Hver gang vi er på ferie og rejser til nye lande har jeg altid det formål, at bakke op om vores natur- og kulturarv og derfor gør jeg alt for, at besøge mindst et UNESCO World Heritage i området.
Jeg har sat mig et overordnet mål om at opnå 300 steder i alt, men det kan du læse mere om på min komplette lige her: UNESCO World Heritage liste.
Her vil jeg beskrive mine bedste UNESCO World Heritage besøg i 2015.
2015 var et indholdsrigt år med mange smukke seværdigheder både i naturen og kulturelle fra Nationalparker på vestkysten af USA til Bergen i Norge.
- Grand Canyon National Park, USA
- Yosemite National Park, USA
- Bryggen, Norge
- Akropolis, Grækenland
- Sanctuary of Asklepios at Epidaurus, Grækenland
- Archeological Site of Olympen, Grækenland
- Archeological Site of Mystras, Grækenland
- Statue of Liberty, USA
Grand Canyon National Park, USA
Grand Canyon er et smukt område, som vi en tidlig februar morgen havde helt for os selv.
Yosemite National Park, USA
Turen starter allerede flere kilomenter ude lige efter du har passeret Parkrangeren, fordi allerede der skal du passere under nogle smukke naturlige stenklipper. Hele turen ind til bunden af parken er en flot naturrute. Overalt er du omkranset af kæmpe bjerge og flotte sprøjtende vandfald.
Bryggen, Norge
I marts 2015 rejste vi på forlænget weekendtur til Bergen, for at besøge et dansk/norsk vennepar. Vi var utroligt heldige med solskin fra en skyfri himmel og vi gik en lang tur langs Bryggen.
Vidste du, at det regner 242 ud af 365 dage!
Akropolis, Grækenland
Akropolis er dateret helt tilbage fra 3300 år gammelt og bygget oprindelige som en fæstning på toppen af bjerget midt i Athen. Vi ved at omkring 8. århundrede f.Kr fødsel begynde det at blive et religiøst center. På den næsten flade top byggede man i det 5. århundrede f.Kr mange af de bygningsværker og templer vi kan se i dag.
Akropolis er noget af det mest fantastiske antikke græske område, man kan se selv i dag.
Det er storslået både oppefra og nedenfor i Athen.
Sanctuary of Asklepios at Epidaurus, Grækenland
I en lille dal på Peloponnes ligger helligdommen for Asklepios, som var medicinguden omkring det 4. århundrede f. Kr. Her blev opført et atletikstadion, templer, bade, indkvarteringer, hospitaler og et kæmpe teater alt sammen til ære for de healende guder og stedet udviklede sig til centrum for terapeutisk centrum i den antikke verden.
Teatret bruges stadigvæk den dag i dag. Hver sommer opføres der teaterstykker og koncerter. Det er noget af det mest imponerende bygningsværk jeg har set endnu. At sidder her på toppen og kigge ud over rækkerne og horisonten. Her gik tiden i stå for mig.
Archaeological Sites of Mycenae and Tiryns, Grækenland
Mycenae og Tiryns er to arkæologiske udgravninger fra de to største byer omkring middelhavet i den mykenske civilisation, som var tiden mellem det 15. og 12 århundrede f.Kr. og beskrevet i Homers Ilianden og Odyssen.
Dette sted var virkelig storslående.
De arkæologiske udgravninger ved Tiryns ligger 20 km fra Mycanae og det kræver en del fantasi, for at forestille sig at på denne høj lå der en by med afgøende rolle i det 13. århundrede f.Kr.
Archaeological Site of Olympia, Grækenland
På den nordvestlige side af Peloponnes i en dal ligger Olympia. Vi kender stedet som her, hvor de første olympiske leje i 776 f.Kr. Men stedet dateres meget længere tilbage og historien kan du læse på UNESCO’s hjemmeside: http://whc.unesco.org/en/list/517.
Det var spændende, at gå rundt på stedet og drømme sig tilbage til en anden tidsalder og jeg tænker, at de kunststuderende også forsøgte at genskabe noget nyt med deres pen.
Archaeological Site of Mystras, Grækenland
Fæstning på toppen af et bjerget blev bygget i 1249 og nedad bjergskråningen blev der med tiden bygget byen Mystras udformet som et amfiteater med en storhedstid i Middelalderen.
Statue of Liberty, USA
Det er interessant, at dette flotte vartegn er en gave skænket af Frankrig for hundredeåret for Amerikansk uafhængighed. Den hilser på mig i dag, som den har gjort til millioner af immigranter siden 1886.
TAK fordi du læste med. Hvis du har nogle UNESCO steder du kan anbefale mig at rejse til, så skriv endelige til mig. Skriv dem gerne i kommentarfeltet, så kan andre læsere også få glæde af dem.
Mit mål er 300 steder rundt om i verden – se her hvor langt jeg er kommet: https://www.danishadventurer.dk/min-unesco-world-heritage-liste/
De bedste hilsner
Bettina
Helt sikkert, jeg forstår dig godt. Der er da også mange af stederne som jeg gerne vil besøge og der er sikkert mange steder, som jeg egentlig har besøgt uden at vide at de var på listen 😉 Halong Bay er helt fantastisk! Jeg tror aldrig, at jeg ville kunne få nok af at sidde og se landskabet glide forbi 😛
Det lyder da også som nogle gode oplevelser! Jeg går nu ikke bevidst efter at besøge UNESCO steder, men jeg har helt sikkert besøgt en masse uden at vide det, de er jo som oftest også blandt de største attraktioner over hele verden 🙂 Jeg ved da at Halong Bay, som jeg har besøgt i år, er på UNESCO-listen, men det var nu ikke fordi at det var på listen at jeg besøgte det, men fordi jeg altid har drømt om det 🙂
Ja, det var meget spændende steder, men også meget forskellige både pga. landene og årstiderne. Det tiltaler mig, at jeg bidrager til UNESCO ved at besøge stederne og samtidig lærer mine børn, hvad vores kulturarv er.
Halong Bay lyder også som et utroligt vildt spændende sted 🙂