Overnat på en lokal trulli bondegård i Alberobello

Byen Alberobello ligger i det sydligste Italien i regionen Apulien og her rejser du hen for, at opleve de helt unikke trulli huse. Nogle kommer på en endagstur og løber byens gader igennem på et par timer. Andre bor en enkelt nat i en lokal trulli B&B dybt inde i hjertet af byen. Og nogle vælger, som vi gjorde, at overnatte 5 km udenfor byen på en stille og rolig lille bitte vej på en lokal trulli bondegård ude på landet. Stedet vi boede hed Antiche Dimore TerraRosa.

Vil du vide mere om byen Alberobello, så har jeg skrevet nogle rejsefifs her: De maleriske trulli huse i Alberobello

Oliven bonzai en lokal trulli

Anmeldelse af B&B Antiche Dimore TerraRossa 

På alle de små veje der går ud af byen Alberobello ligger der bondegårde, som enten er aktive og driver landbrug eller også er de restaureret og omdannet til mindre B&B steder og netop B&B Antiche Dimore TerraRossa er sådan et sted. Kun 5 km fra hjertet af Alberobello finder du dette rigtig charmerende B&B. Det er ægte trulli huse du bor i blot moderniseret af Sara og hendes mand og nu drives, som et lille hyggeligt privat Bed & Breakfast med 3 udlejningshuse. 

Bedømmelse af vores 3-værelses trullo hus

Fra den fine flisebelagte terrasse med blomsterkrukker, havebord og stole, samt overdække førte dobbeltdøren direkte ind i et stort køkken- og opholdsrum. 

Opholdsrum

Nydelig dekoreret bolig og køkkenet er udstyret med alt det nødvendige til selv at lave mad. Der var sågar salt og peber, te og nescafe og et kæmpe køleskab. Opholdsstuen havde også en sovesofa og et spisebord med tilhørende stole. Fra opholdsstuen var der 2 døre til separate soveværelser, samt en dør til et mindre badeværelse med to trin ned og et mikro vindue med kig til poolen i haven.

Soveværelse

Swimmingpool og oliventræer

Omme bagved boligen i læ for huset er der anlagt en skøn lille have med swimmingpool stor nok til at bade i selv for et par store teenagere og der kunne også laves udspring fra kanten, så den bestod prøven. Rundt om poolen står der solsenge og parasoller.

Der er også udendørs bruser til at blive skyllet. Fra poolen går grunden videre ud i en stor olivenplantage og familien dyrkede også egne afgrøder på marken.

Morgenmad

Morgenmaden serveres i et lille lokale ved receptionen, hvor også familien egen bolig støder til og stedets køkken. Der serveres toast, kager, frugt og juice, kaffe og te og på bestilling kan du få lavet scramblet æg eller omelet af Sara. Det er ikke noget stort eller overdådigt buffetbord, men en passende mængde til 3 udlejningsboliger.

Skøn aftensmad og smagsoplevelse på Antiche Dimore TerraRossa

Jeg havde læst i anmeldelserne, at flere havde benyttet sig af Sara’s hjemmelavede mad under deres ophold og det tog mig ikke mange minutter, at overtale mand og unger om, at det var en god ide. Under en stjerne klar himmel sad vi og nød en 3-retters menu inklusive vin for bare 20 eur per voksen. Her er et par billeder af de lokale forretter.

Apulien ost på en lokal trulli

Forret

Det smagte ikke kun godt, men det var også bare så afslappende og dejligt. Havde jeg vidst det skulle vi nok have gjort det begge aftener, men så var vi jo gået glip af den dejlige nabo by Locorotondo.

Rejsetidspunkt og prisleje

Vi rejste i juli måned og bookede et 2-nætters ophold med morgenmad i et trullo hus med 2 separate soveværelser, opholdsrum, fjernsyn, udstyret køkken og spisebord, sofa, vasketøjsstativ samt udendørs havebord og stole.

Se ledighed og pris på booking.com (reklamelink), hvor vi købte det igennem: Antiche Dimore TerraRossa

De bedste hilsner

Bettina

 

Send en lille hilsen i kommentarfeltet :-)