Mount Bromo solopgang i regntiden

Klokken er 03.15 og vækkeuret ringer, fordi vi skal op og se solopgang ved Mount Bromo.

Vi er på øen Java i Indonesien ca. 3 timers kørsel fra Surabaya.

Vi bor på Istana Petani Homestay (reklamelink). 

Det er et lokalt B&B, som ligger ved en lille bitte landsby langs den smalle bumpede landevej en halv times kørselsfradrag toppen af  bjerget, hvor kanten af krateret til Mount Bromo starter.
Husene ligger tæt bygget med et lille udhæng lige nok til at vasketøjet ikke bliver vådt, når regnen kommer. Her er tiden gået i stå og hovedvejen igennem byen er ødelagt efter årevis tilbagevenden monsun. 

Regntiden og vejrforhold

Mount Bromo området kan besøges hele året rundt, men i regntiden er der begrænsninger for, hvor tæt du kan komme på vulkanen og andre udflugter du kan foretage dig i området f.eks vandfaldet

Regntiden er fra december til marts måned. Området ligger højt, så der er køligere her end andre områder på Java på samme årstid. Dagstemperaturer ligger på 25 grader, men om natten bliver der koldt og i de uisolerede huse og fugten fra monsunregnen, som tromler ned hver eftermiddag, skal der nattøj eller en ulden trøje til at holde en varm om natten.

Inden du bevæger dig afsted på en vandretur, så check med dine værter, hvornår regnen starter eller gør som os. Gå derudad og søg ly for regnen i den lokale kiosk og få et par sjove oplevelser med dem der bor og arbejder der.

Mount Bromo solopgang i regntiden

Chaufføren ser heldigvis mere frisk ud end vi gør her klokken 03.30 om natten. Han er udstyret med pandelampe og uldtrøje, ligesom vi også er. Det er mørkt, fugtigt og koldt og vi hopper ind i jeepen og kører langsomt op ad den smalle snoede landevej.

Der er 10 kilometer hen til Mount Bromo Seruni udsigtspunktet, men det tager 40 minutter at kører derhen oplyser Mr. Saur os, fordi vejen er dårlig istand og der ligger nedfaldne træer på vejbanen fra gårsdagens regnskyl, som ikke er ryddet op endnu.

Vi møder kun 2 scootere på vejen og for et kort øjeblik, tænker vi, er vi de eneste tosser der skal op og se solopgangen?

Men nej, det er vi ikke 🙂

En kilometer før vejen stopper begynder der at dukke en masser vandrere op i mørket langs vejen. De bor nok i byen lige ved kraterkanten.

Fremme ved vejens ende holder en del andre jeeps og en gruppe lokale  mænd lyser med deres lygter ind gennem forruden og råber en masse vi ikke forstår. Et par stykker hopper bagpå jeepen og kører med de sidste meter op af bakken til parkeringspladsen. Lige der sidder jeg trygt i jeepen og tænker, at jeg er glad for vi ikke kommer gående og skal overfaldes af alle disse lokale sælgere, så tidligt på morgenen.

Herfra starter det sidste stykke op ad bjerget til fods. Vi er velforberedt og har medbragt lommelygte, så sælgerne får ikke gevinst den morgen. Heller ikke alle dem der har en hest med. De forsøger ihærdigt, ved at blænde os med deres lommelygter, at sælge os en ridetur til 50.000 IDR (ca. kr. 25). Det viser sig at rideturen er meget kort, fordi 5 minutter senere ophører grusvejen og der er kun en smal trappe, som hesten ikke må bruge.

Klokken har passeret 05.00 om morgenen og vi er omkring en 30 – 40 personer der venter i spænding. Der er god plads til os alle sammen og det føles på en underlig måde ret hyggeligt, men koldt. Vi køber en suppe fra et par piger, som har en bod, fordi sulten begynder at melde sig. Solen er så små ved at stige op nede i dalen ved byen, men Mount Bromo er fortsat skjult i mørket nede i krateret.

Men pludselig tager det fart. Solen stiger og de tunge skyer forsvinder. Det er et stort område og flere bjerge dukker frem. Mount Bromo spyder en smule ud.

Alle kigger begejstret ud i horisonten og nyder den smukke morgenstund. Der bliver taget en masse billeder og vi hjælper hinanden med at tage billeder.

Det er en skøn morgen.

Fuld af adrenalin går vi tilbage ned af bakken til jeepen, mens andre er på vej op.

Mr. Sanur venter tålmodigt på os og smilende tager han imod os og på få sekunder er det hele bag os. Lidt efter gør han stop midt i ingenting og peger på en lille menneskeskabt sti godt mudderet til.

Her skal i går op, for det er det bedste udsigtspunkt!

Jeg håber du kan fornemme stilheden og roen på billedet af Mathias og jeg, som sidder der på den grønne bænk. Det er Lars, som tager billedet ellers er her ingen mennesker overhovedet.

Pris for denne 4 timers privattur IDR 350.000 ~ KR 175.

De bedste hilsner

Bettina