Det siges, at Taman Negara National Park er verdens ældste tropiske regnskov? Den er 4,343 km2 stor og mere en 130 millioner år og i 1938/39 kom den officielt til at hedde Taman Negara National Park.

Vi har taget offentlig transport fra Kuala Lumpur og ankommer med båd til parken – en tur som tager 3 – 4 timer op ad floden Sungai Tempeling og går i land på en flydende kaj, som viser sig også at være en lille familie restaurant. Det viser sig senere familien kommer til at være omdrejningspunktet for vores dage i parken.

Family Restaurant Kuala Tahan
Den flydende Family Restaurant i Kuala Tahan

Et par uger før vores besøg i parken havde der været et frygteligt uvejr og en mindre flodbølge havde ødelagt lidt af kajområdet ved byen Kuala Tahan, som i også kan se på billedet. Vi havde planlagt at være her i 2 – 3 nætter. Den første nat boede vi i selve National Parken på (reklamelink) Hotel Taman Negara (som er på modsatte side af bredden på billedet ovenfor) og det havde vi booket på forhånd for at være sikre på at der var plads.


Vil du vide, hvordan du kommer med offentlig transport fra Kuala Lumpur til Taman Negara, så læs videre her: Transport fra Kuala Lumpur til Taman Negara


Canopy walking

Den første tur vi tog på i Taman Negara National Park var at gå fra trækrone til trækrone – canopy walking.

Canopy turen set fra jorden
Canopy walking set fra jorden

Fra hotel Taman Negara gik vi lige ud af vores hytte og direkte ud i national parken. Flotte malede træskilte med gule stiplede prikker guider os igennem skoven af stisystemet hen til det lille træskur, hvor vi møder den første park guide, som bliver rigtig glad for at få besøg. I gæstebogen, som jeg stolt skriver os op i, kan jeg læse, at kun en familie har været forbi tidligere den dag. Hvis man har højdeskræk spørger jeg den søde guide, hvad så. Han griner og joker og siger “der er kun en vej og det er fremad”

Vi betaler entreen og med stort mod bestiger vi den ene trappe efter den anden, som fører os til de 40 meter op over jorden, hvor starten af Canopy walking starter.

Canopy adventure
Mathias på Canopy walking

Oprindeligt blev gangbroerne lavet til forskning af dyreriget og skovens fauna, men heldigvis fandt de ud af, at det var en stor attraktion for os eventyrlystne rejsende.

Det er lige før, at eventyret bliver for meget for mig og med skælven i benene og en lang pause i en af trækronerne med en betagende udsigt, får jeg overbevist mig selv om, at jeg selvfølgelig godt kan gennemføre turen – det har dem før mig jo også gjort. Mathias fik også en mindre krise undervejs og med en længere dyb samtale gennemfører den knap 1 km lange tur.

Udsigt fra trætoppen
Udsigt fra trætoppen

Rapid Shooting

Vi efterlader alt derhjemme og tager kun det mest nødvendige med på udflugten Rapid shooting og med kameraet i en dry bag sejler vi afsted i højeste tempo op ad Sungai Tempeling dybere ind i national parken. Vi fortæller kaptajnen, at vi er til action og høj fart, så selvom vi har børn med, så skal han ikke tage hensyn.

Rapid shooting in Taman Negara
Rapid shooting i Taman Negara

Det blev den vildeste tur ad de 7 rapids og vandet sprøjter om ørerne på os og fra kant til kant ræser vi op ad floden. Langt oppe ad floden støder en anden familie til og nu bliver der kamp om, hvem der kan lave mest skumsprøjt.

I parken bor der stadigvæk to af den etniske grupper Orang Asli. Den ene gruppe bor langs floden og vi sejler hen forbi og vinker til nogle af børnene der leger. Farvestrålende klæder hænger til tørre og afskærmer for os turister til at se formeget af deres privatliv. Jeg kunne ikke lide at tage billeder af dem uden tilladelse, så jeg tog kun billede af hytterne og vasketøjet på hjemturen.

Orang Asli village i Taman Negara
Orang Asli village i Taman Negara

Vi er nu kommet så langt væk fra den lille by Kuala Tahan, at vi har hele floden for os selv. Floden har skiftet farve fra dyb mørk plumret vand til lys brun med stærk strøm. Solen bager ned fra en skyfri himmel og det er virkelig varmt, så vi fortæller kaptajnen, at vi mægtig gerne bade, hvis der kommer en sandbred.

Badning i floden
Badning i floden

Bådtur til Lata Berkoh

Er du ikke til det vilde ræs er en bådtur til Lata Berkoh op ad sidefloden Sungai Tahan anbefalesværdig.

Lata Berkoh i Taman Negara National Park
Lata Berkoh i Taman Negara National Park

Ved den lille kaj bookede vi en båd med en styrmand og en kaptajn.

Vi undre os lidt over, hvorfor det kræver to personer at tage på denne fredelige tur, men finder hurtigt ud af, at på visse steder bliver der så lavvande, at det kræver et skarpt øje og en teamkoordination, at føre båden sikkert igennem.

Bådtur ind i Taman Negara National Park
Bådtur ind i Taman Negara National Park

Efter en times sejlads går vi i land og vandre i skoven hen til punktet Lata Berkoh. Vi ser ingen store dyr i skoven, men vi fornemmer, at de er der inde et eller andet sted.

Opdagelser i skoven
Opdagelser i skoven – gæt en lort?

Taman Negara National Park

Konklusionen af besøget i Taman Negara er sikkert. Vi var vilde med naturen. Uspoleret og isoleret lever de langt væk fra storbyens travle hverdag. Parkrangerne sørger for at alle gæster skal erhverve sig et Park Pass. Forhåbentlig forbliver National parken ren, naturlig og frodig også i fremtiden.

De bedste hilsner

Bettina

7 Comments

  • Hej Bettina.
    Ih hvor lyder det fantastisk. Vi er selv ved at planlægge et besøg til bl.a. Taman Negara til næste år. Hvordan bookede I jeres ture? Kunne man det via hotellet, når I kom frem? Eller havde I gjort det hjemmefra?
    Tak på forhånd.
    Mange hilsner fra Stine

    • Vi rejste i vores juleferie, som man godt kan sige er lavsæson i Malaysia da vi har forskellige religioner og højtider.
      Vi bookede først dernede, men med den forudsætning, at vi havde checket der var ledige boliger. Vi boede første nat på det dyreste sted i selve nationalparken og næste nat på nok det allerbilligste over på fastlandet.
      Vi deltog i 3 udflugter og dem bestilte vi derude.
      Hvilken tid på året skal i rejse, fordi det vil afhænge af om i skal gøre det hjemmefra eller derude.
      De bedste hilsner
      Bettina

    • 1000 tak for svar Bettina ?
      Vi skal være i Taman Negara i starten af april- så antager også, at det er lavsæson?
      Vi vil bo på hotellet inde i selve parken – altså der, hvor I boede første nat. Det ser fint ud – håber også det er?
      Kan man evt booke ture direkte derfra, altså fra hotellet?
      Tak for hjælpen ?
      MH Stine

  • Jeg gætter på det er denne national park, som du er helt oppe at køre over Bettina 😉 Jeg har den faktisk allerede inkluderet i mine planer, så det er jo bare super fedt at høre, at I har haft nogle vildt fede oplevelser dér – så kan man jo andet end at glæde sig til selv at springe ud i junglen 😀 Igen, tak for en super hyggelig konference! Håber du kommer godt hjem. (Vi satser lidt på at du tomler hele vejen, så vi om et par dage kan nyde godt af den fortælling. hæhæ). KH Sheena

    • Der er et trek ind i parken, hvor du sover i telt i naturen og i en grotte. Tror lige det vil være noget fra dig? Københavns Zoo har et biodiversitetsprogram sammen med parken – blot til din info. Jeg ved ikke om det er noget du kan bruge?
      Vi var meget begejstrede for national parken, så jeg håber også du bliver det.

      Du må sige til, hvis der er noget jeg kan hjælpe med.

      Ha ha – jeg lånte hotellets computer efter aftensmaden og lave en lille research tog/færge kontra fly holdt op imod pris og tid. Det tog ikke mange minutter, så sad jeg med en AirBerlin flybillet til Billund med ankomst kl. 14.10 ?

      Kh. Bettina

  • Det lyder som nogle fede oplevelser! Og sikke en udsigt fra den canopy walk! Taman Negara fik jeg desværre ikke oplevet da jeg var i Malaysia, men det er klart et sted der skal opleves hvis jeg kommer tilbage ?

    • Hej Tine
      Udsigten var så smuk og tanken om man står højt oppe i trætoppen er et ubeskrivelig vildt. Mange fravælger Taman Negara, fordi det er en længere rejse ind i landet, men kan i høj grad anbefales.

      De bedste hilsner
      Bettina

Send en lille hilsen i kommentarfeltet :-)