

Kongebyen Ayutthaya

Handelsvarer fra hele omverdenen blev sejlet op ad Chao Phraya floden, floden som skiller Bangkok i to dele. Chao Phraya floden løb hele vejen fra den Thailands Golf ind i kongebyen Ayutthaya. Dengang lå hovedstaden på en ø fyldt med vandkanaler, som du kender i Venedig.

Rundt på de små øer stod prægtige templer og paladser opført.

Vandvejene er forlængst forsvundet og er i dag erstattet af brede asfalterede veje, men Ayutthaya ligger stadigvæk på en ø og du ser fortsat en del små kanaler og der fragtes stadigvæk gods og mad op ad floden.

Cykeltur i kongebyen Ayutthaya

På cykel rundt i Ayutthaya

De lange brede asfaltveje var perfekte til at cykle på, så derfor valgte vi, at vores stop på Thailands rundrejsen skulle foregå på cykle.

Med et par unge mennesker på tur bliver en sightseeingtur til 500-700 år gamle templer en anelse sjovere, når det kan kombineres med en sjov aktivitet.

Det som jeg er så vild med ved cykelture er, at det er en aktivitet vi kan gøre sammen. Samtidig kan vi stoppe og gøre pauser i vores eget tempo.

Byen har mange cykeludlejninger, men vi valgte at leje cykler igennem vores rigtig søde værter på Guesthouse Baan Tebpitak Elegant Ayutthaya (reklamelink). Det gav os lidt mere fleksibilitet med at afleverer dem tilbage igen osv.

kongebyen Ayutthaya

Tempel i kongebyen Ayutthaya

Det historiske område i Ayutthaya

Det historiske område i Ayutthaya svarer til omregnet 320 fodboldbaner, sådan som vi kender størrelsen i Parken.

Mit råd til dig er, at undersøg dem på forhånd og vælg nogle stykker ud du ønsker at se helt tæt på og andre kan i cykle forbi.

I 1991 optog UNESCO templerne Wat Ratchaburana, Wat Phra Sri Sanphet, Wat Phra Ram, Wiharn Phra Mongkhon Bopit og tempelområdet Wat Mahathat med det kendte Buddha hoved hugget ud i et træ.

Buddha hovedet er et sjov attraktion – måske du har set det på billede før?

Wat Mahathat Buddha hoved Liggende buddha i kongebyen Ayutthaya

Om sommeren i den fugtige varme kan man altså ret hurtig blive træt af at gå, så endnu en god grund til at leje et par cykler og udforske både de brede veje og de små veje rundt om templerne i kongebyen Ayutthaya.

De bedste hilsner

Bettina

Send en lille hilsen i kommentarfeltet :-)