Offentlig transport og billig taxi i Krakow
Du skal på ferie til Krakow og derfor vil du gerne undersøge mulighederne for, hvordan du kommer fra lufthavnen til byen og hvordan du kommer rundt i byen.
Jeg vil i det næste afsnit forklare hvordan du kører med offentlig transport og taxi i Krakow.
Fra lufthavnen til Krakow er der en 1/2 times kørsel. Bykernen er ikke særlig stor, så du kan nå til det meste på gåben, men sidst på dagen kan det være rart, at sætte sig i en taxi og bare blive kørt direkte hjem til sit hotel.
Offentlig transport i Krakow
Offentlig transport i Krakow er meget billigt. Er budgettet lavt eller foretrækker du at benytte offentlig transport, så kommer priserne her.
Fra lufthavnen til Krakow
Der går 3 offentlige busser nr. 208, 252 og 308 fra lufthavnen til Krakow centrum. En busbillet koster PLN 6 og det svarer til 10 kroner eller PLN 8, hvis du har brug for at gøre et stop undervejs.
Busbilletterne kan du købe i ankomsthallen eller i bussen, men her skal du regne med at betale med lige penge.
Her er link til bustiderne: http://rozklady.mpk.krakow.pl/bus
Tram i Krakow
Det findes mange busser, men altså i centrum af Krakow foregår det primært med sporvogn, som kører hvor 10. minut og i et fint rutenet. Tidlig morgen og aften kører de hyppiger, så hold øje med tidstabellen.
Prisen er PLN 6 for en billet i 60 minutter. Chaufføren sælger 90 minutters billetter for PLN 8 for 90 minutter og med stop.
Billetterne sælges i små aviskiosker, som er rundt i byen eller ved nogle af stoppene inde i midtbyen. Spørg din receptionist efter det næste sted du kan købe billetterne, så du slipper for at fare vild efter en billet 🙂
Her er link til sporvognene i Krakow: http://rozklady.mpk.krakow.pl/tram
Taxi i Krakow
At køre med taxi i Krakow, synes jeg er ufattelig billigt sammenlignet med priser i Danmark og selvom jeg går ind for offentlig transport, så tog vi en taxi fra lufthavnen til hotellet. Det skyldtes, at klokken nærmede sig midnat og det var bældragende mørkt.
Der går rygter om snydetaxier “scams” i Krakow og da vi ikke havde booket en taxi på forhånd valgte vi en anden nem løsning, hvor man ikke bliver snydt. Fordi vi vidste, hvem vi skulle køre med og prisen på forhånd.
Taxi servicen Free Now
Jeg var blevet tippet af en kollega, som rejser flere gange om året til Polen om at hente App’en Free Now og lave en brugerprofil inden jeg skulle rejse, fordi som han sagde: “det er nemt, billig og jeg får tilsendt en regning hver gang”, så det gjorde jeg.
Vel ankommet til lufthavnen i Krakow åbnede jeg App’en Free Now og tastede adressen ind på vores hotel og trykkede på søg knappen. Jeg fik herefter 2 priskategorier: En “light taxi” og en taxi.
Prisen var hhv. PLN 29,55 (kr. 51,-) for light taxi eller PLN 50-60 for taxi.
Pyt tænkte min familie og jeg vi tager den billigste. Det er mørkt og sent og vi skal bare frem til hotellet. Jeg klikkede på prisen og bekræftede ja til forslaget. Straks fik jeg en besked om biltype, registreringsnummer, telefonnummer og navn på chaufføren, samt angivelse af hvor bilen holdt henne på et kort i App’en. Da jeg begyndte at gå kunne jeg se den lille blå prik flytte sig og vi kunne gå direkte hen til taxien. Vi checkede nummer og navn og satte os ind i bilen. En halv times tid senere holdt vi ved hotellet. Han afsluttede kørslen via APP’en på hans mobil og jeg modtog en meddelse på min telefon om at bekræfte købet (magen til at swipe på mobilepay). Et par sekunder efter stod vi på fortovet og en kvittering tikkede ind i min mailindbakke.
Efter den succes valgte vi samme løsning retur til lufthavnen. Det gik også godt, men prisen var højere og det tog længere tid, fordi det var lige i myldretidstrafikken.
Pris Krakow til lufthavnen blev PLN 55,64 omkring 96 kroner.
Så altså hvad enten du vælger offentlig transport eller taxi i Krakow, så er det rigtig billigt.
Rigtig god rejse til Krakow.
Læs også mine andre artikler om Krakow her: Artikler om Krakow
De bedste hilsner
Bettina